tilbage

Land Rover Forum  

Index
77847: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 09:39:30)
Orla Vad #1565, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 80.165.205.114)
Jeg har netop modtaget vægtsopkrævning. Min SIII har første registreringsdato 05.02.74 og er altså blevet 35år. Jeg havde i min naive hjerne forventet at vægtafgiften automatisk var reduceret til 1/4, men nej fuld rulle.
Jeg ringede derfor til Skat for at spørge om dette kunne være rigtigt.
Den venlige dame oplyste at afgiftsberegningen starter fra 1. februar, og det derfor først var fra næst år at der vil blive opkrævet 1/4 del afgift. Hun ville dog give mig ret i at det var surt at det kun var 4 dage der adskildte.

Er der andre der har oplevet det samme?
Skal løsningen virkelig være at afmelde bilen, få pengene tilbage for så derefter at registrere bilen igen? Det koster selvfølgelig et nyt sæt nummerplader, men der vil stadig være overskud på kontoen samt friske gule nummerplader på bilen.

Orla
Index
77853: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 10:57:04) (svar på 77847)
Ole Deleuran #7984, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.57.4.226)
Hej Orla,

Det var da godt nok lidt træls ! Jeg skal have min SIII fra 1974 på plader til sommer, den er registreret første
gang 21.05.74, og bliver som din 35 år gammel, men som jeg
forstår dit indlæg burde jeg ikke kunne komme i samme
situation, eller ?

Mvh
Ole SIII, årg. 74

Index
77860: sv: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 14:30:18) (svar på 77853)
Hans Jørgen Kryger #1089, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 78.157.107.170)
Hej Orla.
Du venter med registrering til bilen ER fyldt 35, så starter den automatisk på vet. afg.
Jeg har været samme "sag" igennem, og en "venlig" dame i Skat belærte mig om, at vet afg. først tager effekt ved førstkommende afg.periode såfremt bilen er registreret.
God fornøjelse med veteranen.
Hans J. Kryger
Index
77857: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 13:37:08) (svar på 77847)
Jes Ramsing #6810, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.2.27)
Jeg betalte vægtafgift 8 mdr. "ekstra" - da Skat ikke var i stand til at refundere min "ekstrabetaling".

Jeg opgav kampen og valgte i stedet at glæde mig over den lille regning det følgende år.
Index
77863: sv: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 15:03:56) (svar på 77857)
Orla Vad #1565, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 80.165.205.114)
Da jeg lige var kommet til hægterne igen, skrev jeg en mail til SKAT via deres fine system.
Jeg afventer lige svar fra dem, før jeg griber til handling.
Jeg har haft bilen uafbrudt indregistreret i 24år så jeg har ligesom ikke helt været herrer over de forskellige af skatte pigens "perioder".
Hvis jeg tyr til afmeldings løsningen, kan jeg slå flere slag med samme smæk. Dels får jeg nye fine nummerplader. Det er sikkert kun et spørgsmål om tid før synsmanden alligevel mister farvesansen. Jeg kan også flytte synstidspunktet til hen i foråret, og ikke som nu i vinterens kulde. Og så det aller bedste - spare penge samtidig.

Orla
Index
77864: sv: sv: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 15:21:13) (svar på 77863)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
- hvad venter du på ! - fin taktik tiktak

Hilsen
Stefan
Index
77866: sv: sv: sv: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 15:58:04) (svar på 77864)
Orla Vad #1565, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 80.165.205.114)
Joh ! jeg venter da pænt og anstændigt på at få et skriftligt svar fra Skat. Det kunne jo være at jeg kunne spare endnu flere penge.
Desuden skal vægtafgiften først betales den 13 marts, så der er da lidt tid at løbe på endnu.

Orla
Index
77867: sv: sv: sv: Vægtafgifts opkrævning, veteran (26-02-2009 16:07:26) (svar på 77863)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.4.11)
Vægtafgiftslovens § 15, stk. 3, 1. punktum:

"Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1."

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17104

Fastlæggelse af afgiftsperiode for vægtafgift er en individuel ting, som tager udgangspunkt i, hvornår en bil er registreret 1. gang i DK. I et tilfælde, hvor bilen er importeret, kan hovedforfaldsdatoen på afgiftsperioden således godt afvige fra bilens 1. registering i sit oprindelsesland.

Med ordlyden af ovennævnte paragraf tror jeg således næppe, det vil nytte meget at diskutere sagen med SKAT, med mindre du da vil kunne formå at påvise, at der i en eller anden sammenhæng måtte være fejl i registreringerne. Imidlertid er der selvfølgelig altid den med, at hvo intet vover, intet vinder, så fint nok med et ekstra forsøg. Tilgiv dog den flinke dame, hvis hun fastholder synspunktet. For hun kan nok ikke andet.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT