tilbage

Land Rover Forum  

76268: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 09:03:35)
Torben Espenhain (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 77.243.43.142)
Hej Alvidende orakler!

På grund af en snarlig familieforøgelse er jeg nødt til at finde en bus til familien. Min højt elskede 109 STW fra 1975 er udstyret med en fantastisk dieselmotor, men støjen gør den uegnet til familiekørsel og jeg er derfor nødt til at finde et alternativ. Jeg overvejer at tage buskørekort og købe en 110 bus med en mere støjsvag motor så vi også kan tale sammen under kørsel. Ufordringen ligger i at få ordentlige sæder med nakkestøtter og sikkerhedsseler o.s.v. Det er især bænkerækkerne bagerst der gerne skulle skiftes ud med sæder på tværs af bilen. Jeg har brug for plads til 2 voksne og 4 børn.

Har du set en rigtig fornuftig løsning der falder indenfor de krav der stille til en bus vil jeg meget gerne høre fra dig. Jeg kan ikke udholde tanken om at skulle køre rundt en et rugbrød eller en fransk familie transportkasse!

På forhånd tak.

Torben Espenhain
76273: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 09:16:25) (svar på 76268)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Det bliver svært at få en god indretning i en bus, da busser er godkendt med en helt bestemt indretning. Hvis du derimod køber en Camper eller en Station wagon på hvide plader (personbil), så må du gøre som du vil med sæderne.
Exmoor trim har mange muligheder. Blandt andet fremadvendte sæder til tredje række med indbyggede seler.

MVH Jakob E S - der selv kører 110" personvogn med 6 siddepladser og stort bagagerum.
76276: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 09:57:38) (svar på 76268)
Peter Posgaard #5311 Reg. Nsj. (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 85.83.89.168)
Hej Torben

Jeg har selv kastet mig ud i samme projekt.. har købt mig en bus med V8, og er ved at tage buskørekort.

Men du må ikke ændre bagsæderækkerne bag i bussen. Der SKAL være det antal sæder bussen er godkendt til, da det jo ellers ikke er en bus. Men du kan skifte den normale lavrygget 2. sæderække ud med højrygget med nakkestøtter. Det er min egen plan.

Så kan du sætte den mindste udgave af familen i børnesædet på midtersædet mellem dig og fruen.. og de 3 andre på 2. række. Evt. få installeret 3 punkts sele på midtersædet, så alle sidder lige sikkert.
I kommer sikkert til at sidde lidt tæt på første række.. men man gør jo meget for at køre land rover.. incl at tage offentlige transport midler mens man tager buskørekort(som man iøvrigt kommer til at betale over 16.000,-), fordi man solgte "borgerslæden" lidt for hurtigt... fordi man forelskede sig i en grå bus...
Men jeg kan kun sige.. Kast dig ud i projektet!

Mvh.
Peter som skal til teori i aften og ind og køre i indre københavn med 12 meter lang bus på onsdag for at komme til at køre i hans land rover.
76278: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 10:35:26) (svar på 76276)
Asger Jørnow #7242, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.63.99.158)
Ikke for at være lyseslukker.

Man skal lige huske, at der er flugtvej gennem bagdøren, og midterste række sæder derfor ikke må være for høje.

Der er helt klare regler for størrelsen på flugtvejen, så også overvægtige amerikanere kan komme ud.

/Asger
76291: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 13:17:20) (svar på 76278)
Peter Posgaard #5311 Reg. Nsj. (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 85.83.89.168)
Hej Asger

Dvs. at en sædeopsætning som i denne her bus er ulovlig?

http://www.bilbasen.dk/brugt-bil/privat/Land-Rover-Defender-2,5-5d.-TD-110_ID407243.htm

Mvh. Peter
76293: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 13:24:57) (svar på 76291)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Peter.

Jeg tør ikke udtale mig om sædernes højde er lovlig; men jeg er 100% sikker på, at selen på midtersædet bagi ikke er lovlig. Der er ikke noget godkendt selebefæstigelsesbeslag der hvor rullen er monteret.

Jeg har selv været igennem rummelen da jeg skulle have godkendt min egen bil, efter at have bygget den om fra varebil til personbil. Da var de meget strikse om hvilke seler der sad i bilen, og hvordan de var monteret.
Dette skulle være gjort efter producentens forskrifter.

MVH Jakob E S
76284: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 11:29:15) (svar på 76276)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Peter.

Du skal også lige huske at man hverken på personbiler eller busser må ændre på selerne. Derfor skal man nok være lidt forsigtig med at ændre på seleopsætningen selvom man forbedrer selerne. Derfor er det også meget få biler der er godkendt med H-seler, selvom de langt henad vejen er sikrere.

MVH Jakob E S
76314: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 17:19:07) (svar på 76284)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.116)
Hej Torben, du kunne også bytte dieselen med en benziner og så beholde din Station Waggon, hvis den er på alm. hvide plader kan du jo gøre hvad du vil og du ved hvad du har, i stedet for at købe et andet "projekt".
Exmooretrim har de sæder du skal bruge også til helt bagerst hvor der kan være et sæde i hver side.
Mvh
Kenneth Poulsen
76481: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (04-02-2009 20:38:17) (svar på 76314)
Torben Espenhain (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.219.30)
Hej Kenneth

Jeg har lige set de omtalte sæder på nettet, meget lækre! Tak.
76319: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 18:04:50) (svar på 76268)
Carsten Pedersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Inden du ændrer på sæderne i en bus skal du også være opmærksom på, at sæderne skal være lavet af materialer hvor flammehastigheden er højst 250 mm/minut, målt i henhold til international standard ISO 3795 eller overholder bestemmelserne i direktiv 95/28/EF, eller
amerikansk standard FMVSS 302.
Dokumentation for krav til brandsikkerhed skal bestå i en erklæring fra køretøjs-/karrosserifabrikant eller dennes repræsentant. Se pkt. 10.01.022 Personbil M2 i Detailforskrifter for køretøjer. http://www.fstyr.dk/graphics/Synkron-Library/Faerdselsstyrelsen/Dok/Koeretoejer/Detailforskrifter/DFK2007.pdf

Blandt andet Land Rover Danmark fik problemer med disse bestemmelser da man ville udskifte 2. sæderække for at få 3 punkts sikkerhedssele på midtersædet - da leverandøren ikke kunne give den fornødne dokumentation blev projektet opgivet.
Hilsen Carsten
76343: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (02-02-2009 23:25:02) (svar på 76268)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.64.83)
Hvis du er så glad i din 109" STW Serie III - den smukkeste Land-Rover ever - så ville jeg kaste mig ud i noget, der hedder støjreduktion.
Ashcroft tilbyder en højere gearing af gearkassen, hvilket reducerer motoromdrejninger = ergo mindre støj.
Dernæst tilbyder Exmooretrim og andre et støjdæmpningskit til omkring 2.000 DKK. Afdækningen omfatter sædekassen, gearkassetunellen og fodbrønde.
Exmoore har desuden fremadrettede klapsæder til brug bag i bilen og - så vidt jeg husker - endda med sikkerhedssele.
Om der er selebefæstigelse i c-stolpen, er jeg ikke helt sikker på, men ellers har Leif Hemmsen fra Hårby Karrosseri været gennem møllen ved at bruge en c-stolpe fra en nyere Land Rover.
Så for en ca. 10.000 DKK kan du ombygge din nuværende STW til det formål, du har brug for...
NB: motorstøj er en god undskyldning for ikke at kunne høre andre.... big smiley !
76351: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (03-02-2009 09:34:46) (svar på 76343)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.229.40)
Jeg kan kun tilslutte mig Pauls forslag. Hvis du i forvejen har en bil du er glad for og som du er tryg ved så bliv ved den. Du får ikke mere plads ved at købe en bus, tværtimod! De langsgående bænke bagi placerer man jo ikke ungerne på vel?? Og med en bus må du ikke lave dem om. Med din STW kan du indrette den lidt mere som du vil. Stolene fra Exmoor med indbyggede seler er rigtig fede men også dyre. Jeg har overvejet dem nogle gange og det ender nok med et køb en dags tid. Dem tør jeg godt smide mine unger i, bagi bilen.
Som Paul også siger, så er mulighederne nærmest uendelige når det kommer til støjisolering. Der er jo godt ingen fra fabrikkens side. En højere gearing hvj.a anden gearkasse, overgear eller andre differientialer vil jo også hjælpe lidt på vej. Nogen raket bliver det dog aldrig, men det gør 110 eren heller ikke. Ikke uden V8 eller Tdi ihvertfald.
76359: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (03-02-2009 10:53:00) (svar på 76351)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Jeg vil også tilslutte mig dem, der siger behold det du kender, og arbejd ud fra det. Især fordi den bliver veteran om relativt kort tid.
Hvis du køber en bus skal der sandsynligvis alligevel laves en masse, og du får faktisk ikke noget for de penge du bruger på buskørekortet.
Du kan jo evt. smide en anden motor i din bil, med mere moment, så du kan trække bilen med færre omdrejninger.

MVH jakob E S
76479: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (04-02-2009 20:20:51) (svar på 76359)
Torben Espenhain (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.219.30)
Tusind tak til jer alle, jeg har vist mange muligheder for at undgå det grimme folkevognsrugbrød!

Det er naturligvis korrekt at 109 stw er den helt rigtige LARO, og at den er ufatteligt smuk... Jeg har naturligvis overvejet støjdæmpning og også en benzinmotor eller en moderne diesel, men er der nogen der har erfaringer med disse forbedringer og den omtalte gearing? Hvor meget giver det? Hvis een af jer har en lignende model og kan give mig en "støjfri" tur vil jeg gerne høre nærmere. Det kan jo gå hen og blive et stort projekt og jeg vil da gerne vide hvilket resultat jeg kan forvente.

Endnu engang tak til jer alle, det er fantastisk at kunne trække på den akkumulerede viden i klubben - må være på niveau med 1000 år!
76485: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (04-02-2009 20:41:59) (svar på 76343)
torben espenhain (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.219.30)
Hej Paul,

Gode ideer tak, har du erfaring med ændring af gearing? Jeg kan forestille mig at jeg skal bruge en kraftigere motor hvis gearingen ændres - ellers kommer jeg aldrig over en bakke!
76411: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (03-02-2009 20:22:44) (svar på 76268)
Erik Gregersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.133.161)
Hej Torben.
Hvis man har tiden og lidt snilde og en svejser til rådighed kan det lade sig gøre at få bagsæder fra en freelander til at sidde der. Jeg lavede det på min gamle bus og fik det synet og godkendt flere gange. Min var godt nok en 10 pers, der er lidt mere plads bagud fordi de bagerste bænke ikke er så lange. Du får samtidig en trepunks sele i midten.

Erik
76422: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (03-02-2009 22:02:03) (svar på 76411)
Hans Christian Sørensen #5193, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.62.157.254)
se nu blev jeg nysgerrig!!

billede??

hc5193
76473: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (04-02-2009 20:10:32) (svar på 76422)
Erik Gregersen #4690, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.88.133.161)
Jeg skal se om jeg kan grave nogen frem.

Erik
76484: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (04-02-2009 20:41:33) (svar på 76422)
Erik Gregersen #4690, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.88.133.161)
Det er desværre det eneste billede jeg har.

Erik
76518: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (05-02-2009 10:08:00) (svar på 76484)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Har du mulighed for at tage et billede af understellet?

MVH Jakob E S
76525: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (05-02-2009 10:51:37) (svar på 76484)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.64.114)
Jeg vil nødig gøre dig ked af det og dit arrangement ser meget pænt ud, Erik , men hvis ryglænene på midterrækken ikke kan vippes fremad, er installationen ulovlig. Den er lovlig i en personvogn, men ikke i en bus.Sidedørene er nemlig nødudgang også for passager på de billige rækker...
76569: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (05-02-2009 20:02:54) (svar på 76525)
Erik Gregersen #4690, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.88.133.161)
Hej Poul. Det blev lavet så det kan vippe i ryggen og samtidig kan det hele vippe frem på nøjagtig samme måde som i freelander. Jeg har desværre ikke andre billeder af den og bilen er blevet solgt den kører så vidt jeg ved stadig rundt i Hals. Falder jeg over flere billeder skal jeg nok lægge dem på forum. Er der nogen der gerne vil vide noget er de velkommen til at sende en mail til mig.

Erik
76611: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (06-02-2009 13:41:48) (svar på 76569)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.64.106)
Udmærket. Sikkerheden er nemlig meget vigtig!
76616: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (06-02-2009 15:08:23) (svar på 76611)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Ja sikkerheden er meget vigtig hvis man kun vil batale 800 kr i årlig afgift. Men hvis vælger at betale 10000 i årlig afgift på den samme bil så er sikkerheden ikke så vigtig.
Er det ikke fedt at vi har sådan nogle regler i Danmark?

Ovenstående er ment som en joke; men det det er da tankevækkende at to næsten ens biler har så vidt forskellige regler.

MVH Jakob E S
76437: sv: sv: Hvordan får jeg bedre sæder bagerst i en 110 bus? (04-02-2009 08:58:32) (svar på 76411)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Jeg blev også nysgerrig....
Billede?

MVH Jakob E S