tilbage

Land Rover Forum  

Index
8272: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 01:54:54)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 172.16.21.100)
Kære alle

Snakken går og det er jo netop hvad dette forum er beregnet til.
Jeg kan ikke se, hvorfor en type snak har højere prioritet - er mere rigtig - end en anden .. ???

Først tror jeg lige, at vi skal have ryddet et lille misforståelse af vejen.
Rover Forum er ikke en "Chat" og en chat kan ikke erstatte Rover Forum - hvad det aktuelle emne så end må være.
En "chat", eller et "chat-rum/room" er et sted, hvor en række personer - alle online på internettet - snakker/skriver sammen her og nu.
Det som jeg måtte skrive netop nu, kan kun læses at de personer, som er online i dette sekund.
Der er ingen historik. Man kan ikke "spole tilbage" og deltage i en tidligere debat. Det er nu eller aldrig.
En chat kan bedst sammenlignes med en internet-version af 0059.

Der er nogle mennesker - sikkert også en masse af DLRK's medlemmer - der bruger chatrooms og 0059 til at skabe kontakt til andre mennesker. Det er der bestemt ikke noget galt i. Men jeg tror ærligt talt ikke, at der bliver talt Land Rover på 0059.


Opdeling af forum - hvorfor ikke ?
Fortæl mig hvilken avis du læser - og fortæl mig hvilke sektioner du læser.
Jeg tør vædde to kardankryds (til en '96 110") på at du ikke læser - og tager kritisk stilling til - samtlige artikler i din daglige avis under "indland", "udland", "sport", "kultur", "erhverv", "i byen", etc...
Hvorfor ikke ? Fordi du ikke (ingen) er i stand til at overskue og tage stilling til hele verden på en gang - fra lilleput-holdet i bordtennis i den lokale idrætsforening til Sadam's nedrustning eller betydningen for gnavere af en skovbrand på Sumatra.

Dansk Land Rover Klub er ganske lille sammenlignet med verdens befolkning - og vores geografiske dækningsområde kan nok sammenlignes med en mindre australsk lokalavis.
Vi burde nok alle være i stand til at forholde os til de indlæg/artikler, der kommer i den "daglige avis" (forummet).
Og skulle der være nogle indlæg, som vi ikke kan forholde os til/forstår, så kan vi jo bare ignorere dem.

Hvis man er af typen, der absolut kun interesserer sig for teknik, så kan man jo prøve at være lidt kritisk i sine museklik.

Rover Forum er jo så snedigt indrettet, at hvert "hovedindlæg" står længst til venstre, er fremhævet med fed skrift og iøvrigt er sorteret efter dato.
Nedenunder hvert hovedindlæg er så svarene - de er rykket lidt ind... det burde være til at gennemskue.
Hvis du kun vil læse teknik-indlæg, så prøv at læse overskrifterne (dem med fed skrift).
Ord som "olie", "klonk", "gearkasse" o.lign er noget for dig. - Klik på dem, læs dem og svar på dem.
De andre indlæg skal du bare ignorere. De indeholder bare noget "plidderpladder" og absolut ligegyldig snak om hvordan nogle medlemmer synes at klubben burde virke, kunne være bedre, eller skulle gøre anderledes. - nogen gange ønsker og ideer til forandring og udvikling. Men det interesserer ikke dig, så lad være med at klikke på dem.

Ansvaret er heldigvis DIT og DIT ALENE - alle vi andre er ligeglade - DU KAN JO BARE LADE VÆRE !!!.
Der er INGEN som tvinger dig til at læse alle índlæg i Rover Forum.
Seneste indlæg i Rover Forum står ganske vist fremhævet på forsiden af dlrk.dk. Men der er absolut ingen som tvinger dig til at læse det. Der er hele to links til Rover Forum - links der sender dig til listen over de seneste 7 dages hovedindlæg.
Og den seneste debat der har affødt dette indlæg, er faktisk ret langt nede i listen...

Hvis du læser et indlæg, forholder dig til det og har en mening om emnet - så kom med den. Så er du med til at præge klubben.
Men hvis du kun kan komme med sure opstød over, at nogle af de andre 1999 medlemmer synes et emne er vigtigt, så bid det i dig og erkend, at du vist gjorde en fejl - at du kom til at læse et indlæg, som ikke havde din interesse.
Der er ingen - gamle som nye, bestyrelsesmedlemmer eller ej- der får lov til at nedgøre andre medlemmers (eller ikke-medlemmers) meninger.

Og så er vi ved det med reglerne.. hvornår sviner man hinanden til ?

Ja, der er fløjet nogle mere eller mindre grimme hentydninger gennem nettet de sidste dage.
En af reglerne for Rover Forum lyder: "Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke."
Men hvornår er et personligt angreb et personligt angreb ?
En diskussion kan eskalere og det er sket i den senere tid. Ordene er blevet grovere og grovere og nogle gange har det bestemt tangeret de skrevne regler for Rover Forum.
Men man skal også lade folk svare på tiltale. Derfor kan der ind imellem være indlæg, som slipper gennem "nåleøjet", selvom de overtræder reglerne. Indlæg, der ville være blevet stoppet, hvis de ikke havde været svar på tiltale.

Kære Alle

Der er blevet nævnt ord som børnehave o.lign. Den slags har vist ikke hjemme her.
Jeg ved godt, at ud af 2000 medlemmer så er der nogle, der ikke forstår at kommunikere på fornuftig vis, men prøv nu alligevel at holde en sober tone.


Med Rover-hilsen
/JEsper
Index
8277: sv: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 07:59:40) (svar på 8272)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.194.32.211)
Chad eller ej, så var det måske alligevel en overvejelse værd, at opdele RoverForum i sektioner, ligesom søndagsavisen:-)
Index
8278: sv: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 10:21:23) (svar på 8272)
René Petersen #6095, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.79.86.7)
Jesper har fat i noget af det rigtige her.

Har vi virkelig brug for et chat-room, hvor dialogen er her og nu og kun for dem der er logget på? Indlægene her i forummet er vel netop skrevet, for at så mange så muligt kan læse dem og evt. komme med sit eget synspunkt.

Og alligevel får vi ikke alle med, da der stadig findes mennesker der ikke har adgang til en PC.

Personligt har jeg da lært lidt om klubben ved at læse de mange indlæg der er skrevet i den sidste tid. Jeg er typen der godt kan more mig over den måde visse forsøger at holde på et standpunkt, og så lige få lidt "galde" ud samtidigt.

Der er ingen tvivl om, at skriver man et indlæg, så må man være klar til at få svar på tiltale, hvilket vel er hele ideen med det hele (hvis vi alle var enige, ville det jo være kedeligt).

Alligevel mener jeg at tonen bør være mere "nobel", da det ikke kun er nuværende medlemmer der er herinde og kikke.

Jeg lærte selv klubben at kende gennem hjemmesiden, og kan da godt være lidt i tvivl, om jeg havde meldt mig ind, hvis jeg havde læst dialogen der har været her i den sidste tid. Om der er andre der tænker som jeg, finder vi aldrig ud af, for vi hører aldrig fra dem.

Jeg mener altså, at man lige bør gennemlæse sit indlæg med kritiske øjne, inden man klikker OK. Så tror jeg at vi får den samme dialog igennem, men undgår at nogle føler sig angrebet personligt.

Med VENLIG hilsen René Petersen.
Index
8281: sv: Kritik til kritikerne ! - Opdeling eller ej (12-03-2003 12:42:52) (svar på 8272)
Christian Ballisager (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.105.153)
Hejsa
Hermed mit besyv til opdeling eller ej her i vores forum.

Der kan siges meget om at diskutere en klub eller forening i det offentlige rum. Personligt mener jeg ikke det er nogen særlig god idé. Selvføli' har det en værdi at vise at man er en dynamisk og demokratisk forening - men den negative side kan være at vi som klub/forening virker som en omgang kvæulanter der mest diskutere for at diskutere (jeg ved godt at det ikke er tilfældet - jeg kender mange af de medlemer der kommer med indlæg - og kun for noget positivt). Men hvis man som udenforstående idag kiggede ind i det offentlige LR forum .. tja - så kunne man da godt blive lidt i tvivl om hvad der er vigtigst her i klubben.

Så jeg mener at en opdeling vil være en god idé. Men den skal være ultra simpel.
To kategorier: Teknik (TK) og Interne anliggender (IA).
Jeg forestiller mig, at man kun kan se IA når man er logget på.
Og så forestiller jeg mig at man kan vælge om man vil se TK eller IA eller begge dele. De to sidste optioner naturligvis kun når man er logget på systemet.

Opdelingen betyder ikke at vi skal lede være med at tale pænt til hinanden.
Når du skriver på forum - så prøv at huske på at det er ret svært (læs umuligt) for modtagerne at tolke om det er skrevet med et smil på læben.

Mange hilsner
Christian - 5537 - Århus

Index
8285: sv: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 14:24:09) (svar på 8272)
Søren Rasmussen #5846, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 80.161.122.128)
Godt indlæg, Jesper !!

Blot et par enkelte kommentarer til det her med "chat".

Du har jo ganske ret i, at der rent teknisk er stor forskel på et "chatforum" og et "debatforum", dels der her med mulighed eller ej for ping-pong snak og for historik. Men ret beset tror jeg faktisk, det beror på en misforståelse, når nogle bruger orden "chat" om det alternative forum, der ønskes oprettet. Selvfølgelig skal det være muligt med en historik også, når der diskuteres klub-politik og alt andet underlødigt, der ikke har med olie, klonk o.l. at gøre. Og lad det dog ud fra princippet om "intet uforsøgt" komme an på en prøve. Rent praktisk er der vel ikke meget til hinder for, at vi kan have et forum til det ene og et til det andet. Og måske heller ikke for, at "sniksnak" forum'et kun er tilgængeligt, når man har logget sig på og identificeret sig selv som medlem af klubben.

Nå, men ellers vil jeg afslutte, som jeg begyndte. Jeg synes, dit indlæg er rigtig godt, du rammer den væsentlige pointe meget præcist.
Index
8286: sv: sv: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 14:36:57) (svar på 8285)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.194.32.211)
Enig i, at vi - med webmasterens definition af chat-rum - ikke har brug for et chat-rum, men et sektionsopdelt RoverForum med historik.
Og endelig skal lyde en honnør til webmasteren, der med sit indlæg her, har forholdt sig til sit ansvar (så kan man være enig eller uening:-)
Index
8288: sv: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 15:52:47) (svar på 8272)
Ib Krause-Kjær (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 144.57.128.4)
Hej Jesper,

Jeg vil godt lige rette en uheldig formulering fra min side: Se venligst bort fra ordet "chat" i mit tidligere indlæg vedr. opdeling af LR diskussionsforum - chat kan jeg sagtens undvære i det's rette betydning, og som du beskriver den - det er alene opdelingen i teknik hhv. diskussion jeg godt kunne bruge.

Men i øvrigt har jeg kun ros til dig for siden - den fungerer aldeles glimrende - mit forslag er kun for at gøre den endnu bedre.

/Ib - 3662 - Odder
Index
8298: sv: Kritik til kritikerne ! (12-03-2003 20:20:35) (svar på 8272)
Lars Svane #5827, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.63.140.106)
Er der slet ikke nogen som har læst hvad der står på forsiden!!!!.

"Land Rover diskussionsforum"

Så alle disse skriverier er jo helt tilladt.

Et stort grin
Lars Svane
Index
8307: sv: Kritik til kritikerne ! - Nyt medlems synspunkt (12-03-2003 23:58:07) (svar på 8272)
Sune Gasberg #6280, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.63.251.10)
Hej..

Jeg er et temmeligt nyt medlem i denne klub, og er blevet bekendt med klubben gennem nogle venner efter at have min første LR (RR).
Min første indtryk af de mennesker jeg mødte var stort..
Magen til glade, flinke og imødekomne mennesker skal man lede længe efter og mener stadig at min indmeldelse i denne klub er noget af det bedste jeg har gjort.

Efter nogen tid i klubben er jeg så begyndt at gå på opdagelse her på siden (lige en inskudt ros til Jesper for en meget flot og yderst velfungerende hjemmeside), og må indrømme at jeg blev en anelse forskrækket.
Den utrolig gode stemning ved et arrengement faldt lidt i baggrunden for stemningen her i dette forum.
Måden som nogle tiltalte andre på stemte på ingen måde overens med stemningen ude i "felten".
En frygtelig tone i mine øjne..
Alle har selvfølgelig ret til sin mening og holdning, men vel kun hvis man kan udtrykke denne på en ordenlig måde..
Man hører om folk der næsten ændrer personlighed,bliver ondskabsgale og meget andet når de kommer bag et rat, og det virker næsten som om, det samme udspiller sig her... her er det bare bag en skærm..

Ellers tak for alle de gode råd og imødekomne smil jeg har fået som nyt medlem her i klubben..

Mht. opdeling af forum, lyder dette som en rigtig god idé (er dog meget tilfreds med dette system), især som Christian Ballisager forslår det..
Måske med en lille fluebens-firkant eller 2 her hvor man sidder og indskriver sit budskab.

Med Glad Range Rover Hilsen

Lykkeligt nyt medlem

Index
8308: sv: Kritik til kritikerne ! (13-03-2003 00:54:44) (svar på 8272)
Hans Hildebrandt Nielsen #6023, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 195.47.144.99)
Et stort skulderklap til Jesper Ellegaard for at sætte tingene på plads mht chat-rum.
En opdeling i Teknik og Internt ville efter min mening være en god løsning.

Med hensyn til det med om skriveren af et indlæg, mener det på en bestemt måde, er der opfundet en ting der løser dette problem på en ganske fin måde. Smileys er en god men ofte overset lille ting der giver en udemærket ide om hvad skriveren mener med sin tekst, det skal bare ikke overdrives men det kan sikkert løses ved at bruge standart smileys som dem der er i et chat-rum.


M.R.H
Hans
Index
8351: sv: Kritik til kritikerne ! (15-03-2003 22:49:40) (svar på 8272)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 80.196.232.127)
Med al respekt for vor webmaster, så synes jeg, at vor webside kommer til at rode lidt meget...
Jeg har været borte et par uger og logger herefter på vor side og Forum:
En pæn sammenblanding af teknik og politik samt lidt selskabelighed. Det ville klæde vor ellers udmærkede side, at der skete en klar sektionsopdeling:
Teknisk brevkasse, Land Rover Forum ( diskussioner og informationer uden tekinisk relation) og opslagstavlen ( arrangementer, efterlysninger etc). Alt pænt pynteligt puttet på pladsen - og sådan skal det være. Enhver kan i disse hovedkategorier finde, hvad han/hun ønsker uden at miste overblikket... eller skrive indlæg, så andre mister overblikket... Som nygerrigt menneske var jeg nemlig ved at miste pejlingen...