tilbage

Land Rover Forum  

61174: Ombygning til V8 (28-03-2008 08:21:33)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 90.184.228.76)
Hej alle.

Jeg går og drømmer mere og mere om en 90" V8.

Jeg har pt en 90" 200 tdi.

Må man lægge en V8 i den?

Pladsen er der, bremserne er ikke blevet dårligere en de oprindelige V8 udgaver. Vægt mæssigt burde der jo ikke være de store ændringer..

Er der nogen der har prøvet at gå fra en diesel og til V8?

Hilsen


Stephan
61175: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 08:42:12) (svar på 61174)
Karsten Bakmand #3141, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.95.111.162)
Hej Stephan

Jeg ved at det kan lade sig gøre - men et eller andet sted tror jeg det er svært at gøre loligt. Men det er der helt sikkert nogen af vores eksperter der ved mere om.

Fordelen ved en orirginal V8 er blandt andet dens bagaksel, som er stærkere end en almindelig bagaksel, og næsten umuligt at splitte ad, selvom du har alle hestene med på arbejde.
Hvis jeg var dig ville jeg gå på jagt efter en original V8, og så få solgt din diesel.

Og når du engang har din V8 - Uhmmm - V8'er gør selv den strideste kælling blød i knæene.

De bedste hilsner en V8'er winch-bitch - Fru Bakmand
61176: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 08:52:04) (svar på 61175)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 90.184.228.76)
Jeg gik ellers i den tankegang, at min 200 tdi var udstyret med minst lige så stærke aksler, grundet det højere drejningsmoment.

Og jeg ville jo helst ikke sælge den jeg har nu, for den har jeg jo haft helt adskildt og ved at der ingen rust er i den.. Men måske har du ret..

Men jeg håber at der er nogle der har nogle gode erfaringer på området.

Hilsen

Stephan
61177: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 08:58:43) (svar på 61175)
Eddie 3693 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.232.75)
Hej Stephan

Det skulle vel nok kunne lade sig gøre. For det første vil en 'original' v8 til en 90" og en 200 TDI have samme moment - og HK vil også være meget tæt på hinanden(20% forøgelse af HK uden afgift - op til 133 hk)(der skal selvfølgelig ny afgift/anmeldes at du går fra diesel til benzin).

Mig bekendt deler 90" og eks. RRC samme diff i bagakslen - så jeg er meget tæt på 100% sikker på at bagakslen er fuldstændig ens.

Opgaven kan jo selvfølgelig være at din 90" er så 'ny' (når den nu har en 200 Tdi - med mindre den er ombygget fra en 2,5 TD) at du skal have katalysator på V8'eren, og det kan måske give lidt udfordringer at finde og få plads til dem.

Hilsen
Eddie
PS Rikke taler du af erfaring ;-)
61181: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 09:26:38) (svar på 61177)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.4.11)
Meget vigtig pointe med katalysatorkrav for årgange nyere end omkring 1989/1990 - se bl.a. Færdselsstyrelsens Vejledning om syn af køretøjer pkt. 7.06:

http://www.fstyr.dk/graphics/Synkron-Library/Faerdselsstyrelsen/Dok/Vejledninger/Syn_og_omsyn/kap07.pdf

En karburator-V8, der effektmæssigt holder sig inden for 20%-begrænsningen, kan så vidt jeg er orienteret, ikke eftermonteres med en godkendt tre-vejs-katalysator.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
61184: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 09:44:59) (svar på 61177)
Peter Struntze #2005, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.48.203.118)
Hej Eddie

90 V8 er originalt udstyret med et diff i bagtøjet som har 4 planethjul, to krydspinde og er kapslet inde i en stålboks (ligner meget yderskallen på et detroit Locker.
Så vidt jeg har set er alle andre diff. kun med to planethjul og og en krydspind.

Stikakslerne er 24 spilines i strålerne både ved diff, og ved flanger.

Jeg er endnu ikke stødt ind i en RR der havde monteret dette "forstærket" diff.

Hilsen
Struntze
61178: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 09:03:48) (svar på 61174)
Kim Petersen #7044, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 85.82.13.2)
Hej Stephan..
Tak for snakken igår, jeg fandt lige dette til dig på forummet, det er ihvertfald til at forstå..

"Effekt i 90"

Hvis man ønsker at hæve effekten i en 90" er det vigtigt at vide hvilken model/årgang og typegodkendelse der er tale om, da den typegodkendte effekt skiftede ret hurtigt efter modellen kom på markedet.

Hvis bilen er omfattet af typegodkendelsesnummer 9014 (står på registreringsattesten) - er den godkendte effekt 55kW (74,8 HK) - hvilket vil sige at den maksimalt - uden problemer med Skat - kan øges til 90HK

Er bilen omfattet af Standardtypegodkendelse 4721 som trådte i kraft juli 85, og omfattede biler produceret indtil november 85 - er den godkendte effekt 85kW (115,6HK) - den kan man så øge til 139HK - uden at skulle forbi Skat. Bilen kan rent faktisk være registreret 1. gang i 86 eller 87, da den dels først kan være hjemkommet i 86 og siden solgt i 86/87.

Er bilen omfattet af Standardtypegodkendelse 4721 - tillæg 1 - gældende fra 18. nov. 85, på modeller med en effekt på 98kW (133,3HK) - som så kan hæves med 20% til 160HK - uden at skulle forbi Skat. Der er så vidt det huskes kun indregistreret en bil af denne type i 85 - importørens demobil.

Som det ses skal man holde tungen lige i munden, for ikke at risikere at anvende en anden effekt end den bilens godkendelse omfatter.

Det skal bemærkes at fabrikken ikke sanktionerer at effekten hæves overhovedet, hvilket har sin baggrund i bremseeffekt og bremsernes dimentionering. Man holder sig strengt til det der er godkendt, og det er det man står inde for. Derfor kan der heller ikke udstedes "godkendelse" med en øgning af effekten, der går ud over 98kW.

Dette er "copy/pasted" fra Ib Hammer

Så se efter på din typegodkendelse, og du har svaret!

Hilsen Kim Petersen
Der idag kører Original 90" V8
61187: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 10:40:02) (svar på 61178)
Peter Struntze #2005, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.48.203.118)
Hej Kim

Interesant indlæg, hvor kan man se om man har typegodkendelse 4721 tillæg 1 ?

Jeg kan ikke engang finde typegodkendelsen på færdselsstyrelsens hjemmeside ?

Jeg ville da gerne se hvad forskellen er på de to typegodkendelser, og hvorfor Land Rover har gjort sig den ulejlighed at ansøge om en ny typegodkendelse for bare 1 bil.

Hilsen
Struntze
61198: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 14:22:56) (svar på 61187)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.249.172.62)
Jeg har også ledt forgæves efter de typegodkendelser på færdselsstyrelsens webside.

Jeg kontaktede derfor styrelsen pr. telefon og fik at vide at de pågældende typegodkendelser endnu ikke var lagt på nettet.

Jeg oplyste bilens stelnummer og styrelsen sendte så den tilhørende typegodkendelse med et papirbrev.
61212: sv: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 18:22:16) (svar på 61198)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.50.114.194)
Som Kristian skriver, sender Færdselsstyrelsen ganske kvikt (og kvit og frit) typegodkendelser, som ikke kan findes på nettet. Blot skal man som udgangspunkt selv vide, hvad det er, man gerne vil have tilsendt.

I mine gemmer har jeg typegodkendelserne 9014, 4721, 6369 (incl. tillæg 1) og A6724 til at ligge. Men ikke 4721, tillæg 1. Alle omhandlende 90"/110" med både diesel- og benzinmotorer.

Jeg vil, når jeg lige finder tid til det, scanne dem ind og lægge dem ud her på forum. Det må man vist gerne.

Årgangene passer med det, Ib skriver, mens A6724'eren er fra 1992. Og uden at være 100% sikker, så tror jeg faktisk også, det er Ib, der i anden forbindelse har henvist mig til denne. Vist nok med en særlig kommentar til, siger min svage erindring mig, men på stående fod husker jeg den ikke. Måske et eller andet om den note, der anfører, at V8'eren med (98Kw) ikke opfylder 7.06.021 jfr. også ovenfor. 6369'eren er i øvrigt kun til stor personbil, så i princippet irrelevant i denne sammenhæng. Men lægger den ud sammen med de andre, så den er til at finde en anden gang.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
61321: Typegodkendelse 9014 (30-03-2008 22:14:02) (svar på 61212)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.95.129.73)
Hermed typegodkendelse 9014.
61322: Typegodkendelse 4721 (30-03-2008 22:16:28) (svar på 61212)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.95.129.73)
Hermed typegodkendelse 4721.
61324: Typegodkendelse 6369 (30-03-2008 22:18:15) (svar på 61212)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.95.129.73)
Hermed typegodkendelse 6369.
61325: Typegodkendelse 6369-1 (30-03-2008 22:21:36) (svar på 61212)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.95.129.73)
Hermed typegodkendelse 6369-1.
61326: Typegodkendelse A6724 (30-03-2008 22:23:02) (svar på 61212)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.95.129.73)
Hermed typegodkendelse A6724.
61189: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 11:04:23) (svar på 61178)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 90.184.228.76)
Det var et interessant stykke læsning, du har fundet der kim. Så vidt jeg kan læse fra min reg attest, så er min maksimale effekt 80 kw, men jeg kan ikke se på min reg attest, hvilken standard type godkendelse den hører under, men jeg antager ind til videre, at den hører under den godkendelse til 115,6 hk.

Det er en original 200 tdi, som jo er født med ca 109 hk.

Spørgsmålet er så, hvilken V8 motor man kan tillade sig at ilægge. Jeg kan umiddelbart læse mig til en standard effekt på 115 hk for V8 3,5 karb, men jeg påtænker jo meget om ikke en 3,9 efi er mere på sin plads, rent km/l mæssigt, som jo er noget højere i effekt.

Og nu er det så jeg igen lander på det mystiske punkt, hvor jeg tænker, at det er en masse arbejde for at få den djævelske lyd... Hvis jeg bruger de samme penge og tid på min 200 tdi, så kan den jo komme til at yde de samme hk og en sønderrivende moment.

Hvilken V8 er lettest tilgengængelig?

Kan det passe at 3,9 efi V8 har en effekt på ca 180 hk

Er der nogen har prøvet at montere efi på en 3,5 V8

Hilsen


Stephan

61192: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 11:22:22) (svar på 61189)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.4.11)
Hej Stephan.

Er din bil en original 200 Tdi, må den være så ny, at en benzinmotor SKAL være med katalysator jfr. ovenfor, hvis din løsning skal være lovlig.

Så er det vel kun Efi, der kan komme på tale.

Jeg har en original 3.9/4.0 V8'er i min 90"er og tror ikke, du skal forvente flere km/l end i en 3.5'er. Tværtimod. I min tidligere 3.5 V8'er kørte jeg ca. 7,25 km/l, men nu kun ca. 6,25 km/l. Kalibrerede triptællere og samme køremønster, men dog tillige med den forskel, at jeg nu også har autobox, hvilket nok udgør noget af forskellen.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
61194: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 11:58:29) (svar på 61174)
Søren Frimodt petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.71.86)
Hej
Først og fremmest fåes 3,5 v8'eren i et så stort antal varianter at det næsten er umulig at skrive om! :) Men den fås blandt andet også med EFI i en Range Rover. Men hvis det var mig ville jeg nok også hellere gå efter 3,9'eren og når man nu er igang så tag også lige autobox'en så lyder en v8'er som den skal :)
Men jeg kan nu slet ikke forstå at du hellere vil have v8 istedet for 200tdi, men det er jo en smagssag. Her er en lille pro's and con's:

V8 fordele:
LYDEN!

200TDI fordele:
mere moment i bunden
går også godt når kold
billigere at køre med
går ikke umotiveret ud i tomgang
kan køre i vand ligeså højt som man laver snorkel

Så er i vist ikke i tvivl om min mening! :)
61200: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 15:59:06) (svar på 61194)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 90.184.228.76)
Jeg er skam også meget glad for min 200 tdi, og en eventuel ombygning er heller ikke forestående.
Men..
Jeg er helt fortabt når jeg hører en
V8 kravle over en bakke, det lyder bare så godt. At den så er ærgelig når den dør i vandet er en anden sag..

Hvis bare jeg kunne få en V8 diesel i min 90"

Hilsen

Stephan
61201: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 16:13:06) (svar på 61200)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Så må du have en 7,4 ltr. Ford V8 diesel eller 6,3 GM V8 Diesel (road side??) som du finder i en Hummer! :-)
mvh
Knud
61215: sv: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 18:46:18) (svar på 61201)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 90.184.228.76)
Ja, men det er måske lige tungt nok, for en lille 90".


Mvh

Stephan
61238: sv: sv: sv: sv: sv: Ombygning til V8 (28-03-2008 23:39:18) (svar på 61215)
Jesper Overgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 77.212.92.134)
Hej Stephan,

Jeg ville da klart holde mig til 200 TDI'eren. Jeg har haft 90 tommere med både 300TDI (tæt beslægtet med 200TDI) og 4.0 V8 , men synes klart dieslen var den bedste. 200 TDI eren er en rigtig fin og ikke mindst solid motor. Hvad angår V8'eren virker den noget smalskuldret og skrøbelig. V8'eren i min gamle 110 var ødelagt efter 200.000km, hvor imod min 140 hestes 300tdi føltes som ny da den blev solgt med 250.000km på uret.

mvh Jesper