tilbage

Land Rover Forum  

Index
42547: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 12:15:25)
Kasper S (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.226.234.68)
Hej Allesammen

Jeg ved godt, at dette emne har været oppe og vende tidligere her på forum, men jeg drister mig alligevel til at stille spørgsmålet, da det ikke er lykkedes mig at finde et entydigt svar. Here we go:

Kan man køre uden slanger på RRC-alufælge (de gamle "3-egers")?

Jeg kører pt. med 235/85/16 dæk med slanger, men jeg punkterer MEGET ofte. Det er dyrt og besværligt at få lappet den hver gang, særligt fordi at det er de færreste dæk-steder, der ligger inde med slanger i den størrelse.

Mvh. Kasper (reg.nsj.#3506)

PS.: Jeg har ikke behov for at køre med lavt dæktryk i terræn.

Index
42550: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 13:23:38) (svar på 42547)
Anita Kjærgaard #3092, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 83.73.187.41)
Ja det kan du godt der skal blot monteres nogle special-ventiler på fælgen ca 100,00kr./4stk.
MRRC-Hilsen Søren
Index
42551: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 14:11:54) (svar på 42550)
johnny jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.87.209)
de fleste plæneklippereservicecentre, ligger inde med et flaske med et stof der lukker huller op til"10mm" jeg ved ikke om det holder i byretten, men jeg har været godt tilfreds. får du et hul lapper det først når kommer gennem dækket. det er købt hos fårevejle plæneklipperservice, og jeg kan hverken huske mærke og pris. johnny
Index
42554: sv: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 14:29:49) (svar på 42551)
johnny jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.87.209)
jeg må fluks rette mit tidligere indlæg,,,,,,stoffet til lapning af huller er kun til køretøjer der kører under 50km og det lapper kun huller op til og med 7mm med garanti. jeg har desværre lappet min peugeot med det samme og kørt over de 50km/t, der er ingen problemer,,,,,,,
Index
42552: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 14:28:53) (svar på 42547)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.55)
På 2 af mine alufælge kører jeg uden slanger og altså med slanger på de 2 resterende, uden de beskrevne ubehageligheder. Faktisk fører jeg slet ikke seservehjul.

Min erfaring med hyppige punkteringer ifm slanger er at slangerne ikke ligger rigtigt i dækkene, f.eks. er de for store og folder. Det går ikke i længden.

Den anden store synder er når dækket ikke er i orden i selve karkassen. Har dækket fået en skade og det inderste lag er separeret fra de yderste og således fører sin egen tilværelse, eller ligefrem sender ståltråde ind mod slangen, får man ligeledes punkteringer.

Selvfølgelig hvis du kører i søm- og skruefyldt landskab, f.eks. en byggeplads, vil du få stukket dine dæk med lufttab til følge uanset slanger eller ej.

mvh
Knud
Index
42553: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 14:29:13) (svar på 42547)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Jeg har lige sat slanger og dæk på standard stålfælge til min Safaribil serie2a.
Dæk som dine: 235/85R16 og
slanger, dog kun til: 225215+225/75R16
(Bestilt hos Glad til netop ovenstående dæk str.)

Det var lidt et knokkel at få dæk og slanger på selv, med dækjern, brunt sæbe osv. Det lykkedes.

Men reelt er slangerne jo for små og skal derfor blæses lidt op som en anden ballon.
Det må alt andet lige belaste gummiet og gøre det nemmere at en lille skade så at sige "får ballonen til at revne"
I det mindste ligger de da ikke og slår folder inde i dækket, for det punkterer de jo også ret hurtigt af....

Men kan slangen holde til at være den smule for lille?
Måske det er derfor du punkterer så tit....

Og det er altså for hårdt at skulle "lappe dæk" hver anden dag....

Jens
Index
42555: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 14:46:53) (svar på 42553)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.50.88.221)
Problemet med hyppige punkteringer når man kører med slanger i dækkene, er netop, at slangerne er for små og for tynde.
Når slangen bliver blæst op i dækket bliver den lige så tynd som en ballon, eller måske endda som andre gummivarer der netop er berømte for hvor tynde de er.
Bridgestone laver nogle slanger i ekstra tyk kvalitet og i en størrelse der passer Bridgestone 750/16.
Michelin laver ligeledes den samme kvalitet.
Med disse slanger ophører punkteringerne, jeg har således ikke haft en punktering siden jeg begyndte at bruge den type slanger (ca. 18 år), og det er selv om jeg kører terræn og som regel sænker trykket til 1,5 bar.
Slangerne er efterhånden meget svære at få fat på, fordi efterspørgslen på slanger er faldet i almindelighed, og fordi vi reelt kun har nogle få store dækpushere på markedet, der kun ønsker at lagerføre mainstream produkter.

Venlig hilsen
Hartley
Index
42559: sv: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 15:30:33) (svar på 42555)
Kasper Schnell #3506, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 213.185.7.107)
Tak for alle input

De slanger jeg fik sat i, da jeg tog de nye dæk i brug, var 7.0/16 i mærket Semperit (så vidt jeg husker). De er måske lige tynde nok til 235/85/16, der ca. svarer til 7.5/16.
De gange jeg har punkteret og fået sat andre slanger i, er jeg faktisk ikke klar over mærke og størrelse. Jeg har desværre ikke fået mærket dækkene, så jeg kan se, om det er de nye eller gamle slanger, der punkterer.
En anden mulighed er, at ham gutten fra Quickpot, hvor jeg oprindeligt fik monteret dæk og slanger på fælgene, sjuskede og lagde slangerne dårligt i.

Jeg har netop været nede ved min dækmand (Skan-X i Rødovre), der virker til at have styr på det. Han havde ikke ventiler, der kunne bruges til fælge, der er så tykke i godset som RRC-alufælge åbenbart er. Han kunne ikke skaffe ventiler, der passer. Han mente iøvrigt ikke, at sådanne fælge ville kunne holde luft uden slange...Derfor prøver jeg nu (igen) at få ny slange i.

Det er vist på tide, at jeg får fat i andre fælge, der med garanti kan køre uden slange. Er godt træt af det bøvl.

Mvh. Kasper
Index
42563: sv: sv: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 17:25:36) (svar på 42559)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hej Kasper

Hvis ellers ventilen passer i hullet, må slangeløse dæk langt være at foretrække på RRC alufælge. Med mindre en alu-fælg er revnet (og så skal den jo kasseres alligevel) burde der ikke være risiko for utæthed, i modsætning til visse typer stålfælge, som er svejset sammen af flere dele.

Det gælder efter min mening både for lastbiler, 4x4 og personbiler.

Mev
Mikael - som kun satser på ekstra gummi i andre sammenhænge
Index
42567: sv: sv: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 19:00:28) (svar på 42559)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.55)
Prøv lige at kontrollere dine dæk grundigt iht mit tidligere indlæg!
mvh
Knud
Index
42569: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (05-02-2007 19:36:30) (svar på 42547)
Benny Jepsen #2711, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.196.91.42)
Hej Kasper

Nu findes der faktisk to typer originale 3-eger alufælge til en RR clasic. Du kan bruge begge typer uden slange. Men hvis du gerne vil kunne sænke dæktrykket så sidder dækket ikke ret godt fast på den fælg der er beregnet til slange, hvilket betyder at det er let at køre skidt ind under fælgkanten så hjulet taber luft.
Du kan let se på dine fælge om det er den ene eller den anden type du har ved at se efter på flgkanten lige ud for ventilen.
Prøv at se vedlagte foto hvor du kan se begge typer.
I øvrigt er det i dag helt normalt at punktere med en slange i dækket fordi dem der monterer slangen ikke fjerner de små klistermærker der er indvendig i karkassen. De slider nemlig med tiden hul på slangen fordi de klæber fast til slangen og har en skarp kant. Så undersøg lige on de er fjernet næste gang du har en punktering på en slange.
Mvh Benny #2711
Index
42595: sv: sv: RRC-alufælge: Med eller uden slanger (06-02-2007 12:16:01) (svar på 42569)
Kasper S (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.226.234.68)
Hej Benny

Tak for info og ikke mindst billederne. Jeg har tilsyneladende ikke kunne se skoven for alle træerne, men dine billeder fik genetableret mit fokus. På mine fælge står der jo højt og tydeligt "TUBED" - God damn it!

Nu krydser jeg fingre for, at de nye slanger, der er kommet i holder længere...

Igen - tak til alle for inputs.

Mvh. Kasper