68810:
sv: sv: Må man selv lave en ny torpedoplade? (01-09-2008 20:51:29) (svar på
68807)
Peter Stind Rosendahl #8141, reg. mjyl (medlem) (
ip-adr: 62.107.154.58)
Du er hurtig Paul!
Ordene "gider ikke" figurerer normalt ikke i mit ordforråd, men når det gælder konstant renovering/svejsning/lapning/rustbeskyttelse af en i forvejen ældre torpedo, er jeg meget tæt på ikke at gide. Jeg har faktisk ledt efter muligheden for at købe en ny galvaniseret torpedo, men ikke kunnet finde en leverandør. Ved du muligvis, hvem der laver sådan en dejlig ting?
Alternativt er der muligheden for at købe en Defender torpedo og ændre hullet til gearkassen. Men grunden til at jeg spørger om man selv må lave torpedoen og om nogen har gjort det, er, at jeg planlægger en del ændringer i konstruktionen. Disse ændringer omfatter en alternativ montering af forskærmene, hvorfor jeg ikke får brug for hullerne på forsiden af A-stolpen. Min instrumentering og placering af ledningsnet i kabinen skal også ændres markant, ligesom varmekanalerne skal fjernes og laves på en anden måde. Der bliver heller ikke noget tilbage af det originale instrumentbrædt, og rattet skulle gerne blive justerbart (ind/ud og op/ned).
Måske hænger min alternative tilgang til ny torpedo også sammen med, at jeg netop har købt en såkalt renoveret torpedo, der nu viser sig at være et sminket lig, bulet og så skæv at kølerhjelmen ikke kan gå på...
PS: Jeg skal nok lade være at spørge, om jeg må lave 4-hjuls styring som på den gamle Mercedes, du henviste til tidligere i dag, da jeg postede om min GD tur. Men de gamle Mercedes'er (eller næsten identiske BMW'er) kan der ikke være mange tilbage af på vejene.