tilbage

Land Rover Forum  

Index
69001: olietyve (04-09-2008 13:27:17)
Ole Rud Knudsen #6027, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 85.24.13.89)
Hej
Jeg har et problem med røg - motoren er en 2,25D- og vil skifte olietyve. Jeg har 2 spm:
Hvordan ser jeg, om et stempel er i top?
Hvem har et trick til at klemme ventilfjedre sammen, så man kan få låsen af?
vh ole
Index
69015: sv: olietyve (04-09-2008 17:23:53) (svar på 69001)
Jon Poulsen #5361, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.175.231)
Hej Ole,

Jeg ved ikke om du vil skifte "tyve" uden at afmontere topstykket?

Men du ser om et stempel er i top på samme måde som når man skal stille ventiler.
Stemplerne følges parvis op og ned, dvs cyl. nr.1og4 følges og cyl.2og3.

Når viparmene til cyl.4 vipper fra udstødning til indsugning er cyl 1 i top til kompression,det kan du mærke på ventilarmene til 1eren ved at de er ubelastede.
Og det samme modsat,vipper de på 1 er cyl 4 i top til kompression.

Det samme gælder så for 2 og 3.
Cylinder nr.1 er almindelig hen mod vandpumpen altså fremad.

Ventilfjedrene afmonteres med en tang et stykke værktøj som er udført til opgaven(ventilfjedertang).
Men den kan kun bruges når topstykket er afmonteret.

Mange hilsner
Jon.
Index
69017: sv: olietyve (04-09-2008 17:44:50) (svar på 69001)
Birger Borgwardt (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.198.42.66)
"Man" kan godt skifte tyve _uden_ at tage toppen af. Ved hjælp af trykluft. Jeg har engang lavet et gammelt gløderør om, så jeg kunne sætte cylindren under tryk, og derved pressede ventilerne oppe mens jeg skiftede tyvene en efter en på hver cylinder, efter jeg skiftede position til en ny cylinder med trykluft/ombygget gløderør.

Hilsen BirgerB.
Index
69018: sv: sv: olietyve (04-09-2008 17:51:53) (svar på 69017)
Lars Torp Madsen #7814, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.184.42.85)
Min gamle fader har anvendt trikset mange gange - og jeg har også selv haft held med det på en jaguar-motor. Den har væsentlig strammere fjedre end en Land Rover -og det gik helt smertefrit.

Lars
Index
69019: sv: sv: sv: olietyve (04-09-2008 18:03:12) (svar på 69018)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 79.142.224.157)
Jeg skal selv snat igang med samme operation på en 2,5 TD.

Jeg læste om et alternativ til trykluft metoden. Hvis nogen har prøvet den og kan berette om det virker hører jeg det gerne, helst inden jeg prøver i praksis ;-)

Det går ud på at afmontere gløderørene og så putte et par meter tyndt 4-6 mm reb ind igennem hullet før stemplet køres op.

Rebet vil så udfylde hulrummet over stemplet og holde ventilen oppe.

Index
69023: sv: sv: sv: sv: olietyve (04-09-2008 20:06:54) (svar på 69019)
Ole Rud Knudsen #6027, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 85.24.13.89)
Min plan er at skifte dem uden at afmontere topstykke. Vippetøjet er afmonteret. Jeg har ikke lige noget at lave en tæt forbindelse til trykluft med. Har nogen prøvet den metode med snoren? Ellers skal en jo være den første...
Index
69028: sv: sv: sv: sv: sv: olietyve (04-09-2008 21:17:45) (svar på 69023)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 212.27.20.145)
Det vil nok være lidt lettere at lave en trykluftstuds af et gammelt gløderør eller dyse og så sætte trykluft på, eller af et tændrør når det handler om en benziner.

Med trykluft er det ligegyldigt, hvor stemplet befinder sig, sålænge trykluften ikke forsvinder!!!!

Med knald på cylinderen, kan man tage en stump ½" rør og med en hammer klaske til toppen af ventillåsen, således at man løsner låsene, som almindeligvis er groet godt fast.
Når det ikke længere pifter, når man klapper til ventilen, er låsene løsnede.

Tager men med en vinkelsliber og skærer en betydelig slids i dette ½" rør, kan man pille låsene ud med en magnet, medens man med god kropsvægt trykker ventilfjederen sammen og frigør låsehalvdelene. Fjedrene er så slappe, at en lille ka'l/barn på bare 70-80 kg kan trykke disse sammen, med den ene hånd og pille stumper ud med den anden! :-)

Her efter er det bare at pille fjederen af, pille den gamle olietyv ud og montere den nye.

Man monterer fjederen igen ved at sætte låsen på toppen af fjeder og ventilstamme og sætte låsehalvdelene i låsen og med tommeltotten få disse til at gribe i ventilstammen.
Så presser man med sit slidsede rør fjederen ned og pirker låsene helt på plads og slipper opstillingen. (Pas på kleptomanpølserne!)

Har man et til formålet beregnet Rohtenberger værktøj, er det en skid og en begmand, men det produceres ikke længere, desværre.

Det er en ubetinget klar fordel at vide hvordan man gør øvelsen med topstykket i fri dressur, inden man kaster sig ud i dette stunt, men det lyder vanskeligere end det i virkeligheden er.

Håber på at beskrivelsen er nogenlunde forståelig.
Kvajer man sig og en ventil falder ned, hedder det topstykke af osv.

Den med snoren vil jeg da skrive mig bag øret, hvis jeg en dag står ude i vildmarken, og får behov for eller ubetvingelig trang til at skifte olietyve. Det kan jo komme over en! :-)

mvh
Knud
Index
69038: sv: sv: sv: sv: sv: sv: olietyve (04-09-2008 21:42:51) (svar på 69028)
Ole Rud Knudsen #6027, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 85.24.13.89)
Jeg har lavet et værktøj, et stykke fladjern, 45 mm bred med en slids i ,godt 15 mm bred, ca. 60 mm lang. Vinkelret på er svejset et styk vinkeljern. Den kan nå fra en af de små bolte til vippetøjet og over til ventilen. Der er en skærmskive på bolten. Så kan jeg forholdsvis nemt trykke ventilen ned, og samtidig komme til låsene.
Og så prøver jeg i morgen på maskinhandelen om de skulle ha noget jeg kan lave studs af.
Ole
Index
69106: sv: sv: olietyve (06-09-2008 11:32:59) (svar på 69017)
Birger Borgwardt (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.109.141)
Den med en snor havde jeg ikke hørt om før. Jeg kan godt se at det vil virke med en blød og "ren" snor, men hvis man skal skifte olietyve har motor sikkert kørt x 10000 km og har derved opbygget sodpartikler, både de almindelige sorte og ret uskadelig for motoren, men også de mere krystallinske og diamant hårde typer. Disse vil med stor sandsynlighed knække af her og der, og blive blæst ud med udstødningen ved ny start, og ingen skade gøre. Men, sådan en sort stump kunne jo finde ned mellem cylindevæggen og stemplet. Det giver ca en lillefinger stor stump af cylindervæggen der drønede rundt indtil jeg fik stoppet. Den skade var ikke opstået med "snore trikket", men jeg ville være betænkelig ved at stoppe noget ind i en cylinder og så trykke sammen. Trykluft er nok bedre til det. Det var bare en tanke......

BirgerB.
Index
69125: sv: olietyve (06-09-2008 20:14:38) (svar på 69001)
claus borop (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.53.180.141)
Istedet for snor kan plastik slange også fint bruges, Thansen klar benzinslange koster ikke mange basøre.
Men pas lige på med låsene, der skal ikke smutte en ned i en oliekanal, taler af bitter erfaring.
Index
69283: sv: sv: olietyve (09-09-2008 17:14:46) (svar på 69125)
Ole Rud Knudsen #6027, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 85.24.13.89)
Så er de skiftet. Snor eller slange er ikke nødvendigt. Trykluft er heller ikke.
Man sørger bare for at stemplet er oppe, så kan ventilen kun gå 6-8 milimeter ned. Hvis man er i tvivl om stemplet er oppe, kan man konstatere det på, om ventilen kan gå ned.
Nemmeste måde at dreje motoren på, er at lette et baghjul og dreje på det, mens bilen står i højeste gear. Tag gerne gløderør ud, så du ikke skal arbejde mod kompressionen.