tilbage

Land Rover Forum  

Index
41762: Nyt rat? (17-01-2007 18:17:15)
Finn Kragh Lundsgaard #7635, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.160.119.178)
Hej Allesammen

Har en LR110 '83 og som alle der har frekventeret et styrehus i en sådan eller lignende model, er bekendt med at det ikke just er den store luksus der præger indretningen i et sådant.

Dette er sådan set heller ikke et problem og også en del af charmen, men som en forgangen statsminister engang sagde
"Kan vi ikke gøre det lidt bedre".

Med udgangspunkt i disse ord, så bokser jeg en lille smule med pladsproblemer i kabinen, dette er ikke noget som generer i det daglige, men da planen er at den også skal bruges til nogle ferieture, og her er planen Nordkapp til sommer, så er jeg rimeligt sikker på at vi er temmeligt radbrækkede når der henover en 14 dages tid skal forseres adskillelige hundrede km hver dag.

Specielt tænker jeg på udskiftning af rat til et med mindre diameter for at give lidt mere plads, er der nogle der har erfaringer med dette fordele/ulemper? og evt. hvilket rat kan foreslås som et godt alternativ til standard rattet?

Sæderne kunne også trænge til at blive gennemgået, det er en County model vi har, og så vidt jeg er orienteret betyder det en ekstraudstyrsmodel, helt hvad ekstraudstyret omfatter er jeg ikke klar over, men jeg kunne forestille mig at evt. sæderne er en "luksus" model, de er i hvertilfald med nakkestøtter og for så vidt også formet.
Efterhånden har bilen kørt 430.000km så sæderne er ikke så bløde mere, kan man købe selve indmaden "skummet" til sådan et sæde eller er man nødt til at købe et nyt?

Er der ellers nogle der har foreslag til rimeligt nemme og ikke monster dyre løsninger der hæver luksusnivauet en lille smule er man velkommen til melde ud.
Index
41763: sv: Nyt rat? (17-01-2007 18:35:41) (svar på 41762)
Michael Malmquist #5138, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.199.243.78)
Hej Finn.
Jeg kan desværre ikke bidrage med noget til luksus listen, men bare sige god tur, min frue og jeg har også planlagt tur i vores 90" TD5, også til Nordkap (naturligvis), men dog først om nogle år, når ungerne ikke gider at feriere med os "gamle".
Så derfor glæder vi os til at høre om jeres tur, med både gode og mindre gode oplevelser, så vi andre der vil følge jeres fodspor, kan lære lidt fra jeres erfaringer...
Mvh. Michael
Index
41764: sv: Nyt rat? (17-01-2007 18:55:48) (svar på 41762)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.53.244.164)
Jeg ved ikke så meget om rat, men du kan købe sæder og skum til sæder hos http://www.exmoortrim.co.uk/
Index
41767: sv: sv: Nyt rat? (17-01-2007 19:28:00) (svar på 41764)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 83.93.121.194)
Midtjysk har div. "sports" rat og adaptore til Land Rover.
http://www.midtjydsk-reserve.dk/

Ellers er støjdænpning som regel på programmet og der vil jeg anbefale Amorfelx som bla. www.vogter.dk ved noget om, det suger f.eks. ikke vand.

I højre kolonne på forsiden af www.dlrk.dk er der et felt der hedder >Land Rover links< der er bla. et par private sider med folk der har kørt meget lange ture og har indrettet deres biler (110") på forskellig vis, det kunne være i kunne bruge et par tricks derfra.
Mvh
Kenneth Poulsen
Index
41785: sv: Nyt rat? (18-01-2007 14:48:47) (svar på 41762)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Hej Finn

Som der skrives andetsteds i denne tråd kan du købe såvel rat som adapter hos MECA. Adapteren passer imidlertid også til f.eks. MOMO læderrat som er i væsentlig bedre kvalitet end modellen fra Viborg. Merprisen er absolut pengene og følelsen værd.

For rigtige feinsmechere.....adapteren passer også til et Paddy Hopkirk rat.

mvh Claus
Index
41793: sv: sv: Nyt rat? (18-01-2007 20:27:51) (svar på 41785)
Hans Pedersen #4625, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.164.134.186)
Alle disse rat der bliver nævnt, er de godkendt, kan bilen synes med et sådan et?
Mvh
Hans
Index
41797: sv: sv: sv: Nyt rat? (18-01-2007 21:41:00) (svar på 41793)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
svaret er enkelt, men kedeligt: nej !

mvh
Claus
Index
41804: sv: sv: sv: sv: Nyt rat? (19-01-2007 07:43:54) (svar på 41797)
Urban Larsen #4263, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.126.248)
Måske ikke så enkelt, og måske ikke kedeligt.
Var for nylig til syn med en 110" med lille læderrat monteret.
Jeg stillede det samme spørgsmål som Hans. Svaret var at når så det sad i en varevogn på gule plader var der ingen restrektioner, men i personvogn ville det blive svært at få godkendt. Jeg fik det ikke yderligere uddypet.
Synsmanden var ikke en pedagog med overbygning til syn af personvogne, men fuldt uddannet til syn af alt der kan trille på hjul.
Urban - der længes efter et bilnummer!
Index
41805: sv: sv: sv: sv: sv: Nyt rat? (19-01-2007 08:26:41) (svar på 41804)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Hej Urban

Jeps, det er mig der ikke udtrykte mig tydeligt nok......
du har delvis ret/rat. Hvis gulpladebilen er førstegangsregistreret inden 1. april 2002 er det noget nemmere at få godkendt udskiftningen af den originale bakelitkringle. og så er der også noget med airbags, men det behøver vi ikke at bekymre os om ;-)

mvh
Claus
desværre uden nummer