tilbage

Land Rover Forum  

Index
46585: Generator Pulley (20-05-2007 21:43:05)
Kasper D. Davidsen #6838, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.121.233)
Nys hjemkøbt fra det store udland, en ny generator, 70 AMP.
Generator ser ud til at passe perfekt (også indkøbt hos Paddock Spares, de plejer jo at have styr på det!)

Men men men....

Generator passer fint, men "Pulley" (har jeg fundet ud af at det hedder på engelsk) altså hjulet der bærer kileremmen, ser ud til at have et mindre hul til akslen, altså akslen på den gamle generator har en mindre diameter end den nye.

Det er endnu ikke lykkedes mig at få løsnet møtrikken, så jeg kan undersøge nærmere om den passer, men jeg med det samme, for der er jo ingen grund til at bruge kræfter på at få denne pulley af, hvis den slet ikke passer på den nye generator.

Er der nogen der har erfaringer med forskellige størrelser aksler på gammel og ny generator, og hvad man så gør? (Man bider vel i det sure og køber en ny pulley?)

Og hvad hedder så den kølevinge der også sidder på den gamle generator - den skal vel også indkøbes?

Erfaringer eftersøges :)

PS: Den nye generator er typen STC229, som vist er det man skifter med, på en gammel 90" fra start 80'erne (2,5 NA)
Index
46588: sv: Generator Pulley (20-05-2007 22:27:46) (svar på 46585)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.53.89.99)
Hvis der skulle vise sig at være forskel i akseltykkelsen (hvad jeg ikke tror, med mindre din nuværende generator er en ukurant størrelse) borer du bare hullet i remskiven op til den korrekte dimension. Der er ikke noget hokus-pokus deri.

Remskiven løsner du ved at tage en gammel rem og lægge i remskiven, derefter med en velegnet tang holde et fast greb i remmen, medens du med en passende topnøgle løsner møtrikken. Den er formentlig sikret med loctite, så en passende opvarming med en lille gasbrænder letter proceduren betragteligt.

Brug Loctite 243 når du samler igen. Der er (sædvanligvis) ikke notgang eller lignende til at holde remskiven på plads på akslen, den holdes kun på plads af den tilspændte møtrik.

Kølervingen kan flyttes fra generator til generator på samme måde.

Du skal sørge for at remmen løber lige mellem de forskellige remskiver, når du monterer igen. Afstanden på generatoren mellem generator, kølervinge og remskive kan justeres med forskelige skiver eller mellemstykker - har du ikke noget der passer kan en hvilken som helst skive bores op.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
46592: sv: sv: Generator Pulley (20-05-2007 23:56:15) (svar på 46588)
Kasper D. Davidsen #6838, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.121.233)
Hej Kim

Elementært - Når man har hørt og forstået det første gang :)
Tak for tydelig forklaring, nu kan jeg komme videre :)

PS: Jeg er bange for at det netop er en ukurant størrelse, da den gamle er markeret: Made in Slovenia :)

Kasper