Land Rover Forum  

Hej

Jo vi skal lige have en lille morsomhed her før weekenden. Jeg har fået nedenstående var en kollega

Rigtig god weekend
110" hilsner fra Skanderborg

Vær kritisk - kør britisk
Englænderne derimod kan dæleme lave køretøjer. Og med humor ikke mindst. Et britisk motorprodukt vil altid fremstå som en mekanisering af John Clese (Fawlty-Towers) eller Rowan Atkinson (Blackadder). De to nævnte herrer kører som en selvfølge i engelske biler.
En englænderkører er altid let genkendelig. Firehjulsbrugere kan kendes på rødrandede øjne, vådt tøj og permanente forkølelser fordi engelske biler altid er forrygende utætte. Korrektion - de har en god ventilation.
Tohjulsbrugere er iøvrigt også karakteriserede ved de røde øjne, det våde tøj og forkølelserne. Dette skyldes ikke ventilationen men det faktum at de har skubbet deres motorcykel de tredive kilometer hjem forleden nat i øsende regn. En englænder fikseret motorcykeltosse kan som regel også kendes på brækkede ben og brandsår, fordi motoren eksploderede forleden, you know.
Af andre symptomer kan i forbifarten nævnes, at en englænderkører altid er permanent fattig, fordi 120 pct. af lønnen går til reparationer.
Til gengæld er en englænderkører sprængfyldt med patriotiske løgnhistorier om køretøjernes fortræffeligheder. Derfor ser en englænderkører altid ud som om, han eller hun har masser af penge, og du må være forberedt på historier om køretøjets evne til at køre til en eller anden europæisk storby på en skefuld benzin. At man så bruger et ½ ton olie på turen er naturligvis en anden sag.
Hov, sagde vi olie? Hvis du vil finde frem til et engelsk motorkøretøj, er oliesporene et godt clou. Brug erfaringerne fra din fortids medlemskab af pigespejderbevægelsen, og søg efter de spor, du finder i asfaltjunglen. En englænder efterlader altid Castrol 50’er olie fra motoren og en fedtet Castrol 90’er plamage fra transmissionen.
Er der en frisk benzinpøle, har vedkommende indehaver af køretøjet forladt scenen inden de sidste fjorten dage.
Omridset af de spildte væsker kan som regel fortælle, hvilket fabrikat køretøjet havde, og glider du i veritable oceaner af olie – så var det en Triumph. Led eventuelt også efter møtrikker – de falder nemlig altid af. 26 snoninger pr. tomme er BSA 24’er Whit Worth, og passer dimsen ingen steder overhovedet – ja så var det igen en Triumph. Skulle du finde frem til et køretøj samt indehaver, så venter der dig en excentrisk oplevelse. Vi englændertosser snakker Fanden et øre af – og vi bliver ved We’re on a mission from God, you know! Vi praler af maskinernes eksemplariske design og ekstreme holdbarhed (i dag – Gud ved om vi også kan køre hjem).
At skidtet som oftest ikke er braset sammen under os, kan vi kun takke englændernes totale mangel på kommunikation for. Ingen engelsk motorfabrik ved, ved hvordan et køretøj skal skrues sammen eller hvorfor, og de forskellige afdelinger i produktionen taler aldrig sammen.
For at undgå at fremstå som idioter, overdimensionerer britiske teknikere alle metaldele med 20 % og fordobler godstykkelsen i øvrigt, bare for en sikkerheds skyld. Så er der også mere gods at svejse i, når akslen , stellet eller beslaget alligevel knækker.
Plastdele er man så behageligt fri for, da englænderne aldrig har forstået at holde oliebaserede produkter samlet på et sted. Til erstatning for plastdele har briterne i stedet brugt døde køer. Det er da også levende materiale, ikke sandt?
På den led kommer en britisk bil hurtigt til at veje over to ton og motorcyklerne er designet som jernbanebroer.
Her er nok den sande fornøjelse ved at køre britisk. Ud over det dyriske brøl fra motoren, der effektivt overdøver lyden af alt, der falder af køretøjet, er sikkerheden i top. Den passive sikkerhed er fænomenal. Ikke den aktive, naturligvis, for det havde forudsat at bremserne virkede, og det gør de nu så sjældent.
Men fornøjelsen ved at pløje sit britiske sværvægtsprodukt som en keltisk, apokalyptisk helvedeskile igennem eller hen over en japansk buddingeform er klart til stede. Det er derfor, at vi englænderkørere altid har et bredt sadistisk grin. Masochismen bliver jo tilfredsstillet på alle andre punkter. Slå mig, og bid mig også lidt.

Og så er det ikke engang løgn!!
sagde Knud, der har kæmpet med skidtet i snart 40 år!!!

Et engelsk køretøj efterlader ikke "bare" plamager, den pisser territoriet af.

/88" og Triumph Trident, nyder