tilbage

Land Rover Forum  

Index
79889: Genstridig vandpumpe (27-03-2009 15:19:36)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.199.63.174)
Er i gang med at skifte vandpumpen i min S3, benziner fra 1973.

Jeg har fået de 9 bolte ud (efter megen møje og besvær) uden at den slipper. Jeg kan få en skruetrækker ind og rokke den men tør ikke rigtig frigive alle musklerne i kontorarmene af frygt for at ødelægge noget, evt skruetrækkeren.

På den nye vandpumpe er der 9 huller hvorfor jeg mener at jeg har alle boltene ude.

Hvad gør jeg? Har jeg overset noget?

Med LR hilsner fra Mads der ikke kan skifte en S3 vandpumpe på en halvtime som andre kan.
Index
79890: sv: Genstridig vandpumpe (27-03-2009 15:35:51) (svar på 79889)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.191.220.80)
hmmm..har du afmonteret/løsnet den lille gummislange op til termostathuset?
Den skal rokkes to steder pga. styretappene. bare spænd mullerne og tag fat :-)

mlrh claus
Index
79891: sv: sv: Genstridig vandpumpe (27-03-2009 15:40:01) (svar på 79890)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.199.63.174)
Den er løsnet men ikke afmonteret men virker ulogisk at den kan holde det hele på plads?

M.
Index
79892: sv: Genstridig vandpumpe (27-03-2009 15:43:28) (svar på 79889)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Sådan som jeg umiddelbart tolker det, så er det papirspakningen imellem motorblok og pumpe, der driller. Du kan med fordel prøve på at lirke en halvbred spartel ind mellem de to dele og ad den vej få det til at slippe (den kan som sådan "skære" pakningen itu for dig så det slipper nemmere). Måske skal du rokke/vride samtidig med at du presser spartelen ind. Grunden til at jeg ville bruge en spartel (måske hele vejen rundt) er at den er meget tynd og ikke bliver bredere som en skruetrækker nug gør det. Har du fået den løsnet lidt så kan det godt være at du med forsigtighed kan bruge en skruetrækker og vride med den - forsigtigt (kraft gange arm) - efterhånden burde det slippe.

Det skal nok komme før eller siden. Husk så derpå at fjerne al gammel papirpakning fra motorblokken.
Hvis du vælger at bruge en ny papirpakning, så smør "Neverseize" eller andet tilsvarende på henholdsvis motorblok og den nye pumpe og pres din nye pakning på motorblokken ("Neverseize" holder det fint på plads for dig imens du monterer alle pumpens bolte fast på motorblok. Men det nemmeste er nu engang en omgang flydendepakning - så slipper du helt for papirspakningen.

Hilsen
Stefan
Index
79894: sv: sv: Genstridig vandpumpe (27-03-2009 15:44:43) (svar på 79892)
Mads Dahl-Larsen #8031, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.199.63.174)
Jeg tror du er på sporet, Stefan!

Skal nok rapportere tilbage!

M.