tilbage

Land Rover Forum  

Index
51582: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 08:14:18)
Ole Deleuran #7984, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.57.4.55)
Hej Land Rover venner !

Nyt medlem forespørger: En gang når jeg finder den rette
serie III model (læs: når jeg har råd) kunne jeg godt tænke
mig at vide, hvilken motor diesel eller benzin er den rette
for mig. Jeg har tænkt mig at bruge bilen til træf og til
små ture, sådan søndagsture el. lign. Umiddelbart har jeg ikke tænkt mig at bruge bilen til mere avanceret off road end hvad en skovvej kan byde på, men hvem ved ? Der er ikke
den stor mekaniker gemt i mig, så det skal være den motor der er bedst (driller mindst). Hvad mener i ?
Index
51584: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 09:09:28) (svar på 51582)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 83.92.170.91)
Jeg ville købe en benziner, den er nem at vedligeholde og koster ikke skjorten hvis den skal byttes (brugt 1500-3000)
Den skal bare have nye tændingsdele en gang imellem og hvis man vil det rigtigt godt bytter man karburatoren (1000,-) til en ny, så starter den hver gang.
Den kører 7-10 km/l men det har jo ikke den store betydning når det kun er til lejlighedsvis kørsel, en diesel vil køre det samme.
Benzineren kan laves af alle med lidt mekanisk indsigt og den er altid til at få til at køre.
Mvh
Kenneth Poulsen
Index
51585: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 09:47:02) (svar på 51582)
Henrik Hornsved #7091, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 72.37.171.36)
Jeg ved godt at 2,25D'eren har fået skudt mange dårligdomme i skoene, men hvis man netop, som du, ikke skal "drøne" afsted på motorvejen med 90 km/t eller køre bundgas frem-og-tilbage på arbejdekørsel, men kan slappe af i de velpolstrede sæder og nyde omgivelserne i ro og mag, så er dieselen altså også et OK valg.

Støjniveauet er acceptabelt op til 70km/t, hvor den kører ca 10km/l. Service indskrænker sig til olie og brændstoffilterskift i ny og næ (Ingen genstridige Solex karburatorer og platiner).

Desuden gælder myten om at dieselmotorer er vanskelige og dyre at reparere ikke 2,25D'eren. Jeg henregner mig absolut ikke til rækken af fingersnilde hjemmemekanikere, men med en Haynes i hånden og godt hjulpet af de flinke mennesker på dette forum er da både lykkedes mig at foretage avancerede indgreb (synes jeg selv) som udskiftning af gløderør og dyser på min 2,25D.

Ét er dog sikkert uanset hvilken motor du vælger, får du et klassisk køretøj med masser af sjæl og charme.

Mvh
Henrik
88" 2,25D
Index
51586: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 11:09:45) (svar på 51582)
Anders Kofod Mogensen #5653, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.49.202.145)
Hej Ole

Som du kan læse så er det et spørgsmål om religion, Benzin vs. Diesel. mit bedste råd er: tag ud og prøv en tur i dem begge. du kan sikkert få en tur ved et af klubbens arrangementer. og bedøm så selv.

mine erfaringer er at diesel driller mindre, men larmer mere. Benzin er mere frisk, men diesel trækker bedre(trailer og lign.) osv.

prøv begge typer og køb så den du selv syntes bedst om og få så en soft top på - se det er livet...

SIII Hilsen Anders
88" - softtop året rundt, fordi frisk luft er sundt...


Index
51587: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 12:17:32) (svar på 51586)
Jens Jagd #4674, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.107.106.117)
Hej Ole.

Jeg må tilslutte mig Henriks udsagn og sige at dieselen ikke fortjener sit dårlige rygte.
Jeg har selv haft en gammel 2.25 diesel, og hvis man ikke kører med bundgas og 90 km/t er den en god og slidstæk motor. Jeg kørte selv omkring 70 km/t i min, det gav - på lange ture - en økonomi på ca.11 km/l.
Det er ikke en hurtigløber, og på vintermorgener er o-70 overstået på kun ca.35 sek...

Hvis jeg skulle vælge, så blev det en diesel hvis jeg virkelig skulle bruge den - også til hverdag(lydniveauet kan man jo isolere sig fra), og en benzin hvis det er til søndagsturen, eller hvis du kommer til at køre mange koldstarter. Sidstnævnte er en ren dødsdom for en gammel diesel.

Håber at du finder den rigtige LR til dit behov.

MVLRH

Jens
Index
51594: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 13:36:46) (svar på 51586)
Ole Deleuran #7984, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.57.4.196)
Hej Anders !

Tak for dit svar. Jeg tror, at når den rette serie III dukker op, er det ikke det afgørende om det er en diesel
eller benzin motor der ligger i, for mit vedkommende ihvertfald. Men, man kan kan jo også prøve sig lidt frem
som du skriver, så man ved lidt mere hvad man skal gå efter.
Mvh Ole

PS Jeg vil lige takke alle for deres fine svar, klogere det
blev jeg ihvertfald.
Index
51599: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 14:30:47) (svar på 51594)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Og så er der ingen der har nævnt den her lækre 6cyl 2,6 liters motor.
Dejlig lyd, krævende vedligehold,gode sej-trækkende egenskaber og et overlegent benzinforbrug. ;)

Hilsen Jens
Kørende i en 6cyl Serie2a årgang 69
Index
51600: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 15:12:29) (svar på 51599)
Ole Deleuran #7984, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.57.5.186)
Hej Jens !

Lyder som en dejlig motor, men den findes vil ikke i en serie III ?

Mvh Ole
Index
51602: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 15:26:32) (svar på 51600)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Jo jeg har en serie3 fra farvandsvæsenet med den samme motor i.
Så også en brandbil på Fyn's landsstævne i 2003 (vistnok)
Der er vist bare ikke så mange tilbage, motoren har ry for at være et problem barn. En "barnlig" motor er det, for den kræver en del opmærksomhed.
Jeg synes nu den går godt og er problem fri.

Jens - Der snart runder de 4000 km, med den der motor.
Index
51606: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 16:46:23) (svar på 51600)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Jo men den findes ikke i 88" - kun 109"

Jakob E S
Index
51671: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (28-09-2007 16:16:49) (svar på 51600)
Søren Ignaz (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.209.66.41)
Hej Ole

Jeg vil blot tilføje, at jeg savner min 2,25 benzin ret meget. Jeg skiftede i foråret til en nyere LR 88" med den sløve 2,25 diesel og den larmer, den går i stå, den kører langsomt, den ryger, den ryster og den er ellers i god stand og har kun kørt 81.000 km. Jeg har skiftet filtre (Olie og brændstof) gløderør og fået kigget på den af andre fra klubben, der blot konstaterer "at sådan er den og den kører perfekt". Hmm, jeg savner stadig min rolige benzin, der var hurtigere, ikke larmede så meget, lød godt, ALTID startede og iøvrigt havde kørt langt mere og haft et hårdt liv. Men sådan er der så meget. Man vænner sig til alt og diesel har sikkert også nogle fordele. Skriv når du finder dem!

X-109" Ser.IIIbenzin
Nu med 88" Ser.III dieselhakker
Index
51705: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (29-09-2007 14:34:47) (svar på 51671)
Roberto Petersen #7754, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.52.99.139)
benzin kører bare rigtigt lækkert, men en diesel med snorkel kører bare bedre i vand, der må benzineren altså gi op når strømfordeleren bliver oversvømmet! det er helt klart en af dieselens fordele.
Index
51607: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (26-09-2007 17:19:28) (svar på 51599)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.165.47.110)
Næ hør hov, så må vi da heller ikke glemme V8'eren - med et næste lige så "blæret" forbrug. Selvom om min Stage 1 nu går længere på literen end min gamle 2,25 benziner...

Mvh
Michael
109" 1982 SIII CSW Stage 1 V8
88" 1981 SIII Exmili (diesel "sparegris")
Index
51685: sv: sv: sv: sv: sv: Hvilken motor i serie III ? (28-09-2007 21:51:58) (svar på 51607)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.51.159)
På linie med Kenneth Poulsen vil jeg klart anbefale, til det behov, en LR med benzinmotor, gerne en fra firserne m. femhovedlejes motor. De omtalte motorer hhv. 2.6l (indtil
1979) og stage I med drivlinie fra RRC, dvs. motor, gearkasse og aksler, er et par tørstige herrer, ca 5 km/l, men de er sjældne. Den firecylindrede benzinmotor er rimelig robust og driftsikker og så er sliddelene billige
og til at købe på mange tankstationer.