tilbage

Land Rover Forum  

Index
67095: diffguard (29-07-2008 23:24:43)
Mikkel Stig Christensen #8018, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.184.107.126)
Hej

Jeg skal montere en diffguard foran på min 90'er, men der sidder en "stang" i vejen... jeg ved ikke lige hvad man kalder den. Det er den der bøjer foran selve diffet så man ikke umiddelbart bare kan sætte beskytteren på.

Skal jeg jacke bilen op på en bestemt måden inden jeg forsøger at afmontere stangen for lettere at få den af i den ene side så jeg kan krænge beskytteren på?

På forhånd tak.

Mvh Mikkel
Index
67101: sv: diffguard (30-07-2008 00:05:27) (svar på 67095)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.239.7.138)
Det er din "panhard rod" som sidder i vejen. Du skal ikke jacke noget op inden du løsner den - bare af med den.

Husk at spænde den fornuftigt sammen igen. Den har en vis indflydelse på styreegenskaber ;-)

/anders
Index
67119: sv: diffguard (30-07-2008 10:00:59) (svar på 67095)
Asger Jørnow #7242, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.49.139.254)
Jeg rettede "armene" på min diffgurad ud så de gik lige op, og så var der ingen problemer. Og strammede den sammen med en tvinge, da jeg satte bolte i.

Man kan også hjælpe lidt ved at dreje den 90 grader, med den flade side mod akslen, for at hjælpe lidt.

MVH Asger
Index
67362: sv: sv: diffguard (04-08-2008 11:17:01) (svar på 67119)
Mikkel Stig Christensen #8018, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 130.228.53.195)
Jeg forstår ikke helt det med de 90 grader... kan man så undgå at bøje den? Hvis jeg bøjer diffguarden for at undgå at afmontere Panhardrod'en tror jeg at svejsningerne ryger sig en tur.

Men vi er enige om at bilen ikke skal hæves i karrossen eller chassiet for at undgå at rod'en sidder i spænd ikke?

Mvh Mikkel
Index
67363: sv: sv: sv: diffguard (04-08-2008 11:27:54) (svar på 67362)
Asger Jørnow #7242, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.63.99.158)
Jeg rettede min diff guard ud, og klemte den sammen igen, uden at den tog nævneværdig skade. Galvanisering er jo delvist selvlappende ved skader.

Men jeg tror godt den kan lirkes på ved at liste den op med den flde side af bøjlen mod akslen, og så dreje den ind på plads.

Og det er ikke nødvendigt at hæve bilen for at den kan være det, når først det er monteret...

Mvh Asger
Index
67364: sv: sv: sv: diffguard (04-08-2008 11:30:59) (svar på 67362)
Christian Eilersen #7960, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.32.164)
Hej Mikkel,

Jo, du skal bare lade bilen stå uden belastning, så bør du kunne afmontere panhard rod'en i den ene ende uden problemer. - forudsat at den ikke er groet fast.. :-)

Jeg bliver også lidt forvirret over Asgers råd om at dreje 90 grader og undgå at bøje den...

De diff-guards jeg har på lader sig IKKE bøje, det er lidt pointen med dem.. :-)

- det er modellen, der ligner Frankensteins pandebånd..
(Rund skål, med to stramme-bolte i toppen, der lægges ind over forsiden af diffklumpen)

Christian