tilbage

Land Rover Forum  

64591: Transport af skurvogn (10-06-2008 23:37:08)
martin poulsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.240.85)
Hej

Jeg skal have transporteret en skurvogn (ca.120km)
det er en køn ældre sag med buet tag. 5,5m lang/2,2m bred

Kan jeg bare spænde den efter roveren (serie 2a diesel), og så liste hjemad med 30 km/t ?

Vognmanden vil have 3-4000 kr. for det - og så var det at jeg tænkte en softtop ville være sjovere for de penge...

MEN - er det lovligt?

Mvh
Martin Poulsen
64593: sv: Transport af skurvogn (10-06-2008 23:39:35) (svar på 64591)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.54.177)
Såfremt der er lys bagpå og en 'traktortrekant' skulle det være lovligt.
Men nu ændres færdselsloven regelmæssigt, så spørg for en sikkerheds skyld politiet, hvis du kan få fat i dem...
64595: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 02:20:30) (svar på 64591)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Jeg er bange for at den falder ind under begrebet omkring anhænger uden bremse, og så må du ikke trække mere end 700-750 kg.
Måske reglerne omkring arbejdsredskaber, som dette jo nok henregnes under, der fremføres med max 30 km/t, tillader noget andet, skal jeg ikke kloge i.
Hvis det var en traktor og vognen kunne gå som landbrugsvogn kunne det nok gå an, selv om også bønderne skal have bremser på de tungere vogne.
Under alle omstændigheder ville jeg forsyne den med prøveplader, trekant og lysbom.
mvh
Knud, (der nok ville prøve lykken, uden dermed at opfordre til dårskab!)
64599: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 10:21:19) (svar på 64595)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Falder den ind under begrebet "anhænger uden bremser" og du vælger at køre med den, så kører du uden gyldigt kørekort.

Det takseres til en bøde på ca kr 5000,-

Det er en skærpende omstændighed, hvis du gør det med et trailerkørekort. Fordi så ved du, pr definition, hvad du laver med den trailer du hægter på din bil.

Og reglerne omkring arbejdsredskaber, skal vist hænge sammen med at du er på vej til/fra dit hjem/din mark.

Men tag dog en snak med myndighederne og se om i ikke kan finde en løsning.

Dækker din forsikring hvis du bliver skyldig i en ulykke.



Med Landrover hilsen
Jens B. Pedersen
Safari 109" S2a Carawagon 6cyl
64596: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 03:51:57) (svar på 64591)
Peter Hansen #4214, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.114.58)
Hej Martin.

Hvis det var mig ville jeg betragte den som et uindregistreret arbejdsredskab, sætte trekant og lysbom på, rotorblink på bil og skurvognens venstre baghjørne, og så køre på et tidspunkt hvor der ikke er for meget trafik. Skurvognens styretøj skal selvfølgelig være i orden - den skal jo ikke slingre fra side til side når du kører. Jeg ville også sætte kuglekobling på skurvognens trækstang så der ikke er slør i forbindelsen mellem kørertøjerne, bare nogle få mm slør er virkelig noget der kan give nogle uforudsigelige belastninger i de berørte komponenter.

og husk endelig - ikke over 30 km/t.

Jeg henholder mig tit til en udtalelse jeg hørte fra en bilsynsassistent til sin kollega, da han så min 88" skulle godkendes til 3500 kg træk: " ja,ja, vi ved godt den ikke kan trække det, men det er jo med Land Rover ligesom med bønder, når bar det lugter af lort er alt tilladt ".


Med 88" 200tdi hilsen

Peter Hansen
64601: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 10:31:58) (svar på 64591)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hej

Hmm... 120 km med 30 km/t = mindst 4 timers kørsel! Det bliver en lang tur, og du vinder nok ingen præmier for at genere den øvrige trafik i adskillige timer på strækningen ....

Jura og regler er én ting, sund fornuft er en anden. Mit råd er at lade vognmanden tjene den skilling ....

Mvh
Mikael
64603: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 11:00:32) (svar på 64601)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.236.95.225)
Tjae, det generer vil ikke mere end cirkus'er, tivoli'er, landmænd osv. Og hvis bare Martin ikke lige kører på Køge Landevej i myldretiden el., og måske endda holder ind til siden i ny og næ, så burde folk altså kunne køre uden om. Vi har trods alt lov til at være her allesammen. :-)

Jeg ville nu spare de fire tusind, og måske låne en traktor, hvis jeg kunne. Min erfaring fra min barndom på maskinstaionen er at man skal nærmest gøre sig umage for at blive stoppet med traktor og vogn, men hvis den lokale sognefoged siger god for en Land Rover, så er det da bare af sted, den kører alligevel bedst ved 30 km/t

Bare min 25-øre

Glad hilsen Niels

64604: sv: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 11:14:36) (svar på 64603)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.57.68.202)
Hej.

For landmændenes vedkommende gælder følgende regler:

Uindregistreret traktor og vogn: Kun mellem hjem og marker/ejendomme. Og kun med ting på vognen der relaterer til bedriften (ingen murbrokker og byggematerialer.

Godkendt traktor og vogn: Lovligt overalt hvor der må køres traktor. Dog kun med tom vogn (bugsering).

Indregistreret traktor og vogn: Lovligt overalt med læs på vognen. Dog skal vogn og traktor synes sammen, og vognen skal have nummerplade (det samme som dem der kører med nato-koblinger). Der skal tillige betales vægtafgift på ekvipagen.

Hertil kommer selvfølgelig at vognen i alle tilfælde skal være lovlig mht. bremser og lys.

Jeg synes at det er en halsløs gerning at begynde køre 120 km. med en skurvogn efter en gammel SII. Og forsikringen dækker altså bare ikke! Og politiet ved godt hvem der skal have skylden selv om det er den anden der er har forårsaget ulykken...

Bare mit besyv :-)

Hilsen Jens
64602: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 10:39:13) (svar på 64591)
Hans-Henrik Andresen #7797, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.80.212.44)
For nogle år siden spurgte jeg ordensmagten om jeg måtte køre med en bådvogn efter min bil med 30 km/t - og jada, bare der var lys, trekant, og det var 'forsvarligt' (nok det med styrtøj, slinger osv.)

MEN betjenten snakkede om en TOM bådvogn og jeg om en vogn med båden på...

Og det er netop DER forskellen er.

En tom vogn, er flytning af vognen, og er lovligt.

En vogn med gods på er godstransport, og så skal vognen være synet.

Så med den beskrivelse burde det være OK at trække din skurvogn - og købe en softtop :) (Jeg har lige fået en softtop med sidevinduer, 2 blinklygter og 2 viskerblade fra Paddock, og incl. porto und alles, kr. 1911,18. Men stel'et havde jeg i forvejen)
64605: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 11:32:03) (svar på 64591)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Kan du ikke finde en autotrailer, du kan transportere skurvognen på.

(11kr/liter / 5km/liter) x 120 km x 2 ture = ca 530kr til
brændstof. dertil trailerleje, mad og forplejning

Så spare du alligevel ca 2/3 af de 3-4000,- ved at hente selv


Med Landrover hilsen
Jens B. Pedersen
Safari 109" S2a Carawagon 6cyl
64606: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 11:45:53) (svar på 64591)
André Elsborg #7980, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 77.212.156.66)
Hvor kommer du fra Martin ?

Mvh: André.
64608: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 13:42:31) (svar på 64606)
Ebbe Tetsche-Rasmussen #7728, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 212.130.50.100)
Hej

Da jeg skulle hente min kornvogn - (fra Sj Odden til Ringsted)

Blev jeg stoppet med trækket her - bare lige for at se trekant og lysbommen virkede.

Den sad i gaflen (skurtrækket)

Men ingen kommentar ellers - Det var en bedre tur, end hvis jeg havde taget min traktor.

Hilsen Ebbe
64616: sv: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 16:58:26) (svar på 64608)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Kornvognen vejer vel heller ikke over 750 kg?

Det træk ser lidt mere naturligt ud, end når man ser en mammut 4x4 traktor med 300 hk, forspændt samme vogn, i høstens tid køre på grovvaren med de 10 tdr. korn, der kan være i den vogn!! :-)

Jeg lånte for et par år siden mit skurtræk ud til en herboende, der skulle hente en ballepresser i Vordingborg. Ud over at det tog en hulens tid medførte det ikke problemer.

mvh
Knud, der ser mange sære optog her på disse kanter!
64619: sv: sv: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 19:44:47) (svar på 64616)
Ebbe Tetsche-Rasmussen #7728, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.58.146.40)
Hej Knud

Nej det vejer den nok ikke helt ;-) Tillader lige at rette lidt. Den er Herborg 2,5 tons (25 tdr)

Næ det var nok også lidt for at sige.... At det kunne jeg også finde på at trække afsted med.

Det drypper - Ah skønt med lidt regn til kornet

Hej hej
64620: sv: sv: sv: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 20:07:52) (svar på 64619)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Mener også de findes i mindre udgaver! :-)
Men ser ret mange af dem, f.eks. når jeg har hjulpet min nu salig nabo med at køre korn.
Med 25 tdr. kræver det vel mindst en 300 hk, 4x4 traktor, hvis man lider lidt af maskinitis? :-)
Jeg klarede mig dog ret fint med en Fiat 90-80 og 60 tdr. bag.
Måske vi er ved at komme ind på lidt pølsesnak!!!
Regn = mere græsslåning.
mvh
Knud, med en dejlig gul græsplæne.

Kun en tåbe frygter ikke haven!!
64612: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 15:59:20) (svar på 64591)
Michal Mai #7824, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.23.59)
Jeg havde ikke betænkt mig et eneste sekund, få fat i en bom og en trekant og så afsted ... ps. du tjener jo ca. 800-1000 kr i timen SORT ved det,husk det ...
64622: sv: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 20:40:15) (svar på 64612)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 88.89.78.176)
I min velmagts dage har jeg trukket en masse skurvogn med en mindre lastbil. Dengang var det væsentlig at man havde (stor) hænger kort. Der skulle være lysbrædt bagpå, og max 30Kmt. Hvorfor ikke gå direkt til den nærmest Politi butik, og be' om vejledning? Det er også Politiets opgave at hjælpe os med det,og så slipper man for at spekulere på om man nu er indenfor rammerne eller ej! Omvendt, man valgt ikke at tage chancen, og så et par uger senere er der en venlig færdsels betjent som oplyser én at det var helt lovlig! Ex-Mil hilsen, David.
64623: sv: Transport af skurvogn (11-06-2008 21:13:13) (svar på 64591)
Per Olesen #6671, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.49.171.51)
Der er mulighed for af få transporteret vognen i en almindelig container, hvis højden ikke overstiger omkring 2,75 m.Jeg regner med at ladhøjden er ca. 1.25m.Enhver containervognmand vil med en rimelig deadline kunne udføre fragten for en kontant afregning på ca. en tusse.
NB Jeg er forhenværende vognmand.
64638: sv: Transport af skurvogn (12-06-2008 12:52:53) (svar på 64591)
Nils Byager #4814, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 144.177.50.6)
Jeg har gennem flere år flyttet spejdernes skurvogn i forbindelse med deres årlige juletræssalg.
Den har nogenlunde samme dimensioner som det du nævner.
Jeg er også blevet stoppet af ordensmagten.
Han konstaterede:
Lysbom bagpå: OK
Trekant: OK
Gule sidemarkeringer: OK
Hvidt lys fremad: 2 cykellygter OK
Roterende blink på LR: OK
Kørekort: kategori BE og CE OK.
Så blev jeg rådet til at køre forsigtigt og så ønskede han mig god tur.
Om det så er den endegyldige sandhed vides ikke, men betjenten skønnede åbenbart at det ikke kunne gøres ret meget bedre.
Mvh
Nils
64645: sv: sv: Transport af skurvogn (12-06-2008 16:07:39) (svar på 64638)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Niels
Dit eksempel er et godt eksempel på at rettidig omhu og omtanke ved kørslen, gør at ordensmagten opfatter vogntoget som sikkert nok til at lade det fortsætte sin færd.

Og uanset om det måske i sidste ende overtræder lovgivningen, så er det sikkerhed for sig selv og andre, der bør være i højsædet når man færdes i trafikken.

Godt at læse, at det kan lade sig gøre.

Hilsen jens