tilbage

Land Rover Forum  

Index
57109: Ny motor 2,5 TD? (12-01-2008 14:21:27)
Kristian Nielsen #7659, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.63.24)
Hej alle,

Min dejlige LR 90, 1988, 2,5 TD, døde igår aftes på vej hjem fra Hamburg med masser af øl i baggagen :) Når det nu skulle være - en værdig død! Efter bugsering hjem kan jeg konstatere, at motoren nok er helt færdig:

- ingen kompression
- kan slet ikke starte

Ellers er der ikke nogen synlige fejl set udefra. Uheldet skete ved at jeg kørte ca. 90 km/t på motorvej og hører en underlig lyd, som om nogen havde smidt grus i maskinen. Vi stopper og holder lidt i tomgang og lyden forsvinder igen. Vi kører forsigtigt videre og kommer efterhånden op på ca. 90 igen. Pludseligt kommer lyden igen, denne gang meget kraftigt og motoren dør, olielampen lyser og jeg triller ind til siden.

Tidligere på aftenen havde jeg observeret lidt ujævn tomgang og lidt hvid røg i udstødningen når jeg holdt stille, men det forsvandt igen næsten med det samme og den kørte normalt herefter.

Er der nogen som kan gætte sig frem til årsagen til dette? Og kan jeg lige så godt finde en ny motor eller kan det evt. svare sig at få den renoveret? Den har gået ca. 280.000 km. Og hvor finder jeg en motor? Der er ikke rigtigt nogen annonceret i Rover Børsen p.t.

Alle tips modtages med tak.

Hilsner

Kristian


Index
57111: sv: Ny motor 2,5 TD? (12-01-2008 14:49:00) (svar på 57109)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.81)
Hej Kristian, det kan bare være toppakningen der er gået.
Det kunne den ujævne tomgang og den hvide røg (vand) tyde på.
Så start med at tage topstykket af.
Hvis det et toppakningen, så få rettet toppen af.
Hele oprationen kan vel gøres på et værksted for 4-5000,- i alt.
Hvis den kun har gået godt et par hundrede tusinde er den da værd at "bygge" lidt på.
Mvh
Kenneth Poulsen
Index
57219: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (14-01-2008 13:05:03) (svar på 57111)
Kristian Nielsen #7659, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.63.24)
Hej Kenneth,

Tak for opmuntringen.. Nu, hvor jeg har sundet mig lidt, vil jeg klart prøve at skifte top-pakningen. Iflg. min Haynes er det en temmelig kompliceret, men ikke umulig opgave. Jeg er perle-grus mekaniker og tør egentlig godt binde an med opgaven. Hvor svært er det? Er det en operation man kan lave i car-porten over en weekend?

med venlig hilsen

Kristian

Index
57224: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (14-01-2008 14:06:50) (svar på 57219)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.249.172.62)
Jeg har gjort det på en offentlig parkeringsplads på en dag, på en 2,5 n/a der er samme motor bare uden turbo.

Du behøver en momentnøgle og du behøver en hjælper til at løfte topstykket af og lægge det på igen. Resten kan klares alene og med almindelige toppe og fastnøgler mv.

Når du har fået toppen a, så mål efter om den er blevet skæv og kig efter tære fordybninger og andre ujævnheder i blok såvel som topstykke. Er der noget galt med disse ting, så søg prof. hjælp til at få det udbedret før samling, ellers skal du bare på den igen snart.
Index
57240: sv: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (14-01-2008 17:54:01) (svar på 57224)
Peter Hansen #4214, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.198.24.250)
Du-eh, hvorfor skal han lade en hjælper løfte topstykket af og på - kan han ikke selv gøre det? :-).

Med 88"er hilsen
Peter Hansen
uden servo og deraf følgende "bøffer" så jeg selv kan løfte mit topstykke.
Index
57332: sv: sv: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (15-01-2008 22:09:32) (svar på 57240)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 88.212.122.178)
At løfte det af går an at gøre selv, omend det akavet og uergonomisk.

At løfte det på igen kræver at det lægges præcis korrekt i første forsøg, for ikke at beskadige eller strække den nye toppakning. Det vil jeg ikke anbefale at man forsøger selv.
Index
57245: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (14-01-2008 19:31:14) (svar på 57219)
Jens Jagd #4674, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.107.50.7)
Hej Kristian.

Jeg udførte selv samme operation sidste år på min 2.5TD fra ´87.

Det er ikke så svært. Afmonter køleslanger og kølervinge og dens beskyttelse så der er mere plads. Afmonter Turbo og manifold. Fjern dyser og ledninger til gløderør. Af med topstykkeboltene, og vupti...så har du toppen af.

Jeg var selv ret mistænkelig ved at gøre det selv, men det er faktisk ikke så svært endda. Få en god manual og en god momentnøgle - jeg har en fra Biltema til 449,- og den er super! Overhold tilspændingsmomenter og rækkefølge.

Undersøg også dine stempler for revner. Det er meget almindeligt at TD-stemplerne revner pga. varmen. Afmonter evt. bundkar og se på dem nedefra. Tjek også cylindervæggene for revner og slid. Jeg honede selv mine cylindre, og det har holdt meget godt...

Køb det der hedder et "slibesæt" - det indeholder alle pakninger, og en løs forstærket toppakning. Hvis du skal have nye stempler skal du købe "turbostempler" som er stærkere end de originale.

Det var en ordentlig smøre :-) Håber at det giver mening.

Hilsen Jens
Index
57320: sv: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (15-01-2008 19:30:37) (svar på 57245)
Kristian Nielsen #7659, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.63.24)
Hej alle,

Tusind TAK for alle tips.. JO, det giver fin mening. Virkeligt dejligt med et LR forum og en fantastisk ånd. Jeg betaler mit kontingent med glæde! (Helt anderledes med moms og skat!)

Du henviser til manual - jeg formoder det er de officielle værksteds manualer som kan købes i klubben?

Jeg skal nok komme tilbage med resultatet af mine anstrengelser, men regn ikke med at det bliver gjort før om ca. 1 måned.

Hilsner

Kristian

Index
57346: sv: sv: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (16-01-2008 09:41:46) (svar på 57320)
Jens Jagd #4674, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.107.93.55)
Hej Kristian.

Ja, du kan købe en her i klubben. Husk at den skal dække TD-motoren. Prøv at søge på "manual TD". Mener at jeg har spurgt om det samme tidligere.

God vind med projektet :-)

Hilsen Jens
Index
57730: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Ny motor 2,5 TD? (21-01-2008 19:40:15) (svar på 57346)
Kristian Nielsen #7659, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.63.24)
Hej igen,

Jeg har ikke haft tid til at gå igang med den "store" operation, men fik dog lige set følgende:

- oliestand er lav - (for lav)
- der er ikke mayonnaise i olien, dvs. jeg tror ikke der er vand i olien
- kølervæske ok, men i den lave ende.

Der er ingen kompression på og når starteren kører sker der absolut ingenting.

Tror i stadig det er toppakningen, der er gået? Burde der ikke være vand i olien?

Hilsner

Kristian