Land Rover Forum  

Tllykke til mig selv ;o) Jeg har endelig fået købt BILEN! En Defender 110 på gule plader fra 1996 - og jeg HAR selvfølgeligt meldt mig ind i klubben og glæder mig som et lille barn til at komme ud i terrænet!

Kammeraternes, familiens og kollegernes kommentarer spænder fra "FUCK hvor er den fed!!!" til "hvorfor???"
Når jeg kigger ud af vinduet tænker jeg sjovt nok nøjagtig det samme: "FUCK hvor er den fed, men HVORFOR har jeg dog købt sådan en???!!!"
Når jeg så tænker mig om kan jeg komme med adskillige grunde, men jeg vil gerne høre jeres begrundelse for, hvorfor I, eller rettere VI, kører Land Rover :o)

Med venlig hilsen
Peter

Lykken er en bil den enten har mudder op over begge øre, eller holder på værkstedet :)

fordi det er dødkedeligt evig og altid at skulle være fornuftig og politisk korrekt og aldrig kunne ha det sjovt.

jeg er fornuftig og rationel i så mange andre henseender så lige med hensyn til mit bilbalg har jeg tilladt mig selv at være ufornuftig og tænke på mit egen fornøjelse.

Den er let at finde på en p-plads. Hvis man passer lidt på den går den aldrig til. Den kører altid selv om den aldrig virker 100%. Den har sjæl. Den oser af eventyr og indbyder også til det. Man bliver glad for fartbøder. Den holder stadig i gårdspladsen når den er betalt. Den skal aldrig være helt ren. Den bliver en del af familien. Du bliver en del af "familien". Billige reservedele. Det er et milijørigtigt valg. osv.osv.

jeg købte min første 110" fordi jeg windsurfer og alle mine kassebiler rustede væk på få år. Bilen har jeg stadig. jeg har aldrig brugt penge på rustarbejde og der er stadig ingen problemer.

Tillykke med bilen - må den give dig mange dejlige oplevelser!

Hvorfor LR? - øhh hvorfor ikke?

Man køber skidtet gang på gang på gang på gang, når man har fået engelsk syge og så er det ligegyldigt om det er Morris, Land Rover, Humber, Rover, Jaguar, Bentley, Rolls osv osv i en lang gyselig række, alle med problemer og biks og sidst men absolut ikke mindst: Prince of Darkness finurligheder.
mvh
Knud, nu dog kun med RRC og SIII bus!!!

Min argumentation for Landy forsøger jeg at holde så primitiv og simpel som mulige. Here goes...

" Det jeg kan med min borgergryde, kan jeg også med min Land Rover... Det jeg kan med min Land Rover, kan jeg så absolut ikke med min bogergryde...!! "

Derfor... :-)

Mv. Ole

Ps. Tillykke.

Jeg fik en blå Britans 88" med tilhørende hestetrailer i 1976. Den har kørt så meget at hjulene er ved at falde af.
Jeg har siden haft en blå 88" i fuld størrelse pluds flere andre og nu 2 stk 110".NE

Hej Peter,

Tillykke med bilen og velkommen i klubben. Sagen er
enkel, ifølge min søn på næsten 8 år "En Land Rover er
verdens bedste bil", og han har jo ret :-)

Ole
SIII 88" benz.

Tak for lykønskningerne!

Jeg fik svaret i aftes, da min kammerats 2½ år gamle datter sagde: "Peter, hvorfor har du så'n en sej bil?" :o)

Tillykke med bilen og velkommen i klubben!

Jeg købte min SIII, fordi jeg havde brug for en trailer. Og en bil, der kunne trække den. Så tænkte jeg; hvorfor ikke bare købe en trailer med hjælpemotor?

Det er mit bedste køb til dato: Jeg elsker lugten af hengemt ruf, WD-40 og diesel. Og suset i maven, når man bliver rykket tilbage i nappasædet af samtlige 26 hestekræfter, den har tilbage.

Bedre legetøj fås ikke.

MLRH

Esben

Jeg kan komme med mange gunde nogle bedre end andre.

1) Som skovbrugsuddannet forventes det næsten at man har en 4x4.

2) Gadens junglelov: Størst er først.

Ej...

De reele årsager skal nok ses i lyset af drengedrømme og mulighederne for at kunne køre alle steder uanset hvor man måtte komme hen. Det er altså tale om frihed og muligheder sammen med at der er tale om biler med en sjæl og som det samtidigt er muligt at vedligeholde med et minimum af teknisk/mekanisk snilde.

Og så skal man heller ikke glemme alle de missundelige blikke man får når man kommer kørende i en klassisk landy. Jeg har oplevet flere som har været med at komme galt afsted i trafikken fordi de lige skulle kigge efter mig. Det er oplevelser man ikke kan sætte et prisskilt på, og det bringer et stort smil på ens egne læber.

0 % komfort
100% Køreglæde

Morten Laugesen

Ja, og konen lader den stå i fred og kører i stedet i sin Galaxy.
Claus E

Nej - ikke alle koner Claus...
Elsker bare at rumle der-ud-af.
Selv når folk undres over "hvad sådan et lille menneske skal med så "stor" en bil."

Henriette der også er ramt af den engelske syge..

- og jeg må give Henriette ret, det er absolut ikke alle koner, der vælger "bilen" fra - og selv en kvinde kan nyde at køre derude i terrænet ikke nødvendigvis i mudder til op over hjulene, det kan også være den fantastiske glæde, det er at befinde sig i et køretøj, der kan komme frem over alt - ikke mindst, når derer mulighed for at lave helt nye spor igennem et terræn, hvor man ikke kan se, at nogen har kørt tidligere - eller glæden når det lykkes at komme op ad en stejl skrænt - eller den kan komme op på 45 gr. sidehældning juhuu!
Hjertelig velkommen i klubben Peter og til lykke med din rigtige bil.
Vi ses derude - hilsen Mayri

Den opskrift må du videregive, jeg kan da under ingen omstændigheder have min RRC i fred, er det ikke konen, så er det sønnen.
Men jeg kan så konstatere at her hjemme smitter den engelske syge.

Tillykke med din "sýgdom" og velkommen i klubben

RR hilsen Kim, der må kæmpe lidt for at køre

Tillykke Peter.

Du spør' hvorfor vi gør det- altså køre Lr ??

For mit vedkommmende, startede det, da jeg som skyttepraktikant, fik min første ture i en ældgammel LR, når der skulle fodres fasaner.

Som voksen blev min første bil en 2cv. Altså allerede der gik jeg efter en bil med "sjæl"

Senere da jeg fik lidt jordarealer at arbejde med, voksede behovet for at leve min drengerøvsdrøm ud. Jeg købte mig en gammel serie III. Hvilken passede perfekt, i såvel kørekomfort som enkelhed, mellem en 2 cv og så min gammel fergusontraktor(135 3 cyl.perkinsonsmotor)

Landroveren er blevet en integreret del af hverdagen. I arbejdsammenhæng på jorden og når konen og jeg skal på udflugt. Skal det være hyggeligt, så tager vi landroveren. Vi har også været gift så mange år, at der ikke er meget mere at snakke om. Og da slet ikke under kørslen, hvilket også er en umulighed. Min jagthund lystre mig ikke mere, da den er blevet døv af at blive fragtet rundt.

Her kan så også næves de utallige udfordringer/fustrationer, når noget skal bikses sammen.

Altså en drengedrøm er opfyldt. En drømmebil er det. Nu drømmer jeg blot om, at den vil køre lidt hurtigere og lidt mere stille