tilbage

Land Rover Forum  

Index
83580: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 08:49:12)
Anders Hesselaa #6879, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 217.157.203.227)
Vil høre om der var nogen der havde, nogen gode råd eller ruter der var super fed at køre.Havde tænkt mig at køre hurtig derop og stiller og roligt hejm igen, så jeg kunne se hvor meget tid jeg havde tilbage.

Glæder mig til at høre fra jer...
Index
83584: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 13:33:49) (svar på 83580)
Martin Lentz #8094, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.129.10.120)
Hej Anders

Vi gjorde den Norrøne Odysee for et par år siden - Godt nok i en Toyota HiAce minibus...

Vi kørte op gennem Sverige, lags østkysten, og ned gennem Norge. Undervejs besteg vi de højeste toppe i Sverige, finland og Norge. Turen ind til Haltitunturi (Finlands højeste punkt) var lige det bussen kunne klare, så det tror jeg kunne være sjovt i en LR.

Der udover er der nogle gode små veje nede i Jotunheim området (udenfor nationalparken forstås).

Mvh

Martin
Index
83585: sv: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 15:00:56) (svar på 83584)
Heine Heinesen #7886, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.251.195.31)
Og så er der indlandsvejen gennem Sverige, Vej 45. Du skal bare køre til Göteborg (komme helskindet "Die Götenburger Dreieck" - vær vågen..), fange 45'eren der og følge den ca. 200 mil mod nord. Det er en klassisk tur. Pas på rensdyr på vejen, nord for Jämtland!!

I Jämtland kan I lave en afstikker til en stor sø, der hedder Rogen, tæt ved grænsen til Norge. Et fint område med mange mindre søer ved siden af og en fantastisk morænelandskab. Tag 45' til Malung, kør mod nord ad vej 71, i Sälen skift til vej 311 (311 - som i sig selv er en smuk tur). Drej fra lige syd for Tännes til Kärringsjövallen og kør helt til Kjärringsjön. Stil bilen der og gå en dejlig tur i landskabet. OBS. Hvis I vil fiske, SKAL I løse fisketegn. Dette gøres i Tännes Fiskecentrum, lige over elven, ned til venstre :-). Vej 84 og 315 tilbage til 45'.. Hvis I vil leje kano der, er det nemmest at aftale med Top Sport i Funäsdalen. Han er en rigtig røver, men det er nok det letteste.

STATOIL laver en supergod kortbog over Norden. Den ville jeg vælge. Data herunder:

Titel: Statoil - Nordens Atlas,
ISBN 87-90812-20-4.

GOD TUR!!!
Index
83593: sv: sv: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 17:17:25) (svar på 83585)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.62.191.147)
Hvis i vil have noget ud af turen op, så kør op gennem Norge,
langs kysten, så har i alle fjellene i medsol og kan se den fantastiske natur.
Beregn 2 min. uger
Og så hjemover ned gennem det "kedelige" Sverige evt. af Indlandvägen, som det også foreslås.
Norge kan ikke anbefales som transportstrækning, det går for langsomt (der er max. 300m der går ligeud) og der er for meget at se på.
En Nordkapptur vil jeg ikke anbefale at bruge mindre end 4 uger på.
Kig mere Norge her:
http://www.hanses-campingsider.dk/rejseberetninger/norgerejs.htm

På siden er der også beretninger om Nordkapp ture.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
83596: sv: sv: sv: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 17:42:12) (svar på 83593)
Poul Kiærulf (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.163.245.138)
Hej

Som Kenneth skriver er de mange der anbefaler at køre gennem Norge derop. Jeg har været på turen nogen gange og den første kørte vi som anbefalet. Det var noget af en skuffelse. Det i mine øjne absolut smukkeste på turen, er den sydlige del af Norge. Det betyder at turen gennem Sverige hjem, blev en noget tam affære. De øvrige gange vi har været den vej, er vi startet gennem Sverige. Det gør at vi synes turen hele tiden er spændende og flot. Det med lyset, har vi ikke bemærket nogen forskel i.

Om man så skal tage kyst vejen eller 45'eren, tja... Jeg er i Nordsverige 3-4 gange om året. Oftest tager jeg kystvejen, men det er fordi den er hurtigst. Men jeg er ligeså glad for 45'eren.

På vores første tur startede vi også med at se alle mulige ting, men det betød at vi ikke kom nogen vegne. På et tidspunkt besluttede vi at køre nord på. Siden har vi taget de "sydlige" attraktioner på andre ferier, hvor vi har holdt os i f.eks. sydnorge.

Vi har også taget turen gennem Finland, både fra Stockholm og over land. Der er mange muligheder.

Jeg synes det er den ultimative biltur.... Jeg er slet ikke misundelig ;-)

God tur.

Mvh

Poul
Index
83620: sv: sv: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 22:36:02) (svar på 83585)
Anders Hesselaa (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.199.35.90)
Mange tak for hjælpen. :o) Sætter virkelig pris på det.

Anders
Index
83609: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 21:05:01) (svar på 83580)
Mads Møller Madsen #7497, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.243.116.218)
Du kan også køre med dem her: http://www.swedenoffroad.com/ - så bliver det helt sikkert en sjov tur nord på.
Index
83612: sv: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 21:38:37) (svar på 83609)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 79.142.224.157)
Sidste år kørte vi rundt på bjergvejene i det sydlige Norge i et par uger. Det var en fantastisk tur.

I år agter vi at gense highlightsne fra den tur, prøve en enkelt fjell passage vi ikke fandt indgangen til sidste år, og så ellers begive os mod Vardø langs Atlanterhavs kysten.

Til at finde småveje og overnatningsmuligheder i Norge kan jeg anbefale "Cappelens kort" i 1:335.000 der fåes i boghandlere og bedre tankstationer i Norge. De har rimeligt præcise angivelser af bomveje, privat hytte udlejning og de gamle ruter over fjellene. Fem kort dækker hele Norge.

Husk i øvrigt at smutte forbi forummet på nlrk.no før afgang.

Vi overnattede i private hytter. Der er rigtigt mange i det sydlige Norge. Man dukker bare op og ser om der er en ledig. De ligger typisk hvor en bonde lige havde noget jord til overs der ikke kunne dyrkes rentabelt, og så lavede han et par udlejningshytter i stedet.

Priserne varierede fra 150 kr til 850 kr pr. nat med de fleste i 3-400 kr intervallet, dog uden nogen rimelig sammenhæng mellem pris&kvalitet&beliggenhed.

Index
83619: sv: Skal til Nordkap, her til sommer. (25-06-2009 22:35:23) (svar på 83580)
Søren Søndergaard Pedersen #5488, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 94.145.138.6)
Hej

Var på Nordkap sidste sommer - godt nok i en fransk klassiker...

http://www.citronik.dk/jforum/posts/list/9801.page#84336

Vi tog en hurtig tur derop - 3 dage via kystvejen i Sverige. Stop i Sundsvall, Kiruna og så Nordkap. Brugte lidt tid i Kiruna, men ellers mest transport.
Derefter dryssede vi ned gennem den utroligt flotte vej i Norge - helt fantastisk smukt.
Camping: der er allemandsret og det er bare at slå teltet op, hvor det ikke generer nogen andre.

Tips: overnat på Nordkap - det er en sjov fornemmelse at stå kl. 12 om natten og nyde en kop kaffe/øl ved Barentshavet helt alene, efter alle de "alm." turister er væk.
Sæt tid af til Lofoten - det gjorde vi ikke. Der er spækhuggersafari (sikkert svinedyrt) - det ville jeg godt have været på.

God tur.

Mvh
Søren

'84 110"