tilbage

Land Rover Forum  

Index
67076: Reparatør af styrebokse til Cruise Control o.a. (29-07-2008 20:44:41)
Peter Vinter #6416, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.164.120.180)
Hej alle;

Det mest almindelige problem med fartpiloten til Land Rovers er nok utætte vacuumslanger.

Men jeg har à to omgange oplevet fartpiloten falde hyppigere og hyppigere ud under kørsel for til sidst ikke at fungere - selvom al vacuum, sensorer og kontakter fungerer perfekt.

Jeg fandt så et Hollandsk firma, som reparerer styrebokse til fartpiloten på forskellige biler, blandt andet Range Rover Classic og Dicovery.

Min boks blev repareret, testet og returneret i løbet af en uges tid. Omkostningerne var 75 Euro + 15 Euro i admninistration / forsendelse, hertil egen porto DK - NL og bankoverførsel.

Derefter virkede fartpiloten upåklageligt - og har gjort det nu i 2 måneder.

Jeg har ingen økonomiske interesser i foretagendet, men tænker at andre måske har samme problem. De er iøvrigt også interesserede i at købe defekte enheder - jeg fik modregnet 25 Euro for en ekstra defekt enhed, jeg sendte med.

Firmaet kan kontaktes gennem hjemmesiden www.ecu-rc.com eller cruise.control.repair snabela gmail.com.


Venligst,

Peter Vinter
Range Rover LSE