tilbage

Land Rover Forum  

52644: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 08:57:34)
Jacob Geltzer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.27.74)
Hejsa

overvejer at ta ud og kigge på denne her :
http://www.bilbasen.dk/cars/usedcars/showcar.aspx?source=2&adid=164975

er der nogen der kender noget til den?
den ser jo umiddelbart meget pæn ud og man kan se på barnesædet hvorfor den skal sælges ;)
den har kørt lidt langt men er det et problem?


jeg regner med at skulle bruge den til dagligt med ca 20.000km om året.
har mit eget værksted og kan sagtens finde ud af at skrue selv.
52654: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 09:53:12) (svar på 52644)
Claus Andersen #7924, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.197.16.166)
Hej Jacob!

Jeg har en magen til, dog med softtop, og den kører fantastisk.
Har faktisk også kørt 324.000, og bevares man kan da godt se den har nogle år på bagen, men hvid bare ramme og torpedo er i orden, så kan resten fixes af dig selv.

Min torpedo er så ved at blive skiftet af Claus Vogter pt. så det er lidt skidt (koster en del kr.)

Det er jo ikke en racerbil, 2.5D har kun 68HK, men en masse trækkræfter!

Du kan se lidt billeder af min på nettet - adresse finder du nederst.

Hilsen
Claus Andersen

www.landrovernet.dk
52688: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 20:21:23) (svar på 52654)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.165.47.110)
Hej Claus,

Hvor meget regner du med at torpedo-skiftet vil stå dig i ?

Mvh
Michael
52691: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 20:55:22) (svar på 52688)
Claus Andersen #7924, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.69.246)
Hej Michael, nu er det ikke det eneste Claus han skal lave ved den, men med Torpedo (egen import fra Holland) løber det jo nok op i 15K.

Den gør lidt ondt, men til gengæld skal jeg så heller ikke bekymre mig om den de næste 22 år :)

Den bliver så hulrumsbehandlet med Waxoyl Professionel 120-4, en klar væske som hærder hårdt op, som kan komme derind, og samtidigt alle de steder (hjørner, sprækker etc.) hvor der ellers er problemer.

Glæder mig meget til at få den tilbage igen, forhåbentligt denne weekend.

Der kommer nogle billeder online så snart jeg har den igen.

Hilsen
Claus

www.landrovernet.dk
52686: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 19:45:07) (svar på 52644)
Lars Refshauge #7553, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.62.158.20)
Hej Jacob
Jeg har også en 90" fra 85. Det er en dejlig bil og "din" ser godt ud men du skal jo selvfølgelig tjekke den oppe og nede. Det er ikke meget rust der skal være på den til de penge. Jeg ville ikke bekymre mig om KM. Der er mange kilometer i den endnu hvis man passer på den. Bare min mening.

MVLRH
Lars #7553
52692: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 21:24:16) (svar på 52686)
Kristian Skaarup (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.72.152.134)
Hvad med de her biler?

http://www.autoscout24.it/Details.aspx?id=110685786

http://www.autoscout24.it/Details.aspx?id=110532109

http://www.autoscout24.it/Details.aspx?id=109638900

De er alle med turbo og har gået langt færre kilometer. Der er med stor sandsynlighed ikke ret meget rust og så får man lidt ferie når man henter den.
Har selv hentet en hjem fra 1989, 2,5 td. Turen hjem gik fint.

Mvh. Kristian
52695: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (17-10-2007 21:43:06) (svar på 52692)
Claus Andersen #7924, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.69.246)
øj, den hvide er flot...

Hvad har du hentet selv? og hvad måttte du af med i afgift?

Hilsen
Claus

www.landrovernet.dk
52736: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (18-10-2007 19:02:06) (svar på 52695)
Kristian Skaarup (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 77.234.191.70)
Jeg har ikke betalt afgift på min 90" fra 89 endnu men det glæder mig da at der er en der har betalt 12000 med 30% reglen. Det er hvad jeg selv havde regnet med.
Så vidt jeg ved så kan man sende en kopi af en registreringsattest ind til Skat og så kan de komme med et præcist tal for hvad den bestemte bil skal koste i afgift så hvis man vil være helt sikker så er det metoden.
Jeg havde hørt en del om at italienere er nogle snydere modsat tyskerne men den påstand viste sig altså at være rigtig falsk. Jeg blev kørt rundt af sælger til flere steder hvor vi lavede kontrakt og fik plader og han var rigtig venlig. Boede på hotel i byen Crevalcore hvor hotelmutter fungerede som tolk og der var forplejning i hoved og r.. Sælger gav endda frokost på hans regning.
Land Rover er efter min erfaring langt billigere i Italien end i Tyskland og udvalget er langt større.
Brugte www.autoscout.it
Jeg har stadig kontakt til sælger (Michele) i Bologna hvis nogle er interesserede.
Jeg synes at Land Rover 90" har nået en popularitet i Danmark der næsten ikke er til at betale sig fra. En 90" med 300.000 km på bagen og stensikkert rust til 50.000 er altså efter min mening lige i overkanten når det findes meget bedre andre steder.
Det eneste negative med Italien er at det er en anelse bureaukratisk dernede og det tog mig en dag mere end jeg havde regnet med men det løste sig og næste gang er jeg mere forberedt.
Mvh. Kristian 90" matsort
52737: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (18-10-2007 19:38:40) (svar på 52695)
Claus Pihl Christensen #6639, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.92.120.63)
Hej

Jeg betalte 6.000 kr i maj måned for min engelske 2,5td 90" fra 1987.
Prisen startede ved 12.000 kr hvilket jeg var utilfreds med og jeg fik handlet mig ned til omkring de 6.000kr. Det var i århus.


Claus Pihl
52706: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (18-10-2007 08:21:25) (svar på 52692)
Jacob Geltzer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.27.74)
Har prøvet at hente biler i tyskland før og har også været hele afgiftsmøllen igennem.
men hva koster sådan en i afgift? man kan jo aldrig få et klart svar når man spørger skat
52708: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (18-10-2007 08:57:29) (svar på 52706)
Dennis Kryger #4502, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.53.129.226)
Har selv hentet en 2,5 TD fra 89´i Holland, afgift var ca 12000 kr. Det var for 2 år siden og 30 % i afgift, nu skal du regne med 50 %.
Venlig hilsen Dennis
52713: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (18-10-2007 10:18:05) (svar på 52708)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.209.66.41)
Man er stadig kørende for omkring 50.000 kr. Og at finde en uden rust sydpå er jo hurtigt mange penge værd. Så kan man bruge pengene på motor og udstyr istedet.
Ville være rart hvis endnu flere der har erfaringer med at hente bil fra udlandet ville dele erfaringer med os andre her på forum. Tak
PS helst LR erfaringer;-)
52714: sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk? (18-10-2007 11:04:31) (svar på 52713)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.208.168.225)
Jeg har hentet en 90 200 tdi, det er den som jeg snart skal have betalt en afgift på. Så snart jeg har en pris skal jeg nok henvende mig.
52722: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (18-10-2007 14:11:34) (svar på 52713)
Lars Kiærulf #7877, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.172.159)
Jeg vil da godt fortælle en "lille" historie.

Jeg har også hentet min bil i Tyskland - nærmere bestemt hos Volvo/landrover forhandleren i Walsrode autopark Hoyer. De er super flinke. Den sælger jeg talte med er ikke super til engelsk men det gik da.

Kort fortalt:
Jeg havde udset mig en stribe biler jeg ville ned at kigge på inden for et overskueligt geografisk område. Min bror og jeg ræsede afsted en tidlig morgen (dagen før afgiftonlægningerne). Da vi ankom til Walsrode fandt vi faktisk et par stykker som ikke havde været på nettet, eller i hvert fald som jeg ikke havde set. Vi gik rundt om bilerne og begyndte også at kravle lidt ned under dem. Så kom sælgeren over og spurgte, på tysk, om vi var interesserede. Det første vi lige skulle have fundet ud af hvilket sprog vi skulle kommunikere på. Det blev heldigvis engelsk. Vi fortalte ham at der var to af hans discoer der så interessante ud. Han tilbød at køre dem ind på en lift så vi kunne komme ind under og kigge. Som sagt så gjort. Ind med bilerne og kigge. Begge spildte lidt olie fra motoren - løber ud/ned langs med samlingen mellem gearkasse og motor. Hmm, nå ja ok, Det er jo en landrover. Det havde vel næsten været værre hvis ikke der kom olie ud et sted - er det ikke et tegn at en landrover mangler olie. Det var ikke så meget så det virkede ikke skræmmende.
Den "billigste" af dem var den der virkede mest indbydende. Så jeg spurgte venligt om jeg måtte tage en prøvetur. Ja ja, ingen problem, men hvis jeg ikke havde noget i mod det vill sælgeren gerne med på turen. Det kunne jeg ikke lige se noget problem i, så havde jeg også en til at guide mig rundt i området.
Vel tilbage fra en tilfredsstillende tur i landskabet udbad jeg mig betænkningspause til efter frokost. Jeg var rimelig tilfreds og prisen var nok som den skulle være på en Disco2a TD5 HSE med aut. og lys læderstue.
Da det var lige omkring afgiftændringerne skulle komme var der selvfølgelig en del kommunikation frem og tilbage med familien herhjemme, der var sat til at holde øje. Da der ikke var noget der tydede på at jeg ville komme i klemme, besluttede jeg for at købe. Efter en burger på McD kørte vi tilbage til forhandleren. Jeg forklarede ham at jeg var interesseret i at købe bilen, men det der oliespild bekymrede mig lidt. Hvis han ville tage 500 euro af prisen (bliver til ca. 5000kr. efter afgifter m.m.) ville jeg gerne skrive under. Han regnede lidt og tilbød mig så at tage 700 euro af prisen. Jeg blev lidt forbløffet, men jeg kunne jo ikke sige nej til yderligere 200 euro afslag. Så 23.200 euro måtte jeg slippe ialt.
Det næste var så at jeg gerne ville have bilen med hjem samme dag. Der rynkede han panden lidt og så noget eftertænksom ud. Jeg forsikrede ham om at han jo selvfølgelig nok skulle få sine penge - vi kunne overføre dem med det samme og så kunne han få en fax fra banken om at beløbet var sendt afsted. Den gik han med på mod at jeg ikke fik den originale registreringsattest med hjem med det samme. Ja jo, ok. Jeg kunne jo ikke få bilen synet før end jeg havde attesten, men jeg skulle også lige ombygge bilen med varerumsadskillelse samt ordne de andre ting der skal til før end den kunne komme på gule plader. Så jeg skulle nok bruge lidt tid på det alligevel inden jeg kunne indregistrere.
Det viste sig dog at betalingen næsten var det mindste af problemerne. Den dag vi havde valgt at køre derned, lukkede motorkontoret tilsyneladende tidligt. Dvs. det var ikke umiddelbart muligt at få exportplader. Overfor sælgeren sad en håbefuld næsten nybagt LandRover ejer med store våde øjne der meget gerne ville have bilen med hjem. Han begyndte at rode lidt rundt i sine papire og begyndte så ellers at ringerundt til en række mennesker og forklare situationen. Han havde åbenbart ringet til hende der har butikken/forsikringen, der laver pladerne og fået hende til at komme og åbne og lave et sæt plader til mig. Derefter kunne vi så køre på motorkontoret og få ordnet de sidste papire på bilen. Sælgeren kørte os rundt til stederne og talte med folkene. Så tilbage til forhandleren og sætte sælgeren af og få kopien af registreringsattesten og de øvrige papire. Faxen fra banken var ikke kommet så vi måtte lige have fat i dem igen. Få øjeblikke efter tikkede faxen ind at de havde overført pengene. Super, så kunne jeg få udleveret nøglerne og ellers sætte kursen mod DK igen.
På vejen hjem skulle bilen lige have lidt af de dyre dråber, så vi holdt ind på en tankstation. Efter tankningen fik jeg kigget under bilen. Hvad pokker var det for en sø der lige pludselig lå der. Ind og mærke ... puha, det var bare vand fra airconen. Bare for en sikkerhedsskyld tjekkede jeg lige oliepinden igen. Alt var som det skulle være.
Op på hesten igen og gennem myldret ved Hamborg. Ved Padborg var det så tid til at stoppe op og få et par danske prøveplader. Så ind og banke på døren og allernådigst bede om et par klistermærker. Den vagthavende stak mig en formular jeg skulle udfylde og når jeg havde gjort det kunne jeg ringe på igen. Skrive skrive skrive og afleverede så papirene. Han lukkede døren og gik i noget der føltes som en evighed. Da han kom tilbage sagde han: "du..., Du er godt klar over at en kopi af registreringsattesten ikke er nok, ik'?" Næh, det vidste jeg nu ikke. Jeg havde fundet en god beskrivende vejledning på nettet som flere havde rost, og der stod at en kopi var godt nok. "Nå, men det er det altså ikke." Men siden det nu var mig der stod der, så havde han lavet et sæt klistermærker alligevel. Jeg fik dem mod at fortælle videre at en kopi ikke er nok. Ja jo jamen, det skulle jeg selvfølgelig nok. Kl. var ved at være 22 så jeg var ikke sikker på jeg kunne nå djævleøen inden midnat, så for en sikkerhedsskyld købte jeg plader til to dagen efter også. Så kunne jeg heldigvis også lige køre en "prøvetur" dagen efter når det var blevet lyst igen.
Dagen efter skulle jeg så finde ud af at få bilen ombygget. Det var nu altså fristende som bilen stod der og smilede til mig, så ud og tage en prøvetur i det godt vejr og lige snuppe et par billeder af den.
Efter at have gået og luret lidt på hvordan jeg skulle få lavet skillevæg pænest muligt besluttede jeg mig for at søge professionel hjælp. Så jeg lavede en aftale med Haarby Karosseri om at jeg kom over til Fyn med bilen en morgen. Så ud og skaffe prøveplader til turen. Forinden havde jeg selv pillet seler, sæder osv. ud. Flinke mennesker derovre. Tilbage igen samme eftermiddag. Desværre kunne jeg ikke nå at komme til motorkontoret og aflevere pladerne så da det var fredag måtte jeg betale for at have prøvepladerne weekenden over.
Mandag morgen ræsede jeg til FDM og fik synet bilen og samtid ogsåå en hyggesnak med i købet. Dan synsmanden nåede til at skulle teste trækket (i daglig tale jordankeret) kløede han sig noget i nakken. Det var godt nok en voldsom kraft det skulle testes med, det kunne hans udstyr ikke klare. Han hævede bilen og kiggede trækket godt og grundigt igennem. Han kom til den konklusion at det turde han godt stå indefor at det kunne klare det det skulle. Jeg fik udleveret papirene og skydte mig ind til Skat for at betale afgift på dyret.
Efter mere end en times venten blev det min tur. Ekspedienten kiggede papirene igennem og så mig så dybt i øjenene: "Nu er du godt klar over at jeg kunne risikere at skulle betale 50% i afgift i stedet for de tidligere 30%?" (Lovforslaget var kommet) Jo jo, det var jeg godt klar over. Men jeg mente nu alligevel at det nok skulle blive de 30% eftersom jeg havde handlet bilen inden skæringsdatoen. Ok, det var bare i orden, men så ville hun da gerne se bilen. Jes jes, fint nok. Den står herude i den fjerneste ende af parkeringspladsen. Ud og kigge. Da hun så der var huller til begagerumsdæknets montering bemærkede hun lige at de måtte egentlig ikke være der. Jeg argumenterede for at det var ikke sådan lige at fjerne på en fornuftig måde. Hun købte argumenterne og kommenterede at det var jo en rigtig lækker bil. Det kunne jeg jo ikke argumentere imod. Tilbage og ind og ordne papirene ... og så blev hun grådig. Nu ville hun jo have penge. Inden jeg fik lov at betale kom det lige en ekstra gang "Nu er du sikker? Du ved godt du kan risikere at ryge ind under de nye regler?" Jes jes, bare kom med regningen, jeg vil have pladerne idag. "husk også at vi kan komme og opkrve mere senere, hvis vi vurderer bilen er mere værd". 48.000 bananer vill hun have. Jeg var lettet, jeg troede det blev mere, så jeg betalte og så glad ud ... altså så glad som man nu kan være efter at være blevt lettet for 48kkr. Jeg pakkede alle papirene, bukkede og nejede og tog så ellers flugten afsted til motorkontoret, inden de ombestemte sig.
Efter en times ventetid på motorkontoret kom jeg endlig til. Med et kæmpe smil afleverede jeg prøvepladerne og bad om at få dem byttet til et par mere permenente plader. Et par gule plader blev langet over disken og en glad ny landrover ejer var kommet på gaden.

Alt i alt en rigtig positiv oplevelse. Det var en virkelig super service jeg fik hos den tyske forhandler - en service som jeg ikke tror man finder nogen steder herhjemme.

Indtilvidere har Skat ikke kommet med noget krav om ekstrabetaling af afgift. Det sker forhåbentlig heller ikke.

Vejledningen jeg fulgte ligger på nettet:
http://bilimport.tkrath.dk/
Den er fint beskrivende hvordan tingene skal foregå. Men husk at den rare politimand hos Padborg politi nok vil brokke sig lidt hvis du kun kommer med en kopi af registreringsattesten, men udleverer sikkert alligevel prøvepladerne til dig.

- Lars, den lykkelige ejer af en fin Disco2a TD5
52766: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (19-10-2007 13:55:30) (svar på 52722)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hej Lars

Tak for din beretning - den er godt at blive klog af. Hvis du har lidt fotos fra forløbet kunne det blive en glimrende artikel i Oasen ....

Kontakt redaktøren, jeg er sikker på, at han vil blive glad for dit indlæg!

http://www.dlrk.dk/show.asp?side=/oasen/index.asp?wurl=2030&uid=995708747

Mvh
Mikael
52796: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (20-10-2007 11:41:37) (svar på 52766)
Lars Kiærulf #7877, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.172.159)
Hej Mikael

Jeg har desværre ikke fotos. Jeg glemmer altid kameraet når jeg skal noget vigtigt. Det er ret irriterende. Jeg overvejer at fastmontere kameraet i bilen så det altid er lige ved hånden.

I oasen, tja tjoe ... Det havde jeg nu ikke lige tænkt over, men det kan da godt være det var en god idé.

- Lars
52872: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (22-10-2007 09:50:31) (svar på 52796)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Hej Lars.

Ikke nok med at det "...da godt være det var en god idé." Det ER en god ide at skrive om projektet i Oasen. Du har jo det meste i dit indlæg herfra.

Jakob E S
52875: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (22-10-2007 13:02:22) (svar på 52872)
Kenneth Lindenhoff #7934, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 193.27.44.2)
Da jeg fim min 90" fra 89´ importeret fra Italien, vidste den flinke dame ved SKAT i Haderslev ikke hvad den skulle koste i afgift. Hun oplyste, at der ikke var importeret andre brugte defendere efter afgiftsændringen (30 til 50%), og at hun dermed ikke havde noget at sammenligne med.

Så det endte med at vi gjorde "som i gamle dage"; jeg lagde et depositum på 25k, og må så vente til SKAT har set nærmere på papirene. Jeg håber/tror dog ikke at der kommer den helt store efterregning.

I øvrigt kan jeg kun tilslutte mig indlægget om, at Italien er hjemsted for rigtig mange fine defendere, og at priserne er langt bedre en f.eks. Tyskland. Gennem min kæreste som er 50% italiener (dog med 100% italiensk kvindeligt temperament....!) fik jeg kontakt til en sælger i Parma, vi fik skrevet frem og tilbage og jeg skønnede at sælger var til at stole på. Sendte herefter kæresten ned med en pose penge, og hun sørgede for at aflevere den ved et dansk speditionsfirma, der kørte den hjem bag i en lastbil. Det er, som nævnt tidligere, en smule mere bureaukratisk at eksportere uf af Italien, men sælger fik ikke en minuts fred fra kæresten, så han fik hurtigt ordnet det hele. Ingen problemer.

I et kort sekund med febervildelse, fik jeg dog sat den til salg, fordi jeg egentligt hellere ville have en 110", men fortrød hurtigt igen. Jeg beholder den, eftersom den står i super god stand og kører som en drøm. Den har aldrig fået undervognsbehandling, men er 100% rustfri de sædvanlige steder. Kæresten er dog iøvrigt advaret om, at hendes Nissan formentligt bliver byttet med en 110" på et tidspunkt :o)

Jeg regner i øvrigt også med at skrive et indlæg i Oasen, hvis det måtte være interesse i det....

Kenneth

52877: sv: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (22-10-2007 13:14:51) (svar på 52875)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Hej Hoffa.

Kan man "låne" hende italieneren hvis man skal handle i Italien? :-) !

Du får det til at lyde, som om det ikke kan lade sig gøre uden.

Jeg ser frem til at høre om dine erfaringer.

MVH

PL-R Edelvold (tidligere DF3 i 3/1/TGR)
52878: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (22-10-2007 13:19:43) (svar på 52877)
Kristian Skaarup (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.72.152.134)
Tjek lige denne ud.
Den står i Modena i Norditalien.

http://www.autoscout24.it/Details.aspx?id=111909175

Man bliver jo nærmest lidt ærgerlig over at man allerede har købt dernede.

Mvh. Kristian. Snart medlem af "Da Club" DLRK
52879: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (22-10-2007 13:30:16) (svar på 52877)
Kenneth Lindenhoff #7934, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 193.27.44.2)
Hej Edelvold.

NU faldt 10-øren.... Jeg har gennem længere tid gransket de små grå, i forsøgt på at sætte ansigt på dit navn. Hvilket hermed er lykkedes, tak for det :o)

Tjo.. låne og låne; hun vil da helt sikkert være behjælpelig med at oversætte osv. Alt kan jo som bekendt afregnes i druer på flaske :o)

Min erfaring viser mig i hvert fald, at de fleste italienere er noget nær håbløse til at tale engelsk, tysk eller andre sprog vi herhjemme normalt behersker til husbehov. Så uden hende havde det da været en hel del sværere at danne sig et indtryk af sælger osv.

Kenneth/Hoffa
52880: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (22-10-2007 13:51:54) (svar på 52879)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Jo det er en lille verden.

M.A. Pedersen er også medlem af klubben.

Edelvold
52925: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (23-10-2007 09:19:02) (svar på 52879)
André Elsborg #7980, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.72.30.45)
Hej Kenneth.
Hvad kostede transporten hjem fra Italien dig ?
MVH: André. (7980)
52959: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Bil import beretning (var:sv: sv: sv: sv: sv: sv: er der nogen der kender denne 90" / vil ud og sparke dæk?) (23-10-2007 20:20:59) (svar på 52925)
Kenneth Lindenhoff #7934, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 193.27.44.2)
Hej André.
Transporten gav jeg kr. 5000,- for, incl. forsikring osv. fra Verona til Vejle. Prisen svingede rigtig meget, afhængigt af hvilket firma jeg ringede til. Det afhænger åbenbart af, hvor meget gods pgl. firma har at køre hjem - jo mindre gods firmaet har = jo billigere transport. Og så stod jeg fast på at det skulle være et dansk vognmandsfirma, hvor jeg kunne regne med at tingene var iorden, og at bilen ikke skulle stå 14 dage på en eller anden terminal inden den kom med hjem.
Med venlig hilsen
Kenneth