tilbage

Land Rover Forum  

Index
91012: Ændring af synsregler (14-12-2009 14:32:18)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.54.179.139)
Færdselsstyrelsen forenkler reglerne omkring syn

Som led i regeringens fokus på regelforenkling har transportminister Lars Barfoed bedt Færdselsstyrelsen rette to utilsigtede følger af reglerne om syn. Baggrunden er, at bilejere i visse tilfælde kan risikere at blive indkaldt til syn 2 gange inden for kort tid.

Brugt, nysynet bil
Hvis man køber en brugt - nysynet - bil, som den tidligere ejer ikke har kørt til de lovpligtige periodiske syn, vil de manglende syn 'følge med' bilen. Den nye ejer risikerer derfor at få bilen indkaldt til et nyt periodisk syn efter kort tid, selvom den er nysynet. Det kan forekomme urimeligt, da man i princippet straffer den ny ejer for den tidligere ejers undladelse.

Bestemmelsen ændres nu, så et køretøj, der har været afmeldt, og derefter synes og registreres, får ændret månedsdatoen. Som følge heraf kaldes bilen først til syn igen efter 2 år.

Brugt, importeret bil
Person- og varebil - fx en bil, der er brugt og importeret fra udlandet - som synes inden bilen er fire år gammel bliver som alle andre biler indkaldt til periodisk syn første gang, når den er fire år gammel, uanset om bilen lige har været til syn.

Denne bestemmelse ændres ligeledes, så en bil, der synes og registreres inden den er fire år gammel, får ændret månedsdatoen, så den fremover bliver kaldt til periodisk syn på baggrund af godkendelsesdatoen.

Ved bekendtgørelse nr. 1145 af 2009 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer indføres de forenklede regler for ændring af månedsdato.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Ovenstående er klippe fra FSTYR nyhedsbrev, som jeg abonnerer på.