tilbage

Land Rover Forum  

Index
83009: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 15:09:33)
Mathilde Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 79.138.230.210)
Stemmer det, at man skal have stort kørekort for at køre alle busser (ex. defender 109/110)?
Index
83013: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 16:11:51) (svar på 83009)
André Elsborg #7980, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.14.180)
Du skal have et D. i dit kørekort har du ikke det så må du ikke køre en bus ...

Mvh: Andrê (7980)
Index
83014: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 16:35:29) (svar på 83009)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.54.179.116)
Hvis du endnu ikke har et stort kørekort, er svaret korrekt, men der findes nogle regler for dem, som har erhvervet kortet før reformen i 200?.
Index
83017: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 17:02:00) (svar på 83009)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Hej Mathilde

Nu ved jeg jo ikke hvor meget du ved i forvejen, så bær over med mig, men bare nu for at være overpædagoisk:

I daglig tale er en "bus" mange ting, eks. en mini-bus. Rent lovteknisk kan en lang Lang Rover (110/109) strengt taget være en personbil til lille kørekort eller en bus til stort buskort. Det afhænger af antallet af sæder.

Hilsen Niels
Index
83023: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 18:20:14) (svar på 83009)
Christian Kryger #8044, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 94.189.1.225)
hvis land roveren en M2 eller det der svare til en bil med over 9 pladser, så skal man have stort kørekort. dog er man undtaget for køre/hviletid(alle busser med mellem 10 og 17 pladser), under de nationale undtagelser. og man må køre 130 på motorvejen,(da den er under 3500kg). Der er så nogle regler med nødudgange, men det lære man så ikke om når man tager kørekort.
Efter nye regler skal man for at få stort kørekort kat C. D. have gennemført en chaufføruddannelse hvis man skal bruge det til erhverv, om man stadig kan få lov til at nøjes med at tage kørekortet uden at gennemføre EU lektionerne, ved jeg ikke.
Det hele kan gennemføres på et AMU center på 6 uger. Jeg er selv ved at tage kat C, lige nu så derfra ved jeg det.
mvh Christian
90"
serie 2, forward control. der er en lastbil
Index
83028: sv: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 19:09:06) (svar på 83023)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.57)
Og hvis man har buskortet og vil køre sin Land Rover bus ud over landets grænser, så skal man også have et "Rødt kvalifikationsbevis".

I en Land Roverbus må man heller ikke flytte/udtage nogen af sæderne, den skal til enhver tid være "fuldt bestolet".

Og hvis man vil køre med en trailer på mere en 750 kg total så skal man have DE altså hængerkort til bus.
(den regel bliver lavet om så alle trailere over 750kg totalvægt, kræver E kørekort)

Men til gengæld så koster den under 1000,- kr om året i vægtafgift på benzin og ca. 2000,- kr om året på diesel.

Med hensyn til kørekort så er din lokale kørelærer det bedste bud på et rigtigt svar.

Mvh
Kenneth Poulsen

Index
83039: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 21:03:50) (svar på 83009)
Steen Hansen #7885, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.60.1.59)
Hvis der er erhvervet stort (E) kørekort før 1996 dækker det også bus(D), skal der personer med uden for husstanden kræver det et kvalfikstions bevis også indrigs
Index
83043: sv: sv: Regler vedrørende kørekort (13-06-2009 21:45:22) (svar på 83039)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 212.27.30.119)
http://www.landrover-klub.dk/forum/vis.asp?w=103&i=60124&f=&g=&ex=1&s=dom%20bus&uid=323601254

Her er de seneste regler, iflg. Lars Ellegaards tråd.

mvh
Knud
Index
83054: sv: sv: sv: Regler vedrørende kørekort (14-06-2009 11:20:41) (svar på 83043)
André Elsborg #7980, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.14.180)
Jeg kan kun IGEN sige at har man ikke et D. i sit kørekort må man ikke køre en bus. som er = 10 pers total eller derover ...

Mvh: Andrê.
Index
83056: sv: sv: sv: sv: Regler vedrørende kørekort (14-06-2009 13:43:24) (svar på 83054)
Esben Haugland #7643, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.163.6.186)
Reglerne om kørekort findes i kørekortbekendtgørelsen, som i øvrigt er ændret pr. 1. maj 2009;
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123635.

Følgende fremgår af bekendtgørelsens §§ 9-12:

"§ 9. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

1) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Bilens egenvægt med tillæg af 50 kg svarer til bilens køreklare vægt med fradrag af 75 kg.

§ 10. Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre:

1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

2) Personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af en lastbil eller en personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

(...)

§ 11. Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre:

1) Personbil med over otte siddepladser foruden førerens plads.

2) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængs­køre­tøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

(...)

§ 12. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre:

1) Vogntog bestående af en almindelig bil og et påhængskøretøj, som ikke henhører under kategori B (kategori B/E).

2) Vogntog bestående af en lastbil eller en personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E).

3) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængs­køre­tøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E).

Stk. 2. Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 3. Kørekort til kategorierne C/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 4. Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre køretøjer omfattet af kategori D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn.

(...)"

Bemærk også bekendtgørelsens § 112, hvoraf det bl.a. fremgår, at kørekort til kategori D udstedt fra den 1. juli 1996 og til bekendtgørelsens ikrafttræden også giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Bemærk dog, at denne særregel kun gælder i Danmark og ikke - som alle andre kørekortregler - i resten af EU.

Personer, som har erhvervet "stort kørekort", inden de nuværende kategorier kom til i 1996, har kørekort til kategori C og D.

Ved kørsel i Danmrk med bus i ikke-erhvervsmæssigt øjemed kræves IKKE yderligere uddannelse.

Til generel orientering vedrørende anhængere kan i øvrigt oplyses, at det følger af § 111, at for kørekort til kategori B udstedt før den 1. maj 2009 kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og på­hængs­køre­tøjets tilladte totalvægt, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.

MLRH

Esben
SIII 88"