tilbage

Land Rover Forum  

Index
42968: discovery3 - er den go! (16-02-2007 15:00:18)
Helena Louise Olsen #6009, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 193.88.88.10)
Hej

Er der nogle der ligger inde med erfaringer vedr. discovery 3. jeg tænker på fabriks fejl mm
Jeg har en freelander, som jeg købte fra ny, men det har været en udpræget mandags bil ;-) Nu vil jeg køve en discovery, men vil gerne høre om der er nogle der har noget dårligt/godt at sige om den.

Louise
Index
42970: sv: discovery3 - er den go! (16-02-2007 15:51:24) (svar på 42968)
Morten Bibow #6918, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.93.82.94)

Jeg har igen personlig erfaring med modellen, men en god venn i Norge købte én for halvandet år siden og har haft en utrolig negativ oplevelse – med en lang række problemer. Efter et år med bilen konstant på værkstedet, tog Land Rover bilen i retur and gav ham en ny. Den nye har kørt OK.

Her er et par links du kan besøge, hvor ejere forteller om sine erfaringer. Det ser (desverre) ikke for godt ud...

http://www.haveyoursay.com

http://www.autoweek.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060810/FREE/60807017/1041/PROMOBLOG0



Morten
Index
42985: sv: sv: discovery3 - er den go! (17-02-2007 06:31:25) (svar på 42970)
Torben Helsinghof (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.48.27.100)
Hejsa der må da være nogen der har positiv erfaring her i klubben med Discovery 3 syndes de link er lidt af en gyser når man nu selv har en på vej, der er meget elektronik i bilen men mon ikke de efterhånden har styr på det i 2007 modelen eller skal vi alle forsætte med at købe tysk og japansk?

Med venlig hilsen

Torben Helsinghof
Index
42987: sv: sv: sv: discovery3 - er den go! (17-02-2007 08:01:31) (svar på 42985)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Hej Torben og Helena...

De 2 links beskriver jo begge en masse uheldige hændelser og det vil man naturligvis kunne finde på velsagtens ALLE bilmodeller/-mærker hvis man bare leder længe nok...

www.mandagsbil.dk, eller nu hedengangne www.lortealfa.dk omhandlede en Alfa 156 der konstant gik i stykker - fik et par motorer m.m. Bilen blev til sidst købt tilbage og manden fik forbud mod at udtale sig om bilen, sagen og retten til webstedet ophævet af importøren...

Citroën har haft et par grelle sager - men summa sumarum: Alle har noget "at skjule". For os købere gælder det bare om af få den nødvendige viden - viden giver jo "magt" den dag hvor bilen eventuelt (forhåbentlig aldrig!!) vælger at te sig som en unghest på mark om foråret...

Den nye Discovery 3 indeholder MEGET elektronik og jo mere udstyr jo større risiko men alle biler idag er jo spækket i forvejen. Her er et par eksempler:
ABS, airbags, selestrammere, eleltronisk servostyring, centrallåse, el-soltage, el-sidespejle med klap-ind funktion, højdejusterbare forlygter - vaskerfunktion til do. Forlygter med "kurvelys" eller hastighedsbestemt rækkevidde på nærlyset. Kørecomputere, variable knastaksler/ventiljustering, elektronisk undervogn (støddæmpere, der kan gøres hårdere/blødere) flerzone-klimaanlæg med "forureningssensorer" og sensor for sollys m.m. Eljusterbare sæder med varme/køling/massage, elbetjent bagklap (åbner og lukker selv)....

Mulighederne er næsten uendelige for el-fejl...
Jo mere "legetøj" jo større risiko.

Nogle mennesker er bare uheldige, andre har en kørestil der "aktivt" fremprovokerer fejl (aggressiv kørestil) Folk der ikke fatter hvorfor deres bremseskiver bliver skæve, men ikke kæder det sammen med deres hastighed og afstanden hvorpå de nedbremser deres bil ved lyskrydsene... og de gør gentagne gange og til sidst slår skiverne sig idet de ikke når at komme af med varmen rettidigt inden de opvarmes igen... tsk tsk...

Eller den velkendte med "olieforbrug" - bliver bilen "fyret af" og motorbremset meget... Er det en billig olie eller en kvalitetsolie. Skiftes olien til tiden??!! Er det den rigtige viskositet??

"Hjullejerne holder ikke"... Men eksempelvis 19" fælge med forkert indpresningsdybde gør jo heller ikke sagen lettere for lejer og affjedring (større hjul vejer almindeligvis mere - hvis det er aluminiumsfælge- magnesium vejer meget mindre - koster også derefter)

Jeg ville ikke være bange for en 2007 Discovery 3 - En del af de eventuelle fejl (for nogle enkelte har der jo nok været) er sikkert allerede blevet rettet - hvis de er rigtig slemme bliver bilerne tilbagekaldt af importøren...

Glæd dig Torben - du får jo snart din... Marts står lige om hjørnet... Og Helena.. der er flere nye på lager derude - køb en nu og kør sommerne i møde i en dejlig bil!

Hvor vidt regler vedr. "camper-løsningen" i Discovery 3 fortsætter som nu eller ændres til 6 sæder skal jeg ikke kunne sige, men biler der står "på lager" og er ombygget kan ikke ændres lovmæssigt (hvis de er "solgt") Nogle forhandlere (af andre mærker) "køber" bilerne og sælger dem som "demobiler" (bilerne har aldrig været registreret og kunden bliver forsikrings- og lovmæssigt den første ejer). Hvis man totalskader en bil, der har været registreret som "demobil" inden for det første år af dens levetid får man kun brugtprisen for bilen. Havde man været første ejer ville men få en ny bil - surt at spare kr. 25.000 og så tabe kr. 50.000 hvis man får den smadret.... Bare en sidebemærkning...

Thorstein #7334
Knæk og bræk
Index
43005: sv: sv: sv: sv: discovery3 - er den go! (17-02-2007 18:18:15) (svar på 42987)
Morten Bibow #6918, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.93.82.94)

Jeg er helt enig, Alexander – diverse homepages hvor "uheldige" bilkøbere får udløb for sine frustrationer, kan en opleve i forbindelse med hvilke bilmærke som helst.....

Men seriøs statistikk lider ikke under samme dom om mangel på seriøsitét: Land Rover har pr. idag en elændig kvalitet på nye biler. Alt for mange fejl for biler i denne høje prisklasse. At Land Rover de sidste år konsekvent kommer ud blandt de dårligste når det gælder kvalitet på nye biler, er ikke noget resultat af én og anden "smutter" – desverre.

Trist, at verdens fedeste bil ikke kan holde et bedre kvalitetsnivå, synes jeg. Det er bestemt et skår i glæden, når en ny bil til en halv eller en hel million, regelmessigt skal på værkstedet – selv når det handler om "bagateller". For det er de færreste af os, der selv kan fixe en sådan rig.

Om "den er go" afhænger nok af den enkeltes syn på pris vs. kvalitet.
Selv ville jeg blive mægtigt sur, hvis sådan en investering ikke gav både kvalitet og service i topp.



:-D
Morten

Defender 110 – til en pris hvor den dårlige kvalitet fortsat er "charmerende"

Index
43008: sv: sv: sv: sv: sv: discovery3 - er den go! (17-02-2007 19:28:28) (svar på 43005)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.94.165.176)
Som bilkøber bliver man ofte blændet af al den teknik, elektronik og mekanik ny især dyre biler er udstyret med. Meget af det er beregne til motorstyring og regulæring af udslip, andet til at holde bilen på vejen eller rette køl, hvis føreren ikke selv magter opgaven. Vi skal passe på miljøet, helt klart, men en bedre bilistuddannelse kunne måske spare os for ABS og EPS eller lignende systemer.
Ved bilkøb bør man også spørge til brændstoføkonomien og reservedelspriser samt få et overslag på, hvad de enkelte serviceeftersyn koster.
Et 60.000 km eftersyn til 20.000 DKK kan nemt slå hul i husholdningskassen. Eller en topstykkeudskiftning til 40.000 DKK alt incl.!

Hvis en fabriksny bil opholder sig ekstraordinært meget på et værksted, hav is i maven og kræv handlen hævet. Især, hvis værkstedet påstår, at de gøre alt, men ikke kan finde fejlen.
Index
43009: sv: discovery3 - er den go! (17-02-2007 21:08:47) (svar på 42968)
Svend Erik Steenfeldt #7263, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 15.203.169.125)
Hej Helana

Vi har haft en Disco 3, 2,7 diesel SE i 1½ år og bilen har nu kørt 23000 km.
Bilen havde problemer for 1 år siden, hvor det viste sig at sensorerne til luftaffjedringen var stillet for følsomt. Der blev skiftet sensorer, kompressor og opdateret software.
Nå bilen blev lavet til vores fulde tilfredshed hos Terminalen, og der har intet været det sidste år.
Bilen er bare superdejlig. Rendyrket fornøjelse at køre i. En ørn i terrænet hvis man kan nænne det og en perfekt bil til langture.
Bilen kører godt 10 km/l på langture og lidt mindre til daglig.
Motoren er lydsvag og meget kultiveret, men har alligevel en magtfuld lyd og hvis man vil frem efter rødt lys, er der skub i kareten.
Automatgearet er lækkert ud over alle grænser. Glidende overgange og tilpas omdrejninger.
1. års service kostede 4000 kr. og det er ikke meget mere end prisen for små husholdningsbilers.
Jo, vi er glade for vores Land Rover og kan anbefale en Disco 3

LR hilsen

Annie & Svend Erik
Index
43081: sv: sv: discovery3 - er den go! (19-02-2007 20:11:12) (svar på 43009)
Jan Jørgensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.198.17.219)
Hej

Min Disco 3 fyldte et år den 1. februar, og den har kørt 43.000 km bla. med to ture til Sydeuropa (hvoraf den ene var med en båd hængt bagpå).

Der har ikke været en eneste fejl på den. Dermed har man jo ikke garanti for, at den ikke får det, men den har ikke været inde på værksted udover to servicebesøg.

Det er en TDV 6 model SE med aut. gear.

På de lange ture har den været helt utroligt velkørende. Jeg har ellers kørt en stribe franske biler, men dette overgår dem, og så har den et bundtræk, som gør at vores transport af båd på trailer har været en helt ukompliceret oplevelse. På de store bakker ved Kassel var det med cruise kontrollen trykket ind og så skiftede den kun ved enkelte lejligheder næsten umærkeligt et gear ned.

For nylig blev den så grafiti malet med selvlysende gul, men det er kommet af igen, og den skal ikke males om. Malingen kunne ikke hæfte oven på billakken!

Jeg har også læst forskellige websites om modellen og noget om børnesygdomme, og det er mit indtryk, at man kan finde det på alle bilmodeller. F.eks. blev min Renault Scenic (en af de første, der kom til landet i den nye model) tilbagekaldt, fordi bremsepedalen kunne vælte, hvis den blev trykket hårdt ned... Det er ikke specielt tillidsvækkende for en spritny bilmodel.

Men tilbage til 3'eren. Den har altså ikke gjort noget endnu, som jeg kan skrive om til et website.

vh

Jan

Index
43085: sv: sv: sv: discovery3 - er den go! (19-02-2007 21:28:31) (svar på 43081)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.133.15)
Jeg kender til tilfaldet som Morten Bibow omtaler, Det hænger desværre sammen med at de Norske (Ford/Volvo)LR forhandler er totalt & komplet ligeglad med Land-Rover, og er helst fri for den. At så mange Freelander, og Disco3, kører problemfrit i Norge, har intet med forhandler nettet at gøre! Personligt anbefaler jeg alle min venner & bekendte til at købe deres LR i Danmark, på Norske plader (no problem) og så at tage til Danmark for service osv, god undskyldning for Danmarks tur! De som har gjort det synes at det var en fremragende idé, uanset om det var en LR, eller andet mærke bil.
Index
43110: sv: sv: sv: sv: discovery3 - er den go! (20-02-2007 12:40:35) (svar på 43085)
Torben Helsinghof (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.48.27.100)
Hejsa tak for alle svar.

Kan næsten ikke vente til jeg får min Discovery3 HSE

Bekræftet til Marts produktion.

Er begyndt er drømme om den om natten

Med venlig hilsen

Torben Helsinghof