tilbage

Land Rover Forum  

Index
43357: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (25-02-2007 14:05:21)
Rolf Kronborg (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.91.184.83)

Jeg kan se i et tidligere indlæg, at jeg ikke er den eneste der er ikke helt forstår hvorfor ikke alle hjulene drejer rundt..

Jeg har som mange andre, været ude og hygge mig i sneen og er meget imponeret over hvad min bil egentligt kan.

Selvfølgelig er der grænser for alt og ikke så meget at gøre hvis den "hænger" på maven..

Men her er det jeg undre mig over, at alle 4 hjul ikke drejer rundt.

Som jeg forstår det har jeg low og high, hvis jeg skubber stangen til venstre, skulle man så slå spær til i begge stillinger..? den gule lampe, der indikere spær lyser. Men det er stadig kun feks. venstre for og højre bag hjul der drejer rundt. Hvorfor? er der noget galt, så spærret ikke slår til, eller er spær ikke 100% spær..?


Håber nogen har en god forklaring.

min bil er en 90" fra 85 2,5 D N/A

på forhånd tak.
Index
43358: sv: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (25-02-2007 14:19:53) (svar på 43357)
Torben Kjeldgaard Larsen #5441, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 85.81.187.82)
Hej Rolf
Der er tre differentialer på din bil; foraksel, bagaksel og et ved gearkassen. De sørger for at udligne hastighedsforskelle mellem henholdsvist forhjul, baghjul og for- og bagaksel. Det differentiale du kan spærre er det midterste, dvs. for og bagaksel tvinges til at køre med samme omdrejninger. Da forreste og bagerste differentialer ikke er låst kan et snurrende for- eller bagdæk betyde at du holder stille!

håber det forklarer sagen. Ellers kan det anbefales at finde det gamle LEGO-teknik frem fra loftet eller børnenes værelse - en model af LEGO er god til at vise principperne.

-Torben
Index
43361: sv: sv: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (25-02-2007 14:45:58) (svar på 43358)
Rolf Kronborg (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.91.184.83)
Det forklare jo en del..

Men jeg er lidt skuffet, jeg troede man kunne spærre alle 4 hjul, da dette vel skulle gøre den noget sværre at sætte fast.

Er godt klar over at man selvfølgelig kun, ville kunne gøre dette i løst underlag, men det ville da være rigtig godt til at komme igennem en stor bunke sne, feks.

er det kun i gamle biler, man manuelt kan låse for og bag aksel?
Index
43366: sv: sv: sv: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (25-02-2007 15:34:21) (svar på 43361)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
hej Rolf

Om en 4-hjulstrækker kan komme frem afhænger af mere end spær på bagaksel og foraksel. En Defender har f.eks stor hjulvandring hvilket betyder at den beholder hjulene på jorden længere end de fleste, det ses tit at selv GD'er med spær både på langs (som Defender) og tværs på begge aksler bliver overhalet i terræn af en Defender. Ligeledes betyder hele drivlinien, motor, gearkasse, udveksling, dæk osv også en del.

Spær på f.eks bagaksel kan fås til Defender i flere udgaver (ikke originalt), og kan anbefales hvis man ønsker at dyrke mere ekstrem off-roadkørsel, men et spær på bagakslen skal løbende slås til og fra efter behov, da man mister en stor del af styreevnen, hvis man kører på fedtet underlag, baghjulene vil ganske enkelt skubbe bilen fremad i en lige linie, uanset hvordan forhjulene står.

Det er kun et fåtal af brugere af 4x4 biler der har behov for tværgående tvær, hvorfor det ikke er standard, og aldrig har været det på en Land Rover. Det vil også blot fordyre bilen, da der skal betales både moms og afgift hvis det er standardmonteret, og når det som sagt kun er et fåtal der har behovet, ville det være ret dumt at alle skulle betale for noget de ikke har brug for.

På de nyere modeller, Range Rover, Discovery 3 og Range Rover Sport kan man tilvælge et elektronisk styret spær på bagakslen, men føreren har ingen indflydelse på hvornår det slår til og fra.

Alle modeller, undtagen Defender, har 4 hjuls elektronisk styret traction control som standard, option på Defender som følger med når man vælger ABS-bremser. Traction control har i nogen grad samme effekt som et elektronisk spær, men låser ikke bagakslen sammen, dog kan det være nok til at få en bil igennem hvor en anden tilsvarende uden traction control sidder fast.

mvh
Ib 0219
Index
43383: sv: sv: sv: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (25-02-2007 19:54:51) (svar på 43361)
Per Brunsgaard #0536, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.53.10.62)
Hej Rolf
En af fiduserne er at træde på bremsen, så du bremser det/de hjul som ikke har greb og derfor snurrer rundt, det skal selvfølgelig være med følelse, et andet er at gå et eller to gear op, men der er sikkert flere der kan ryste flere fiduser ud af ærmerne.
mvh per b.
Index
43391: sv: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (26-02-2007 06:53:50) (svar på 43357)
Peter Struntze #2005, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.48.203.118)
Hej Rolf

Der er mulighed for at spære bagakslen 100% med overløb til når man skal dreje. Dette forhindre også det problem som Ib beskriver ved kørsel i mudder/sne selv om bagakslen er spæret.
Til forakslen kan du få 75% automatisk spær(kan også bruges på bagakslen), der ved hjælp af forskel på hjulenes rotation, udveksler en omgang til det hjul der ellers vil stå stille, for hver 3-4 omgange det "frie hjul" løber rundt.

Jeg har netop muntret mig i sne med dette setup, og det klarer sig over al forventning.

Søg under spær i søgefeltet, dette punkt er blevet behandlet mange gange.

Hilsen
Struntze
2005
Index
43766: sv: sv: Diff-spær på 90" hvorfor køre kun 2 hjul rundt..? (07-03-2007 10:14:47) (svar på 43391)
Brian Jakobsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.62.48.110)
AIR-Locker
det er svaret på problemet
mvh Jakobsen