tilbage

Land Rover Forum  

Index
48531: regler vedr. skift til softtop (10-07-2007 13:18:50)
Søren Skjærbæk #7902, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 213.129.10.120)
Hej

Jeg vil gerne skifte til softtop og har derfor søgt information omkring hvordan og om reglerne for et skifte. Bilen er en 90" fra 2001 med tag. Der er ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre og at der er mange fede løsninger derude.

Men det er vanskeligt at finde klare svar på om man må i relation til indregistreringen (afgift), typegodkendelse, syn, forsikring etc.

Jeg har ved søgning på dette forum læst om en skæringsdato engang i 1987 for "lovlig" konvertering uden papirarbejde og i en anden tråd nævnes en principiel afgørelse, der skulle være distribueret til landets synshaller.

Jeg har talt med LR dk (Kolding), forhandler, LR folk og udstyrsbutikker. Den samlede tilbagemelding er ikke 100% klar, så på trods af mange gode råd er det stadig lidt mudret for mig.

Jeg har også d.d. talt med Skat og de så ikke umiddelbart problemer i at hive toppen af og køre åben. De henviste til en synshal i forhold til bilens sikkerhedsmæssige gyldighed. De anbefalede dog, at sende en skriftlig forespørgsel for at få afklaret det nærmere. I værste fald skal bilen omregistreres til en soft top og evt. difference afgift betales. Min egen købmandsregning siger dog, at eftersom softtop biler er billigere i nypris end hardtop, kan det ikke betyde det store.

Jeg har også talt med Færdselsstyrelsen, som udfra en teknisk vurdering sagde, at skiftet er ok, så længe det ikke griber ind i de bærende dele og sikkerhedssele forankringerne efter ombygning overholder EF direktivet. Sikkerhedsselerne skal med andre ord monteres som på en original softtop eller alternativt skal dokumentation for relevant trækprøvning foreligge. Jeg kunne nu godt forestille mig, at en synsmand vil være tilfreds med at se en solid forankring og ved selv at hive/flå i dem?

Så alt i alt ser et bytte til softtop ok ud, men jeg hører meget gerne fra nogle af jer, som har opdateret viden på dette punkt.

Hilsen Søren
Index
48535: sv: regler vedr. skift til softtop (10-07-2007 13:59:58) (svar på 48531)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Hej Søren.

Hartley (DLRK's gamle formand) giver svaret i denne tråd: http://www.dlrk.dk/forum/vis.asp?w=103&i=43432&f=&ex=1&s=soft%20top%202128&uid=372831815
Der står at alle seriebiler og defender kan skifte som det passer ejeren uden syn og lignende, idet bilen er beregnet til det.

Brevet som der henvises til i den gamle tråd, ville stadig være rar, at få til at ligge som download her på siden. Er der nogen, der ligger inde med det?

Jakob E S
Index
48536: sv: sv: regler vedr. skift til softtop (10-07-2007 14:03:22) (svar på 48535)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 172.16.21.200)
Jeg mener faktisk, at jeg har en fotokopi af brevet liggende et sted.
Hvis det lykkes for mig at finde det, vil jeg få det indscannet og lagt under downloads.
Jeg vil gøre et forsøg en af dagene.

Mvh
Jesper Ellegaard
IT-udvalget
Index
48559: sv: sv: sv: regler vedr. skift til softtop (10-07-2007 20:43:06) (svar på 48536)
Søren Skjærbæk #7902, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 86.48.46.164)
Hej Jakob og Jesper,

Tak for info og det ville være absolut super med en kopi af brevet i og med, at svarene rundt omkring er så "bløde".

Hilsen Søren
Index
48586: sv: sv: sv: sv: regler vedr. skift til softtop (11-07-2007 16:58:58) (svar på 48559)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 172.16.21.200)
Så ligger brevet klar til download på forsiden.

Mvh
Jesper
IT-udvalget.
Index
48592: sv: sv: sv: sv: sv: regler vedr. skift til softtop (11-07-2007 19:49:55) (svar på 48586)
Søren Skjærbæk #7902, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 86.48.46.164)
Hej Jesper,

Mange tak for brevet. Når jeg læser det bliver jeg imidlertid ikke helt afklaret, idet jeg netop læser den 11. april 1987 som skæringsdato og at tvivlsspørgsmålet snarere er om lovændringen sker med tilbagevirkende kraft, hvilket Direktoratet så afviser.

Eller har jeg fået noget galt i halsen?

Hilsen Søren
Index
48612: sv: sv: sv: sv: sv: sv: regler vedr. skift til softtop (11-07-2007 23:52:30) (svar på 48592)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.93.179.9)
Hej Søren
Som jeg før har bemærket så er dette brev ikke gyldigt mere, at hive det frem fra mørket vil mere skade end gavne, da det vil virke forvirende i forhold til det memo, der ligger på told kontorerne.
Det bedste du kan gøre er at rette en skriftlig forespørgsel til dit lokale toldkontor, hvis du får et negativt svar, skal du øjeblikkeligt påklage det til højere instans, der så vil give dig medhold i at du må skifte til softtop uden at skulle betale afgift.
Disse dokumenter kan vi så lægge ud på siden, og dermed give medlemmerne en skriftlig forsikring om, at det de gør er lovligt.
Jeg vil hermed opfordre Jesper til at fjerne det forældede brev fra siden.
Venlig hilsen
Hartley