tilbage

Land Rover Forum  

Index
92831: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (23-01-2010 20:24:17)
Jacob Jørgensen #7444, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.176.1.94)
Hej derude.

Er der nogle der har praktiske erfaringer med en Defender TD5 WS den nye TDCI.

På forhånd tak.
Jacob
Index
92850: sv: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (24-01-2010 11:43:22) (svar på 92831)
Steen Larsen #0411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.161.50.77)
Hej Jacob
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med en sammenligning mellem en TD5 og en den nye 2,4 TDCI, men mellem en 300 TDI og 2,4 TDCI.

Jeg fik ultimo september 2008 leveret en 130" 2,4 TDCI og den har jeg haft stor glæde af. Jeg bruger den bl. a. til at trække en værkstedstrailer på 3500 kg, så den er ikke den er ikke gået ind til den evige hvile. Jeg har næsten rundet 30000 km og er ovenud tilfreds med køretøjet.

Den trækker nemt traileren på 3500 kg og en marchhastighed på 80 km på motorvej holdes uden problemer. 300 TDI får let åndenød, når det går lidt op ad bakke.
Igangsætning går som en leg. Den nye kan sætte igang på en stejl bakke med trailer bare ved at slippe koblingen. Den går ikke i stå. 300 TDI eren skal der gives lidt gas og files på koblingen og ved lidt stejlere bakker er man nødt til at gå ned i low.
300 TDIeren kan sagtens klare opgaven, men det er meget mere afslappende at køre med den nye 2,4 TDCI. Det betyder noget, når man kører hjem efter en lang arbejdsdag og er træt.
Med trailer kører jeg ca. 7 km/l ved blandet kørsel og ca. 7,5 km/l med 300 TDI. Den nye Land-Rover leverer dog noget mere arbejde, og derfor større forbrug.
300 TDI eren har en marchhastighed på max 110 km/t (den vejer 3500 kg med fuld oppakning) mens den nye klarer 130 km/t uden problemer. Den stopper ved 130 km/t (fabriks-spærring) og den kører stabilt ved denne hastighed.
Der er ikke støj i en Land-Rover men lyd. Der er væsentlig mere lyd i 300 TDI eren end i den nye. Man kan faktisk samtale ved 130 km/t og høre radio uden besvær.
Den nye 2,4 TDCi har dog den ulempe, at den ikke må køre tør for brændstof. Hvis det sker, skal man have en speciel pumpe til at løfte brændstoffet op til indsprøjtnings-systemet, og man kan heller ikke skifte filter uden denne pumpe. Til et køretøj, der er bygget til at køre udenfor almindelig beboede områder, synes jeg, at det er et stort tilbageskridt. Det er nok ikke tit, at man har brug for det, men den dag det sker, er det møj irriterende.
300 TDIerne kan ubesværet lufte sig selv ud bare der er brændstof fra filteret til motoren. En gang har jeg tømt tanken og sat nyt brændstoffilter i samtidig, og jeg startede motoren og den luftede sig selv ud uden problemer, fantastisk.
Jeg har aldrig været bekymret for om motoren er en god kvalitet. Når den kan bruges i en en varevogn med succes, kan den næsten bruges til alt. Jeg tror også, at på grund af det store antal motorer, der er fremstillet bliver reservedelspriserne på lang sigt også rimelige.
Jeg har købt og får serviceret bilen på et autoriseret værksted i Nordvestsjælland og er særdeles tilfreds med servicen og prisen.
Det andet tilbageskridt er startspærren. Jeg kommer steder, hvor der ofte er radiostyrede lastvognskraner, og det kan startspærren ikke lide. Jeg må af og til bede kranbrugerne holde en pause, så jeg kan overtale startspærren til at slå fra. På den gamle TDI fra 1998 er der ingen startspærre. Det er dog ikke et problem jeg vil klandre Land-Rover for, det er et generelt problem for mange biler.
Jeg kan kun sige, at jeg er rigtig glad for den nye 2,4 TDCI, og vil vælge den igen.

Håber det var en hjælp for dig Jacob

Med venlig hilsen

Steen Larsen 0411
Index
92851: sv: sv: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (24-01-2010 11:49:26) (svar på 92850)
Bjørn Beyer Lauridsen #7995, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.151.137)
fint og udførelig forklaring. må jeg tilføje at nogle 300 TDi'er også har den svaghed med startspærren. jeg har prøvet at holde vedsiden af en brandbil og ikke kunne starte.... meget irriterende...

mvh Bjørn
Index
92870: sv: sv: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (24-01-2010 16:30:53) (svar på 92850)
Jacob Jørgensen #7444, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.176.1.94)
Hej Steen.

Tak for din fine beskrivelse.

Hvem har stået for ombygningen af ladet, har du selv lavet det
?

Venlig hilsen
Jacob
Index
92871: sv: sv: sv: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (24-01-2010 16:56:12) (svar på 92870)
Steen Larsen #0411, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.161.50.77)
Hej Jacob

Jeg har selv designet opbygningen, men den er udført af Kolding Karrosserifabrik. Kranen havde jeg i forvejen, men Kolding Karrosserifabrik har monteret den sammen med laddet og opbygningen. Kranen har en kapacitet på 1200kg 1 meter fra krøjekransen og er el-hydraulisk. En stor hjælp i mit daglige arbejde.

Med venlig hilsen

Steen Larsen 0411
Index
92873: sv: sv: sv: sv: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (24-01-2010 17:36:28) (svar på 92871)
Anders Northeved #3732, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 193.9.13.133)
Kort om vores erfaringer:

Generelt føles TDCi'en lidt "nyere" at køre i. Det er især godt med den nye 6 trins gearkasse. TDCi motoren trækker noget bedre end TD5'en (men mindre end en mild chiptunet TD5'er).
Personligt har jeg vænnet mig til interiøret (jeg synes det var lidt for "fint" i starten).

Så alt i alt er jeg meget glad for vores TD5'er men endnu gladere for TDCi'en, så jeg ville købe den nye hvis jeg skulle købe bil idag.

Mvh Anders Northeved
Index
92876: sv: sv: Defender TD5 WS 2,4 TDCI (24-01-2010 19:38:22) (svar på 92850)
Morten K (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.242.182.167)
Hej Steen og andre interesserede

Jeg kan af erfaring supplere med at special-pumpen godt kan undværes i en snæver vending. Brug enten munden (det smager ik godt til sidst men det virker), eller en lille 12V kompressor som vendes om. Flyt slangen fra udpustnings studsen til indsugning vha. gaffatape eller lign og sæt en åben studs i den anden ende.

Det kan tage lidt tid at på til at virke, men det kan lade sig gøre ;)