tilbage

Land Rover Forum  

Index
87103: Drop arm/pitman arm (15-09-2009 22:32:05)
Peter Horup #8407, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 90.185.94.192)
I forbindelse med at jeg skulle skifte styrekugle måtte jeg desværre ty til både ild, gas, vold og vinkelsliber, hvilket medførte at jeg også lige skiftede droparmen...

Efter denne meget ufine operation skal mit rat være drejet nogle få grader til højre for at bilen kører ligeud. Så vidt jeg ved, så kan droparmen pga formen kun sidde på én måde, så hvad kan problemet mon skyldes?
Index
87105: sv: Drop arm/pitman arm (15-09-2009 22:55:25) (svar på 87103)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.63.237.146)
Hej Peter,
det skyldes sandsynligvis at den nye droparm har en lidt anden støbegeometri end den gamle, så den samlede længde fra styrehus ud til hjulnavet er blevet lidt ændret. Få millimeter gør en stor forskel. Jeg var selv ude for det samme på min RRC. Kort sagt, du skal trimme længden på din styrestang. Løsn de to "clamps" og juster længden af det samlede "drag-link". Glæd dig over dine nye led, der gør at det rent faktisk er muligt at dreje gevindet!
Så kører du - efter lidt fit-li-fut frem og tilbage - ligeud igen.
Vink og blik
Bo Helsted
Index
87113: sv: sv: Drop arm/pitman arm (16-09-2009 08:12:56) (svar på 87105)
Peter Horup #8407, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.151.148.1)
Hej Bo
Tak for svaret.
Det er vel nødvendigt at klodse bilen op for at justere styretøjet er det ikke?
Index
87115: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (16-09-2009 08:21:36) (svar på 87113)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 212.27.27.217)
Egentlig ikke Peter.
Hvis du er så snild, lille og mager, at du kan krybe ind under vognen, medens den står på gulvet med rattet i den stilling, du ved giver anledning til en absolut ligeud kørsel, er det faktisk det letteste.

Løsn bespændingerne om kugleforbindelserne fra pitmanarmen hen til højre forhjul.
Juster med følsom hånd længden på forbindelsesstangen indtil rattet stiller sig lige, uden at påvirke hjulene.
Efterspænd!
Prøvekør!
Juster igen om nødvendigt.

mvh
Knud
Index
87137: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (16-09-2009 11:57:12) (svar på 87115)
Peter Horup #8407, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.151.148.1)
Så siger jeg mange tak :o)
Index
87208: sv: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (17-09-2009 10:03:24) (svar på 87137)
Morten S. Andersen #5283, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.243.9.71)
Hej Peter

Jeg skal igang med selvsamme operation og er så lige lidt nysgerrig. Var det meget svært at få den gamle Drop arm af ? og har du nogle gode cowboy-tricks som kan gøre operationen nemmere

mvh

Morten
Index
87210: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (17-09-2009 10:32:12) (svar på 87208)
Martin Poulsen #7407, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.56.146.143)
Køb en styrekugleaftrækker!

Livet er for kort til det andet bavl!

De koster ikke alverden, og i forhold til det besvær man undgår...

Mvh Martin
Index
87212: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (17-09-2009 10:34:57) (svar på 87208)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.2.194)
Hej Morten,
nu svarer jeg på fit spørgsmål, men Peter har sikkert også et par trix. For at sige det ligeud, så var det et l....job at få den gamle arm af. Så hvis du har mulighed for kun at skifte selve kugleledet, så gør endelig det. Reservedele kan til denne operation kan købes hos de sædvanlige forhandlere.
Jeg skar den gamle arm helt igennem oppe på styrehus-akslen med en smal skæreskive på vinkelsliberen. Det er svært at komme til, og man ødelægger også nemt et par "stråler" på styrehusets aksel. Derefter masser af rustløser på, vente en dag. Så en stor skruetrækker ind i den spalte, der er skåret med vinkelsl. og vride lidt. Mere olie på. Så en stor aftrækker på. Det besværliggøres af, at toppen af pitmanarmen ikke er helt plan, men skråner lidt, så aftrækkeren gerne vil falde af, når man strammer. Jeg havde spændebånd og nylonstropper rundt om det hele, for at holde på aftrækkeren. Til sidst hoppede armen af med et knald.
Det var et job, der forløb over flere aftener, og med mange eder og forbandelser undervejs. Havde jeg haft en hund, havde den fået et spark undervejs, det er helt sikkert... (der smiles).
Kender du et entreprenør/lastbilværksted, der kan hjælpe, så prøv at spørge dem, de har aftrækkere af en anden kaliber end man normalt bruger til biler.

Held og lykke, og husk at passe på øjne & fingre
Bo Helsted
RR Vogue V8 1990


Index
87241: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (17-09-2009 18:50:44) (svar på 87208)
Per Olesen #6671, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.49.171.44)
Det bedste og billigste, du kan gøre er, kør ind til et traktor- eller lastbilværksted.Tilbyd dem en gang kager, for at du må låne deres mega - kraftige aftrækker, der er plads nok.Den aftrækker, der er stor og holdbar nok koster sagtens 2ooo kr.Du kan jo løsne armen på stedet, den behøver jo ikke blive voldspændt for hjemturen.
Held og lykke. per olesen
Index
87258: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (18-09-2009 09:06:15) (svar på 87241)
Peter Horup #8407, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.151.148.1)
Jeg tror helt klart at jeg vil følge Per's råd en anden gang. Det er rigtig sjovt at gå og mekke lidt på Land Roveen selv, men denne operation kunne jeg nu godt have undværet!

I udgangspunktet ville jeg også bare have skiftet styrekuglen, men den krave der holder gummi-manchetten røg af, så det blev også til en ny droparm.

Begge pres-fatninger sad urokkeligt fast, så vi prøvede med aftrækker og varme, men det gik ikke. Derefter måtte vi have fat i en vinkelsliber. Husk at være forsigtig, hvis du prøver denne løsning, så du ikke kommer til at skære i gevindet.

Hvis du er rigtig heldig kan du nøjes med at løsne diverse møtrikker osv og så give lortet nogle ordentlige drøn med en god stor mukkert.

Husk på at når det endeligt ryger fra hinanden, så sker det med ganske stor kraft. En god ide er at lade møtrikken sidde løst når du piller droparmen af oppe ved styrehuset.
Index
87275: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Drop arm/pitman arm (18-09-2009 12:15:42) (svar på 87258)
Morten S. Andersen #5283, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.243.9.72)
Tror jeg har forstået alvors-ordene i Jeres erfaringer. Tak fordi I gad at videregive dem - jeg tror jeg lader en prof lave den her lille sag :-)

Go' weekend

Morten