tilbage

Land Rover Forum  

Index
88176: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 13:54:29)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 188.178.196.210)
Hej kloge klubkammerater!

Jeg overvejer på det stærkeste at anskaffe mig en norsk serie III fra 1975. Da den skal til vores, lidt varmere himmelstrøg, krydser den jo så grænsen til EU. Normalt skal man jo betale en masse told og moms, men hr ved list søgen på nettet fundet frem til at biler ældre end 30, der er holdt originalt er fritaget for told, og kun pålagt et symbolsk momsbeløb (ca 5% af fakturaprisen på vetranen) er der nogen der har praktisk viden omkring dette?

Desuden har jeg overvejet om der af nogen årsager skulle kunne komme komplikationer ved indregistreringen, der ikke ville være forekommet, hvis det havde været en anden EU-import?

På forhånd tak - og forhåbentlig fremtidig Oneton hilsen
Christian Østerbye
Index
88178: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 14:13:30) (svar på 88176)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.54.178.253)
Indreg skulle ikke volde problemer, siden bilen jo findes i Danmark og med dansk godkendelse.

Der kommer hele tiden nye regler, men henvend dig til veteranbilforeningen, som burde vide noget omkring de nyeste importtoldregler.
Index
88180: sv: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 14:30:45) (svar på 88178)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.125)
Ja, og så er der naturligvis SKAT's vejledninger om emnet, som godt nok ikke er fyldestgørende, men som hver gang afsluttes med et: "Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til SKAT på tlf. 72 22 18 18.". Det ville nok ikke være helt tosset, hvis man ville være helt sikker ;-)

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1717419

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
Index
88181: sv: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 14:47:41) (svar på 88178)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 95.209.242.116)
Hvis man importerer en veteranbil fra USA, som endnu ikke er medlem af EU, skal man betale 25% moms, men kun på 20% af fakturaen, hvilket giver en effektiv moms på 5%.

Der ud over skal man betale 10% importtold.

Dette forhold gælder også vedr. Schweiz, som heller ikke er medlem af EU, så umiddelbart vil jeg mene at dette også gælder for Norge , som heller ikke er medlem af EU, uagtet evt. nordisk samarbejde.

Du skal også kalkulere med, at en speditør vil beregne sig et eller andet vederlag for sin ulejlighed, med at udfylde toldokumenter til benefice for toldere m.fl. formodentlig i niveauet 500-1000 kr..

Skal den transporteres er det som regel noget transportøren forestår. Skal den på egne hjul, bør du tage kontakt med et speditionsfirma inden projektet sættes i værk, og sørge for at få de rigtige stempler de rigtige steder.

Det er en meget alvorlig forbrydelse at forsynde sig mod denne toldbehandling, og du får garanteret ørerne alvorligt i den store afgiftsmaskine, hvis du giver fa'en i det og bare kører over grænsen uden toldbehandling. Der er meget stor forskel på import fra EU og så lande unden for.

Selve afgiftsbehandlingen er beskrevet mange steder, men husk at få dine importtoldpapirer med hele tiden, og giv dem ikke fra dig før end til finalen!

mvh
Knud, bilimportør emeritus
Index
88203: sv: sv: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 20:32:07) (svar på 88181)
Lars Torp Madsen #7814, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 89.239.196.22)
Der skal ikke betales told på import af en bil der er ældre end 30 år.

Jeg havde en speditør til at klare papirerne og skulle betale ved den danske grænse. Ved ikke om Norge har nogle undtagelser f.s.v.a. momsen - men ellers er det de 5% af fakturasummen der skal afregnes (ved grænsen)

Mvh
Lars (der importerede fra Schweiz i 2004)
Index
88205: sv: sv: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 21:14:16) (svar på 88181)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.236.7)
Tak for svarene

Jeg har ved min søgen rundt omkring fundet at man har refereret til momslovens paragraf 32 stk. 2.(omhandlende biler ældre end 30 år), hvilket, som knud er inde på har denne effektive moms på 5%, men at toldkrav fuldstændig bortfalder. Efter hvad jeg kan læse er det kun biler yngre end 30 år der skal betale de 10% moms!?

Er der nogen der har praktisk erfaring med dette?

Desuden har jeg fundet frem til at
Index
88208: sv: sv: sv: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 21:38:29) (svar på 88205)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 95.209.242.116)
Jeg var ikke obs på den med de 30 år! Men det er korrekt. Sorry
Biler fra 1976 og frem skal have dataerklæring, hvis de ikke tidligere har været registreret i et EU-land.

Mvh
Knud
Index
88182: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 15:06:12) (svar på 88176)
Jens Kristian Steen Thonbo #4828, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.163.38.32)
Min erfaring med en nyere Range Rover fra USA er at uden den famøse dataerklæring kan bilen være umulig at indregistrere og således nærmest værdiløs herhjemme. Der er omvendt bevisbyrde og du skal således dokumentere at bilen lever op til danske krav hvilket er ret svært uden importørens hjælp. Jeg ved så ikke om der var særlige krav ift. sikkerhed og forurening i 1975...
Index
88187: sv: sv: Import af vetaran uden for EU. (10-10-2009 15:38:31) (svar på 88182)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 95.209.242.116)
Jens, det er først vedr meget senere årgange at disse dokumentationer skal fremlægges, og jeg er meget enig i at det kan være et sandt helvede, hvis man løber ind i den problematik. Men det er også kun vedr. biler fra ikke-EU-lande. Pas dog på med f.eks. brugt importerede US-biler også fra EU-lande

Skal vi lige have en krølle mere med, så er det at man skal passe på med ombyggede biler, hvis de skal ind på den undertiden mere lempelige registreringsafgift, der gælder for biler på over 35 år. Hvis der er ændret i bilens oprindelige opbygning og fremtoning, kan man risikere at man laver en teknisk årgangsbestemmelse, der vil følge det år, hvori ombygningen er foretaget, hvorefter man som oftest vil blive afkrævet en større afgift, og det gælder også EU-biler.

mvh
Knud