tilbage

Land Rover Forum  

Index
95308: Tysk import - prøveplader i Danmark? (10-03-2010 19:11:30)
Lasse Damsgaard #5053, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 188.176.124.251)
Halløjsa Folks

Jeg ved, det er noget, der har været oppe før, men kan sgu´ikke blive helt klar på det. Så er der en der lige kan guide mig
Har fundet den rigtige bil i Tyskland og drager afsted søndag nat for at hente den. Får prøveplader og forsikring på i Tyskland, men troede så, jeg skulle have et sæt danske prøveplader ved grænsen. Snakkede derfor med Politiet i Padborg i dag. Her sagde man, at der er kommet nye regler og at jeg bare kan drøne helt hjem på de prøveplader, jeg får på i Tyskland...
Spurgte: Er du sikker?
JA, lød svaret - lettere overbærende. Sådan er det.
Er det mig der ikke lige har været vågen?

mvh
Lasse
5053
Index
95310: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (10-03-2010 19:43:27) (svar på 95308)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 188.177.230.219)
Hej Lasse.

Iflg. bestemmelserne for de eksport-prøveplader, du kan købe i Tyskland, samt den midlertidige forsikring, du også kan/skal købe dér, er der intet til hinder for også at køre på pladerne i Danmark. En lang række omfattede lande fremgår direkte af papirerne, sådan som jeg husker det fra de gange, jeg selv har importeret biler.

Men når det så er sagt, så er der imidlertid nogle danske regler, der indskrænker de vilkår, hvorunder en hérboende dansker må føre bil i DK på udenlandske nummerplader. Regler, som normalt udlægges sådan, at man derfor bliver nødt til at købe danske prøveplader, som der skal skiftes til ved grænsen.

Jeg mener dog at have læst et eller andet sted (FDM?), at en sådan udlægning er en overfortolkning, og at man faktisk godt må køre helt hjem på de tyske plader, sådan som du også har fået det bekræftet hos politiet. Men lige nu kan jeg bare ikke finde, hvor det er, jeg har det fra. Det må lige komme, når jeg får tid til at rode efter det - eller hvis et andet medlem evt. kan hjælpe med at afklare forholdet.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
A3 SB 1,8
Index
95318: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 08:29:06) (svar på 95310)
Lars Ellegaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.48.129.98)
Hej Søren

For en gangs skyld må jeg konstatere at din viden ikke er helt opdateret (her skulle have været en af de unævnelige), men du er inde på noget af det rigtige. Faktisk er der kommet nye regler i DK, således at det nu er tilladt at benytte de tyske prøveplader/eksportplader til hjemkørsel helt til bopælen. Man behøver derfor ikke længere at have danske prøveplader til den sidste del af turen. Det er bl.a. også nævnt i sidste nummer af Motor Classic.

Så til Lasse. Det er altså korrekt hvad du fik oplyst af grænsepolitiet. Du må bare se at komme afsted og hente bilen, men husk at der vist er ret snævre åbningstider, når du skal have de tyske prøveplader.

MVH
Lars Ellegaard
3926 Nsj.
Index
95322: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 09:35:47) (svar på 95318)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 95.209.228.100)
Citat:
men husk at der vist er ret snævre åbningstider, når du skal have de tyske prøveplader.

Citat slut.

For nogen tid siden havde jeg brug for sådanne nummerplader og kunne ikke nå det inden for åbningstiden. Ikke noget problem, de blev lagt på en nærliggende tankstation, iflg. aftale. Fin service.

mvh
Knud
Index
95357: sv: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 19:54:57) (svar på 95322)
Lars Torp Madsen #7814, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 89.239.229.215)
Det er bare at bestille pladerne hos Dania truck - så lægger de dem på den nærliggende tankstation, som har lange åbningstider.

Mvh

Lars
Index
95362: sv: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (12-03-2010 07:39:17) (svar på 95322)
Lars Kiærulf #7877, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 80.160.19.138)
Jeg købte min disco hos en LandRover forhandler i Walsrode for 3 år siden. Da jeg meget gerne ville have bilen med hjem samme dag skulle jeg jo selvfølgelig have fat i prøveplader. Det sted der trykkede prøvepladerne havde lukket. Forhandleren foretog et hurtigt opkald og fik en flink dame til at lukke butikken op og lave et par plader til mig så jeg kunne få Discoen med hjem. Super service. Det var ikke gået på det lokale skattekontor herhjemme.

Dengang var jeg inde hos polisen i Padborg og få et par klistermærker. Det var en noget halvgnaven betjent der åbnede døren da jeg ringede på ved 21-tiden. Det var klart og tydeligt at jeg var til stor gene for ham og måtte have forstyrret ham midt i hans aftenlur eller seneste udsendelse af "hvem-vil-være-millionær". Det var en noget anden venlighed (eller rettere mangel på samme) end den jeg havde mødt tidligere på dagen i Walsrode. Jeg fik dog mine klistermærker og kørte hjem.

- Lars
Index
95327: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 11:19:07) (svar på 95318)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.4.11)
Hej Lars.

Ja, men så vár det jo netop hos FDM, jeg havde læst om de nye regler, som jeg ganske rigtigt ikke i øvrigt har opdateret mig på, siden jeg sidst tog en bil hjem :-)

Tak for hjælpen - og den med de snævre åbningstider kan i øvrigt bekræftes. Det er vist noget med indtil middag.... eller déromkring.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
A3 SB 1,8
Index
95312: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (10-03-2010 21:44:59) (svar på 95308)
Benno Clausen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 95.209.211.165)
Hej Lasse.

Ja, det er efterhånden ved at gå op for de fleste færdselsbetjente at de ikke længere kan køre deres egen lokale fortolkning og at de er nødt til at gøre som de andre i EU. Som ved den gensidige accept af hinandens prøveplader der har været i årevis i Skandinavien (DK - S - NO - FIN) kan du nu også køre helt hjem på dine tyske prøveplader også kaldet Eksportplader. Husk at de har gyldighed fra det øjeblik de er udstedt (hvis de evt. tilsendes?) og at gyldigheden jo skal række helt hjem.

De allerfleste EU lande er iøvrigt med i ordningen.

Men nej, du behøver ikke købe danske prøveskilte ved grænsen mere.

Mvh Benno
Index
95329: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 11:55:01) (svar på 95312)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.192.200.225)
Hej Lasse

Det glæder jeg mig til at høre mere om? Hvilken valgte du?

Husk at disse en-dags-plader/klistermærker kan købes anytime på alle motorkontorer/hos Skat og man kan købe til såmange dage man har lyst. De behøver altså ikke blive købt ved grænsen osv.
Du kan fx købe til de dage du skal til Skat til syn osv.

Husk at få ALLE papirer med hjem på bilen.

God fornøjelse med dit nye eventyr

LR hilsen
Index
95332: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 12:58:37) (svar på 95329)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.4.11)
Ja, det er rigtig, som Søren skriver; husk at få BÅDE original Fahrzeugschein og original Fahrzeugbrief med hjem. Og af almindelig, relevant interesse også gerne seneste Tüv/Austausch.

Hvad nummerplader angår, så erindrer jeg pludselig, at man i Tyskland også opererer med en blanket, som køber/sælger kan udfylde i fællesskab, og hvorefter køber faktisk godt må føre bilen på sælgers originale plader/forsikring i.f.m. sin hjemtransport, og vel at mærke ansvarsfrit for sælger. Sådan var det i hvert fald sidste gang, jeg hentede bil. Men for at kunne gøre det i praksis, betinger det nok, at sælger også kender til denne mulighed og er tryg herved, hvilket man næppe altid vil kunne regne med.

Om det forholder sig tilsvarende med retten til at køre hele vejen hjem til sin bopæl i DK på disse plader, som ved eksportpladerne, skal jeg ikke kunne sige for nuværende. Og desværre har jeg mine papirer til at ligge derhjemme og flyver selv udenlands i eftermiddag, så jeg kan ikke nå at bidrage med yderligere, inden du skal hente din bil. Men måske Lars også ved lidt mere hér?

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
A3 SB 1,8
Index
95546: sv: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (15-03-2010 23:46:03) (svar på 95332)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 188.177.230.219)
Hej Lasse.

Du har spurgt mig på en mail, hvad Tüv/Austausch betyder. Jeg vælger at bringe mit svar her, for især det sidste forstår jeg godt, du ikke kan få til at give mening. Det var vist ikke lige det helt rigtige ord, jeg hev frem fra mit tyske vokabularium dér ;-)

Dét, jeg imidlertid mente, var, at det udover bilens registreringspapirer også kunne være relevant at vise interesse for dokumentation for Tüv=Technischer Überwachungs-Verein(bilsyn), AU=Abgasuntersuchung og HU=Hauptuntersuchung.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
A3 SB 1,8
Index
95337: sv: sv: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (11-03-2010 14:13:11) (svar på 95329)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Søren.

Man kan ikke få til så mange dage man har lyst til. Dette er sakset fra skats hjemmeside:
"Prisen for prøvemærker er 100 kr. per døgn.
Prøvemærke kan tidligst udleveres 14 dage før gyldighedsperiodens begyndelse, og maksimalt til 7 dage i træk."

Ellers ville det jo faktisk være en billig måde at køre rundt i en dyr bil på. 36500 om året i stedet for alle afgifter og ansvarsforsikring:-) Overvejede det selv i stedet for at omregistrer til hvide plader, og man kan jo sagtens være igang med at fremvise bilen i forbindelse med salg eller afprøve den i forbindelse med Rep. Det er jo en land rover:-)

MVH Jakob E S
Index
95314: sv: Tysk import - prøveplader i Danmark? (10-03-2010 22:05:25) (svar på 95308)
Benno Clausen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 95.209.211.165)
Iøvrigt skulle du faktisk kunne bruge de danske prøveskilte i Tyskland også, så du ikke behøver købe de lidt dyrere tyske modeller.

I den nye Registreringsbekendgørelse af 1. Juli 2009 oplyser SKAT at man har tegnet ansvarsforsikring der dækker kørsel på prøveskilte i EU og EØS lande..

Om den lokale tyske Lauritz betjent er så godt opdateret så han gør honnør uden vrøvl for vores klistermærker, ved jeg dog ikke.. men spørger du hos SKAT får du ihvertfald det svar at vores egne prøveskilte/mærker også er gyldige i udlandet som nævnt.

Stadig med de begrænsninger der nu ligger i det, anerkendt kørselsformål, bilen skal være i ok stand og bla bla...