tilbage

Land Rover Forum  

Index
58187: Kobling driller på 88er (29-01-2008 23:24:14)
Dennis Andersen #8008, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 85.80.199.95)
Hej Alle !

Please help mee... Nu har jeg seriøst brug for hjælp. Min kobling på min 88er fra 83 driller stadig, nu så meget at alt trykket er væk så jeg ikke kan køre. Har skiftet Master cylinder, slave cylinder og koblingsslange for et halvt år siden, men nu har den tabt pusten. Jeg er meget forvirret over alle de råd og meninger der er om koblingsproblemer her i forummet. Jeg har som det sidste prøvet tricket med en oliekande fyldt med bremsevæske, en slange på og så prøve at lufte ud nede fra slaven og op mod master´en, det bobler godt nok oppe i beholderen men stadig ingen tryk på koblingen, prøvede så at lufte ud på alm. vis og fik så lidt tryk på igen, men ikke nok til at kunne koble ud. Har desværre på fornemmelsen at det er min master der er defekt i stemplet, og efter en snak med Peter fra LR Parts har jeg bestilt en ny hos ham. Den gamle er kun et halvt år gammel og er af mærket TWR Lucas, ka det virkelig passe at den allerede er defekt ?.
Nu kommer så mit bedende spørgsmål el. råb om hjælp, findes der en hjælpsom person fra reg. nordjylland som evt. vil hjælpe med at få justeret koblingspedalen og masteren og hjælpe med at få luftet rigtigt ud når jeg har skiftet masteren ? kunne virkelig godt bruge en hjælpende hånd... hvis der er hjælp at hente ka jeg evt. kontaktes på mobil: 28782601.
På forhånd tak.

Dennis Andersen. ( som savner sin LR 88 til at køre på arb. i)
Index
58198: sv: Kobling driller på 88er (30-01-2008 00:38:10) (svar på 58187)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.61.202)
Hej Dennis.
Den eneste justering du kan foretage på koblingen, er justering af frigang i pedalen, det er til gengæld meget vigtigt, da for lidt frigang kan give de underligste symptomer.
Justeringen foregår når man monterer hovedcylinderen, og går simpelt hen ud på, at der skal være en frigang på 1mm. inden den lille stang der udløser hovedcylinderen, rammer stemplet.
Er der ikke den frigang, virker de små ventiler, der sidder i stemplet ikke, og væsken kan ikke bevæge sig efter hensigten.
Derfor er det også vigtigt at den fjeder der holder koblingspedalen oppe, er i orden.
Har der ikke været den frigang, eller har du for vane at sidde med foden på pedalen, så kan cylinderen sagtens være slidt på et halvt år.

Venlig hilsen
Hartley 109" STW 1972
Index
58207: sv: sv: Kobling driller på 88er (30-01-2008 08:27:54) (svar på 58198)
Dennis Andersen #8008, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.54.36.202)
Hej Hartley !

Tak for svaret. Nu prøver jeg og skifte hovedcylinderen igen og så må jeg se om jeg kan justere den som du beskriver, tror ikke at den er korrekt justeret op fra sidst da jeg skiftede hovedcylinder. Hvordan kan jeg se at den har den ene mm som du beskriver inden den rammer stemplet, er der en god måde og få den justeret korrekt når nu jeg monterer den nye hovedcylinder ? skal jeg gå efter de specifikationer vedr. justering af kobling som er beskrevet i min værkstedshåndbog ?
Endnu engang mange tak for svaret, det er et super forum med så mange flinke mennesker som altid er klar med gode råd og som altid er villige til at øse ud af deres erfaringer.

Mvh. Dennis Andersen....
Index
58250: sv: sv: sv: Kobling driller på 88er (30-01-2008 22:42:27) (svar på 58207)
Peter Stind Rosendahl (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.107.154.58)
Jeg hopper lige med på en "lytter" her!

Jeg er ved at renovere min 88" SIII fra 1973. Min kobling er død - stenhård. Den døde under prøvekørslen da jeg købte bilen. Men så kan man jo bare starte i 1 gear lav og så køre :) Pakningen i hovedcylindered er helt sikkert død - har fisket små hårde gummistumper op af væskebeholderen!
Det lyder til at det sjældent kan betale sig at skifte stempel/pakning med de reparationskits der findes - er det korrekt forstået?
Så nu bestiller jeg nye hoved- og slavecylinder.
Jeg vil også gerne have uddybet det med 1mm frigang!
Hvor finder jeg rustfrit bremserør med passende fittings til forbindelsen mellem de to cylindre?
Glæder mig til snart at kunne køre første tur i min egen LR!
Index
58252: sv: sv: sv: sv: Kobling driller på 88er (31-01-2008 00:42:33) (svar på 58250)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.61.202)
Hej Peter.
Hvis koblingspedalen pludselig bliver stenhård som du skriver, så er det sandsynligvis i selve trykpladen, fejlen ligger.
Inde i trykpladen ligger der en stålring som fingrene/fjedrene drejer om, når man påvirker koblingen. Hvis denne ring knækker så bliver koblingen stenhård.
Somme tider kan man være heldig/uheldig, så ringen glider på plads og koblingen virker normalt et stykke tid.
Det er uheldigt hvis man har haft gearkassen afmonteret for at kontrollere koblingen - ikke fundet fejlen - monteret igen - koblingen kontrolleres inden man samler alle skruerne - den virker, man monterer resten og koblingen er igen stenhård.
Efter denn lille gyser vil jeg råde dig til først at skifte hoved og slavecylinder, kobberrør der passer kan købes som et sæt bla. hos Meca, husk ny slange.
Når alt dette er monteret ved du at hvis fejlen stadig er der, så er næste trin afmontering af gearkasse og montering af nyt koblingsnav og trykplade.
Det med den 1mm. frigang forstår du, når du står med pedalkonsollen i hånden, og er ved at montere hovedcylinderen.

Venlig hilsen
Hartley 109" STW 1972
Index
58253: sv: sv: sv: sv: sv: Kobling driller på 88er (31-01-2008 01:46:41) (svar på 58252)
Peter Stind Rosendahl (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.107.154.58)
Hej Hartley!

Nu håber jeg ikke jeg bliver nødt til at rykke gearkassen af. Det er ikke lige planlagt i renoveringen til at skulle være nu!
Jeg prøver med to nye cylindre og tager den derfra. Håber der går et lys op for mig om et par dage med frigangen - er ikke helt med på om det er stemplet i cylinderen der skal have denne lille frigang eller det er pedalen - der i øvrigt ikke har nogen fjeder op til tordedopladen inde i kabinen til at trække den tilbage med efter pedalen har været aktiveret!
Nå - men løser nye cylindre ikke problemet ved jeg hvad jeg så har foran mig!
Tak igen
Mvh Peter 88" SIII 1973 på dejlige hvide plader (snart!)