tilbage

Land Rover Forum  

Index
53779: Biodiesel? (09-11-2007 10:20:34)
Ulf Westmark-Højelsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 192.38.226.218)
Jeg er den lykkelige ejer af en 88" SIII diesel fra 1982 og ville i den forbindelse høre, om der er nogen, der har erfaringer med at bruge biodiesel som brændstof? I så fald - kræver det nogen ombygning justering, hvor kan man anskaffe det og hvor stor opblandingsprocent med alm. diesel skal man benytte sig af?

Mange af de venlige

Ulf
Index
53782: sv: Biodiesel? (09-11-2007 10:37:32) (svar på 53779)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.89.176.98)
Hej Ulf

Der er flere i vores region som kører halvt på rapsolie om sommeren og rent på diesel om vinteren uden at bygge noget som helst om. Hvis du skal køre kun på rapsolie, kan du læse hvordan man gør på http://www.folkecenter.net/dk/rd/transport/
Du skal være opmærksom på, at rapsolie er hårdt ved gummidele i eksempelvis pumpen. Der er mere skidt i olien, så dermed stopper dine dieselfiltre hurtigere og så flyder det ikke så godt som diesel (og dermed skal man have varme i brændstoffet hvis man skal køre rent på rapsolie).

Hvis du mener det produkt som hedder Biodiesel (som mig bekendt kun kan købes i Tyskland), så kan du bare hælde det på og køre. Det er rafineret og virker som diesel, så det kræver hverken opblanding eller specialbygning. (lille synstriks:Det er iøvrigt rigtigt godt at fylde en gammel rygende Land Rover op med biodiesel lige inden syn, da synshallens måleudstyr har meget svært ved at måle partiklerne fra biodiesel. Hvorfor ved jeg ikke, men det virker...)
Index
53787: sv: Biodiesel? (09-11-2007 11:15:48) (svar på 53779)
Claus Pihl Christensen #6639, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.92.120.63)
Hej

Biodiesel er ikke det samme som rapsolie. Jeg går ud fra at du mener koldpresset rapsolie.
Ifølge www.elsbett.com kan din laro køre på 100% rapsolie ved at konvertere den med varmeveksler elektrisk oliefilter og opgraderede dyser. Sættet koster 790 euro og så kan du køre på rapsolie til 5,5kr pr liter året rundt. Du skal selvfølgeligt betale brændstofafgift 3kr.pr L. til staten bagefter, men der er stadig en besparelse at hente. Jeg overvejer kraftigt at montere et oliefyr samt ovenstående konvertering på min 200tdi i det nye år. Så i går på tv2-news at man antager benzin prisen vil stige til 13-15kr pr liter i begyndelsen af 2008.
Regnestykket er enkelt, godt for både pengepung og miljø. Der er efterhånden en masse spørgsmål omkring emnet her på forum, det vil vel være et godt politisk signal at sende, hvis der var en rubrik på forum omkring miljø.

Hilsen Claus Pihl

Index
54405: sv: sv: Biodiesel? (21-11-2007 21:00:54) (svar på 53787)
Allan Winge-Rasmussen #7474, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 77.212.35.110)
Hej Claus

Kan du lige uddybe det du skriver med at det koster 5,50/L plus 3kr i afgift/L, men det er stadig billigere??

Jeg tanker da diesel til praktisk taget samme pris p.t.

De bedste hilsner

Allan