tilbage

Land Rover Forum  

Index
95001: Styring af oliefyr i Discovery 3 (01-03-2010 22:44:22)
Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.88.216.60)
Tidligere har jeg skrevet i en tråd omkring manuel styring oliefyr/tilskudsvarmer i Discovery 3 - da svaret druknede lidt i nyere indlæg, bringer jeg en opdatering:

Oliefyret/tilskudsvarmeren i Discovery 3 er som standard ikke forsynet med manuel styring. Det findes der flere muligheder for at ændre på - fjernbetjening, timerstyring, telestyring osv.

Jeg har modtaget og monteret det kit, der hedder "Webasto pre-heater upgrade kit" med timerstyring. Det tog en halv formiddag incl. kaffepause at montere, og det var ganske ligetil. Kittet er købt hos Devon 4x4 i UK til ca. 1.500 kr.

Jeg har kørt med styringen i et par uger nu, og selv om blæser/AC ikke aktiveres af kittet, så kommer varmen omgående, når man starter bilen, efter fyret har kørt en lille halv times tid. Jeg købte ikke sættet for at komme ud til en varm kabine, men for at nedsætte slidtagen på motoren - og at sidegevinsten så er hurtigere varme i bilen, er da kun godt.

Jeg bruger fyret om morgenen og til fyraften, og på trods af dette kan jeg fint holde godt 11,5 km/l i snit ved motorvejskørsel 110 km/t - nogle gange op til 12,5 km/l og i strid modvind mindre...

De servicebulletiner, der omtales for at undgå fejlmeldinger i f.m. dette sæt, er 2 simple opgraderinger af software, og de er sandsynligvis allerede udført, hvis du løbende har fået bilen serviceret ved et aut. værksted - jeg checkede det hos sælger inden montagen.

Jeg kan "varmt" anbefale kittet...

/Ib
- nu uden lange underbukser...