tilbage

Land Rover Forum  

Index
53740: Original Original Original (08-11-2007 19:55:03)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.161.150)
Jeg er typen der mener at en LR skal være så ORIGINAL som muligt og at det nærmer sig hærværk når man f.eks smider et par Toyota sæder i med et argument om at man jo sidder bedre i dem end i de originale!

Jeg har netop købt en S3, 88'er fra 1973 der langt fra er ORIGINAL. Kunne derfor godt tænke mig at vide hvor jeg finder information der kan hjælpe mig når jeg begynder at ændre på dette. Hjælpe mig til at købe netop de dele der kunne have siddet på en bil af den årgang!

Glæder mig til at høre fra jer og måske også om jeres holdning til ORIGINAL eller ej!

Mads
Index
53746: sv: Original Original Original (08-11-2007 20:30:49) (svar på 53740)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 193.88.88.10)
Hej Mads.
Når det kommer til seriebiler er jeg helt enig med dig. Jeg synes at det er et plus for en bil at den er holdt i original stand. Det kan dog gradbøjes så feks. en anden LR motor er til at leve med. Jeg kunne derimod aldrig drømme om at købe en LR med alt muligt udstyr fra andre mærker eller også ville jeg i det mindste føre bilen tilbage til så original stand som muligt.
Jeg har dog ingen problemer med at andre laver deres biler om. Det er vel en smagssag?
Tag et kik på andre tidssvarende seriebiler så du kan se hvordan de er tænkt fra fabrikkens side. Der er også masser af billeder på nettet.
Tillykke med din bil som jo nu snart nyder veteranstatus.
Vh,
Ole Pars, 3338
Som har været original veteran i 4 år ;-)
Index
53747: sv: sv: Original Original Original (08-11-2007 20:37:36) (svar på 53746)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.161.150)
Hej Ole

Folk må selvfølgelig gøre med deres biler som de vil. Men det er da de færeste der ville smide toyota sæder i en smuk gammel jaguar? Jeg er dog godt klar over at man er nød til at gå på kompromi en gang i mellem. Mht "inspiration" fra billederne på nettet, så kan man jo ikke se om de er holdt originalt eller om det er en "skabs designer" der har fået en "god" idé!

Findes der ikke et officielt sted hvor den slags information ligger?

Mads

Index
53749: sv: sv: sv: Original Original Original (08-11-2007 20:51:54) (svar på 53747)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 193.88.88.10)
Jo, i "Owners´handbook", "parts catalogue" osv som feks. kan købes i klubbutikken.
Index
53756: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (08-11-2007 23:02:27) (svar på 53749)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.49.233.12)
Hej Mads, når du kommer til en del du gerne vil have udskiftet til en original/tidstypisk del, så gå ind på reservedelsleverandørenes hjemmesider, de er inddelt efter model og årgang, der kan du så se den rigtige del.
Omkring sæder og indtræk kan du med fordel f.eks. bruge ExsmoorTrim som har en dansk forhandler, se Oasen.
Mvh
Kenneth Poulsen
Index
53804: sv: Original Original Original (09-11-2007 16:54:33) (svar på 53740)
John Hansen #6959, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.160.193)
Hej Mads

Du kan vel ikke mene at MIN LR skal være så original som muligt? Du kan da kun have en mening om din egen!

Nogen kan bedst lide sorte, mens andre foretrækker hvide dametrusser. Det eneste rigtige er vel det man selv synes.

Hærværk? Ja hvis man er kustode på et bilmuseum og bilen skal være en historisk korrekt dokumentation af et bestemt køretøj.

Men jeg er ikke kustode, blot en motorglad drengerøv som bygger om alt det jeg kan - og har råd til: Med dæk fra USA, fælge fra tyskland, rat fra italien, en kofanger jeg selv har lavet i Danmark og...ja hvor mon dørkpladerne på forskærmene og motorhjælmen kommer fra? Ville ikke genere mig hvis Mr. Toyomoto fra Japan har fremstillet dem!

Jeg restaurerede engang en motorcykel fra 1943, til original stand. Reparerede hellere en forknoklet skruekærv end at sætte en tilsvarende ny skrue på - for det var jo det originale gamle jern. Og det var også sjovt - så god fornøjelse med dit projekt!
Index
53805: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 17:19:33) (svar på 53804)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Jeg har også tidligere gået meget op i originalitet, dog inden for et andet mærke, hvor det har meget stor betydningen for værdien.

I dag, er jeg nok knapt så optændt af den hellige ild, men jeg har meget, meget stor respekt for de, som orker at kæmpe denne kamp, og det skyldes, at jeg synes det er meget værdifuldt for eftertiden at kunne se, hvordan disse biler oprindeligt så ud.

Hvordan skal vore efterkommere ellers kunne danne sig et overblik over det korrekte? (Det kan man så vælge at være ligeglad med, og så er det, det!)

Jeg ved godt, at der er mange, der trækker på smilebåndet af originalitetsrytterne, men det synes jeg er meget ubetænktsomt.
Jeg synes det er prisværdigt, at nogle holder fanen højt, og det skal vi andre mere ligeglade typer ikke nedgøre.

En ting er dog helt sikkert: En gammel bil af nogenlunde ædel herkomst, som f.eks. LR, vinder ikke i værdi på sigt, ved at være hugget, flikket, fixet, smedet, ændret og rodet sammen på kryds og tværs med et uoverskueligt, hjemmestrikket ledningsnet og andre ad hoc løsninger af mere eller mindre lovligt tilsnit.

mvh
Knud
Index
53812: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 19:05:41) (svar på 53804)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.161.150)
Hej John

Jo, jeg mener nu godt jeg kan have en mening.......også om din bil.....MEN du behøver selvfølgelig hverken at lytte til den eller rette dig efter den!

LR er produceret af mennesker med forstand på funktionalitet, design, kvalitet osv så jeg vil da ikke forsøge at "overgå" dem ved selv at finde på bedre løsninger, men vedligeholde og værne om, og derved bevare respekten for deres idé og hjertebarn!

Men tak for de sobre indlæg og den gode feedback.

God ombygnings- og vedligeholdelseslyst!

M.
Index
53815: sv: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 20:23:18) (svar på 53812)
John Hansen #6959, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.160.193)
Hej igen Mads

Lad os fortsætte i den gode tone, selv om vi er uenige.

Jeep (ja, det skrev jeg) er også produceret af mennnesker med forstand på funktionalitet, design, kvalitet osv, men de løste opgaven anderledes end kollegerne hos Land Rover. Der er nemlig ikke kun een rigtig løsning på den opgave og jeg har min egen løsning, som for mig overgår originalen.

Land Rover har leveret et super råmateriale, som jeg til stadighed er i gang med at forfine, at tilpasse til mine ønsker.

Mener du at Land Rovers originale sæder er verdens ubetinget bedste? At en Land Rover bliver af ringere funktionalitet, design, kvalitet osv af at få monteret Toyota sæder? Den bliver uorginal, ja - men ringere?

Og med hensyn til MIN Land Rover (90" V8 fra 1988). Jeg forstår hvad du mener, men du giver mig vel ret i at den skal være som JEG ønsker den - altså uoriginal?

John
Index
53817: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 20:57:22) (svar på 53815)
Claus Mittag #7793, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 89.150.92.112)
Hejsa
Hvad definerer en Land Rover?
Er det designet?
Er det teknikken?
Hvor meget ombygning ska der til for at man ikke kan kalde det en LR mere.
Er ham gutten der ska køre i Malaysia ( husker ikke lige navnet ) er hans bil stadig en LR?
Er min 90" stadig en LR, der ligger en Nissan kværn i.

Hvor går grænsen, ka man ´stemt hjem` fra klubben på et tidspunkt, hvis man går for langt og hvad er for langt?

Bare lige et indspark i sober tone ;)
Land Rover hilsen
Claus #7793

Index
53820: sv: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 21:48:46) (svar på 53817)
Rasmus Hintze #6799, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 85.81.106.209)
Det er da altid dejligt når der er nogen som arbejder på at holde køretøjerne i deres oprindelige udformning! Men der er jo altså også en del af os som bruger disse køretøjer til dagligt transport, som arbejdredskaber, ferieture eller længervarende ekspeditioner og her er det jo altså til tider en nødvendighed at "forbedre" køretøjerne med diverse ombygninger/finesser! Hvad enten vi snakker om indretning, ekspeditions ombygninger, sikkerhedsmæssige forbedringer (sikkerhedsseler, sædder med nakkkestøtter etc.), forstærkninger af diverse, påbygning af redskabfunktioner osv. Det er af min opfattelse at dette er Sollihull`s oprindelige idé med dette fantastiske køretøj. At one size fits all og at der herefter er oceaner af muligheder for at tilpasse køretøjet til det enkelte specifikke formål.
Jeg synes at det er forkert at pege fingre ad andre og give udtryk for at det er af en eller anden form for blasfami at montere andet i sit køretøj end det der er tiltænkt fra producentens side, eller en tro kopi af dette.
Jeg synes at det er sjovt at opleve en land rover i sit "fabriks-nye udseende", men det er ligeledes utroligt spændende at se den utrolige kreativitet som disse køretøjer til tider kan være udsat for.
Så for mig falder køretøjet bestemt ikke i værdig pga. diverse ombygninger af fremmed herkomst, sålænge at det er et stykke kvalitets arbejde der er foretaget.

Held og lykke med restaureringen

mvh.
Rasmus
serie III 109 stw, 88`er og RRC.
Index
53823: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 21:58:52) (svar på 53820)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.161.150)
Hej Rasmus

Jeg må bøje mig for dit argument omkring at ændre for at opnå større sikkerhed, feks ved at installere sikkerhedsseler. Mht at ændre den så den passer til en given situation er jeg stadig uenig. Ønsker du f.eks kørekomfort til og fra arbejde mener jeg man bør overveje en anden bil (eller "lide" men bevare originaliteten)!
Og så vil jeg gerne understrege at jeg bestemt IKKE peger fingre at andres biler. Det har jeg overhovedet ikke nok forstand på LR til. Ønskede blot debatten.

Tak for jeres gode, saglige og sobre svar!

Held og lykke med alle jeres "opgraderinger"!

Mads
Index
53819: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (09-11-2007 21:44:16) (svar på 53815)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.161.150)
Hej John
Jo, vi er 100% enige om at DIN LR skal være lige præsis som DU gerne vil have den!
Dit eksempel med om sæderne er gode mener jeg er et perfekt udgangspunkt for den vidre sobre og interessante diskussion! F.eks sidder man af HT i Arne Jacobsens Ægget, men det ændrer man ikke på af den grund. Har B&O den bedste lyd? Næppe! Men man ændre ikke på det af respekt for design, tradition eller hvad det nu måtte være. Og du har ret i at Jeep (og sikkert andre) også har gode eller måske bedre produkter men det ændre ikke ved mit argument om at man skal bevare det originale. Måske er min pointe bare at man skal bevare det originale pga det historiske og ikke pga en forstilling om at LR bare er bedst!

Mads "med en meget uoriginal" 88'er fra 1973!
Index
53831: sv: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (10-11-2007 08:52:37) (svar på 53819)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Hej Mads

Jeg tror jeg ved hvordan du har det. Da jeg fik min SIIa mente jeg også at det ikke kunne gå stærkt nok med at få skrællet den der gule JCB-farve af og malet den grøn, få skruet den alt for store styrtbøjle af, og skiftet Pajero-sæderne ud med de originale, og få erstattet Brazil-fælgene med nogen rigtige fælge. Men ting tager tid.

Nu har jeg så kørt i den et stykke tid, og er efterhånden blevet kendt i sognet på den gule farve, og styrtbøjlen holder trods alt bikinien over sæderne, samt yder en hvis beskyttelse, hvis jeg skulle ryge i grøften. Og sæderne, tjae, jeg ved den ville blive mere original med de sorte plastic-sæder jeg har liggende, men jeg sidder nu godt nu. Jeg kunne dog slet ikke drømme om at skifte 109" forakslen med de kraftige bremser ud med en original, heller ikke motoren fra Leyland-tiden og den fuld-synkroniserede gearkasse.

Alligevel brugte jeg flere måneder på at finde nogen originale Lucas viskermotorer, for det er da stadig min drøm at den en dag fremtræder så original så muligt. Men indtil da, så hygger jeg mig med min rendegravergule II'er, og det ville da også være trist hvis projektet var overstået med det samme, hvad skulle jeg så lave?

Held og lykke med dit projekt.

Serie-hilsen Niels Lysebjerg
http://www.lysebjerg.dk/Land_Rover.html
Index
53835: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Original Original Original (10-11-2007 11:11:25) (svar på 53831)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.236.95.225)
Hej igen Mads

Nu vi er ved det. Det kan være rigtig svært at finde ud af hvilke dele der passer lige til den årgang man selv har. Jeg ved ikke hvor svært det er for serie III, men jeg har en del problemer for serie IIa. F.eks: Hvornår skiftede instrumentpanelet farve fra karroseri til sort?, eller hvornår forsvandt de forkromede lygtekranse? Jeg har en genoptrykt "Owners Manual" men den er fra '61 og den giver ikke svarene på min '65 Jeg synes heller ikke de reservedelskataloger, som jeg har på CD-ROM er til megen hjælp. Der findes dog en bog "Haynes Land Rover Series I, II & III Restoration Manual" men om den er noget værd, ved jeg ikke.

Problemet med Land Rovere er jo at de, undetiden lige fra fabrikken, er blevet modificeret og tilpasset den enkeltes behov, så det kan være svært at se hvad der er originalt. Men som en klog man en gang sagde: Alle gamle Land Rovere er originaler, for der er næppe to helt ens.

Men held og lykke med opklaringsarbejdet.

Serie Hilsen Niels Lysebjerg