tilbage

Land Rover Forum  

Index
48845: Måløv Auto Center (20-07-2007 10:00:03)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Jeg havde i går en aftale med en erfaren Land Rover mekaniker. Han valgte i midlertid at brænde mig af. Jeg skulle have presset nye bøsninger og kugleled i armene til bagakslen.
Så var gode råd dyre. Klokken var vel ca. 1645, da jeg prøvede at køre ind til Måløv Auto Center, hvor jeg ofte har set porten være åben indtil sent. Mester var der ganske rigtigt også, men han havde ikke nogen, der kunne hjælpe mig. Jeg fik dog lov til at låne hans presse, og før jeg havde fået den første bøsning i, var mester selv i fuld gang med at hjælpe mig.
Efter en lille times arbejde havde jeg fået monteret fire ny bøsninger og et kugleled. Jeg fik også lige 6 bolte med, som jeg stod og manglede. Klokken var nu næsten blevet seks. Da jeg spurgte til prisen, ville han ikke have noget. Det kalder jeg en meget flink mand.
De har desværre ikke erfaring med Land Rover, og virkede ikke synderligt interesseret i at få det, men det er da helt sikkert muligt at han får lov at kigge på min borgerbil engang. Han kan varmt anbefales.

En glad hilsen,
Jakob Edelvold Scheibye - der nu er kørende igen.