tilbage

Land Rover Forum  

Index
92256: Sort røg + hvid røg (11-01-2010 10:02:06)
Kristian Nielsen #7659, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.90.47.162)
Hej,

Ved motorvejkørsel her til morgen oplevede jeg først at der kom ret sort røg ud og dernæst efter et stykke tid hvid røg. Samtidig røg trækkraften betragteligt ned, men jeg kunne stadig holde 80 km/t.

Min turbo har hylet mere end sædvanligt.. Kan det være årsagen? Eller skal jeg se om det kan være toppakningen der er ved at ryge? Jeg har ikke haft mulighed for at checke vand i olien etc. endnu.

Jeg har fornylig skiftet luftslangen mellem luftfilter og turbo så jeg tror ikke den kan være synderen...

Jeg kører i en LR90, 2,5 TD.. endnu :)

hilsner
Kristian Nielsen
Index
92259: sv: Sort røg + hvid røg (11-01-2010 10:59:02) (svar på 92256)
Bjørn Beyer Lauridsen #7995, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.151.137)
sort røg er uforbrændt diesel og hvid røg er vand i udstødningen...

den sorte røg skal du ikke bekymre dig om. det er den hvide der kan være et problem men hvis det kun er under hård belastning er det ikke sikkert det er et stort problem, hvis du har mulighed for at få foretaget en kompressionstest kan den sige lidt om motorenshelbred.

det er meget svært lige at diagnosticere en td'er da den kan fejle så mange spændende ting. men så er den til gengæld let at skrue i, hvis du tager toppen af du se om toppakningen er gået.

held og lykke med maskinen.

mvh Bjørn
Index
92265: sv: Sort røg + hvid røg (11-01-2010 11:47:20) (svar på 92256)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.75.213)
Hej kristian.

På dage med rigtig koldt vejr kan man godt opleve at der er kondens i udstødningen, og at der kommer "hvid røg", til trods for at toppakningen fungerer som den skal. Jeg oplevede det især i fredags, i min 2.5TD´er, hvor jeg var ude i -15 graders kulde.

Sort røg er - som sagt - uforbrændt diesel.

Hilsen Jens
Index
92277: sv: sv: Sort røg + hvid røg (11-01-2010 16:45:14) (svar på 92265)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.217.173)
Kan meget vel være din turbo der er gået til de evige turbomarker; akslen er sikkert slidt så meget at motorolie
går ind gennem motor og ud gennem udstødning.
Aftag indsugningsslangen på turboen og rok på akslen med to fingre, er der betydeligt slør, dvs. mere end 0.1-0.2 mm og huset er sovset ind i olie er den klar til udskiftning. Vær varsom med videre kørsel, motoren kan
suge så meget olie at den "kører på motorolie" og kommer ud af kontrol.
Index
92290: sv: sv: sv: Sort røg + hvid røg (11-01-2010 22:33:40) (svar på 92277)
Kristian Nielsen #7659, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 89.236.2.125)
Tak, jeg checker det i løbet af weekenden.. og sparer op til en ny turbo :)

hilsner

Kristian