tilbage

Land Rover Forum  

Index
56748: Overdrive eller transmissionskit til defender td5 (05-01-2008 23:48:41)
Jacob Jørgensen #8046, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 85.80.212.131)
Hej alle og godt nytår.

Jeg har nu søgt lidt frem og tilbage i forum omkring ovenstående og er blevet lidt forvirret. Så vidt jeg har forstået er overdrive et extra gear, mens et transmissionskit ændrer den eksisterende gearing i transfer LT230. Er dette korrekt og hvad skal man i givet fald så vælge, når man gerne vil have omdr. ned ved landevejskørsel, men ikke vil miste moment ved igangsætning?
med venlig hilsen
Jacob

Index
56754: sv: Overdrive eller transmissionskit til defender td5 (06-01-2008 00:42:59) (svar på 56748)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.164.49.27)
Hej Jacob

Hvis du både vil bibeholde det normale, lave 1. gear og have reduceret omdrejningerne i højt gear, så er et GKN overgear løsningen.

For nogen er tanken om en ekstra ting, som kan gå i stykker ikke tiltalende, men jeg har selv haft en Defender Td5 med GKN overgear og det virkede perfekt - og det er virkeligt fint med det ekstra gear på motorvej, samtidig med at man bevarer de oprindelige gear uændret.

Du er fra østjylland, så jeg vil foreslå, at du tager en snak med Bertelsen i Sjelle - de har monteret mange af dem, og ved, hvad de taler om.

Go' fornøjelse

Jørgen
Index
56769: sv: sv: Overdrive eller transmissionskit til defender td5 (06-01-2008 15:25:44) (svar på 56754)
Mads Bak Petersen #5391, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.68.212)
Så vidt jeg har hørt laves GKN-overdrive ikke længere, da der var for mange fejl på dem...

Mvh

Mads
Index
56785: sv: Overdrive eller transmissionskit til defender td5 (06-01-2008 19:16:50) (svar på 56748)
Jakob Carlsen #5397, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.184.65.195)
I min 110" har jeg reduktionskasse fra en RR Classic med højere gearing end standard for Defender. Kører med International 2,8 motor som vist har højere drejningsmoment end din men det fungerer perfekt også i 1. gear. De lave gear har stadig samme gearing som standard Defender. mvh Jakob
Index
56863: sv: Overdrive eller transmissionskit til defender td5 (07-01-2008 23:14:58) (svar på 56748)
Anders Boisen #4246, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.161.123.118)
Hej Jacob,

jeg har for et par måneder siden fået ændret udvekslingen i højgearet på transfer'en på en 110'er bus fra 2001 i erkendelse af, at de fleste km bliver tilbagelagt med en relativ ubelastet bil på lige landevej. Den nye udveksling svarer til den, der er anvendt i Discovery II.

Og indtil nu er der ikke tvivl om, at det er en rigtig god løsning. Det har virkelig nedbragt indtrykket af støj og vibrationer , og vi kører måske en smule længere på literen. Men også nok lidt hurtigere. Jeg frygtede, det ville være et problem med igangsætning, men dette er ikke tilfældet. Kun i området med 120-130 km/h på motorvej synes jeg, at det kniber lidt med dynamikken.

Vi trækker jævnt hen hestetrailer med to heste, og her passer fjerde-gearet rigtig godt, hvis der skal acceleres eller andet. Ellers er femte stadig OK.

Det eneste vi mangler, før jeg synes, at løsningen er rigtig gennemtestet, er at få læsset bilen til og få tagbagagebærer, tagteltet og alt isenkrammet pakket på. Men det får vi også svar på en dag - forhåbentlig inden alt for længe.

Mvh Anders

Index
57025: sv: sv: Overdrive eller transmissionskit til defender td5 (11-01-2008 00:22:11) (svar på 56863)
Jacob Jørgensen #8046, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 85.80.212.131)
Hej alle

Tak for svarene. Nu har jeg en ide om hvilke muligheder der kunne være interessante.

Til Anders: Hvor fik du ændret udveksling og hvad skal jeg regne med i pris? Kan man foretage "indgrebet" selv ? :-)

mvh Jacob