tilbage

Land Rover Forum  

Index
98538: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 20:26:11)
Torben Espenhain #7915, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.239.196)
Midt i en dejlig dag, i Høvelte, i min 109 diesel hold starteren op med at virke. Jeg har læst nogle tråde her på siden men der er ingen hentydninger til vand og mudder som årsag. Jeg kan høre relæet klikke men motoren tørnes ikke.

Har andre oplevet det samme problem efter en tur i plutten?

mvh

Torben - der jo sagtens kunne finde en hjælpende person med et træktov og en landrover i lørdags - men her på villavejen kniber det gevaldigt!
Index
98539: sv: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 20:32:42) (svar på 98538)
Peter Due #6041, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 109.56.233.64)
Hej.

Jeg oplevede stort set det samme i høvelte, masser af plader og slut med starter.
Det var mit starter relæ der klappede fint men det var også alt, nyt relæ og vi susede afsted igen.

Mudder hilsner - Peter.
Index
98541: sv: sv: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 20:44:12) (svar på 98539)
Torben Espenhain #7915, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.239.196)
Hej

Mener du at dit relæ klikkede men egentligt ikke virkede?

mvh

Torben
Index
98548: sv: sv: sv: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 22:44:29) (svar på 98541)
Peter Due #6041, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.49.41.76)
Hej.

Min generator var også fuld af mudder ved samme lejlighed med manglende ladning og ladelampe til følge.

Det blev ordnet ved adskildelse og rensning med masser af tryklykt.

Jeg kunne fint starte bilen ved at kortslutte start relæet.

Jeg kørte faktisk over 100 km med 10-15 starter inden jeg fik ordnet generatoren. (mit batteri fejler åbenbart ikke noget !! )

mvh. Peter.
Index
98540: sv: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 20:36:01) (svar på 98538)
Mads Bak Petersen #5391, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.68.119)
Hej Torben

Nu er der vel fuld knald på batteriet ?. Tænker også på om generatoren lader og ladelampen virker. Har din starter fungeret fint inden ? Har du prøvet at daske lidt på relæet ovenpå starteren mens tændningsnøglen er drejet helt over. Tjek alle forbindelser til starteren om de har godt fat og forbindelse. Ellers lyder som du skal have starteren af og se den nærmere efter.Er det en 2.5 l D N/A ? Syntes jeg at kunne huske.

Mvh
Mads
Index
98543: sv: sv: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 20:48:27) (svar på 98540)
Torben Espenhain #7915, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.239.196)
Hej

Faktisk var der et mindre strømudfald mens jeg kørte rundt i Høvelte. Ladelampen lyste under kørslen, men der var da strøm på instrumentbrættet og radioen, blinklyset virkede ikke..

På vej hjem holdt ladelampen op med at virke og jeg kunne også blinke igen. Jeg har ikke haft nogle problemer med at starte og batteriet er ikke ret gammelt.

Jeg vil forsøge at daske (med en hammer) på relæet og se om det virker.

Det er en 2,25L D, så der skal sikkert en ekstra stor hammer til ;-)


Index
98544: sv: sv: sv: Høvelte = defekt starter (31-05-2010 21:09:32) (svar på 98543)
Kim Ell #8346, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.184.214.144)
jeg var ude for det samme i min 88" 2,25 benzin, lade lampen lyste og slukkede igen troede alt var iorden indtil jeg stoppede bilen kunne heller ikke starte igen troede det var starten men den var holdt op med at lade så batteri spændingen var så langt nede at den ikke kunne dreje starteren rundt, måtte ringe efter en med en autotrailer så jeg kunne komme hjem og fik renset generator, efter det og så at jeg fik strøm på bilen igen gjorde at det hele virkede igen,så har du målt om du har strøm på dit batteri


Index
98575: sv: Høvelte = defekt starter (01-06-2010 17:51:11) (svar på 98538)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 88.83.80.201)
Jeg har lige sat ny starter i da den gamle simpelthen var for slidt til at virke.

Men inden jeg gjorde det, afmonterede jeg den gamle (for første gang) og skilte den totalt ad og rensede.
Alligevel endte det med en udskiftning... Men historien er:

Hvis du ikke før har prøvet at hive starteren ud af en Diesel, så er der lige et par tricks jeg lærte på et par timer ekstra. For det første er der tre bolte/møtrikker der holder starteren fast. Først løsner man alle tre indtil de lige slipper, så går det nemmere. Derefter tager man de to nederste helt ud. Den midterste skal man have modhold på på bagsiden. Det er lettest at få en af de der hængemule fastnøgler ind her, da den kan følge motorens krumning.
Så fjerner man ledningerne (og husker hvor de kom fra) og til sidst kan man tage den øverste skrue ud. Nu er starteren løs.
Hvis dine motorophæng er lidt slatene, som i min, skal du have en lille saksedonkraft eller lignende sat i spænd mellem motoren og rammen, for lige at flytte blokken ca. en cm.
Tricket til at få dyret ud i et snuptag (?) er at man trækker starteren ud af hullet og mens man med dirrende muskler står og balancere med den på to fingre oppe mellem motor og ramme, skal man nu rotere den en halv omgang om længderetningen. Derefter lader man flangen glide ud mellem ens nu smertende fingre og først ned mellem motor og ramme. Hvis du har presset nok med donkraften kan man lige nå at undgå og få starteren over tærene når den rammer gulvet!

Der er flere skruer man kan skrue af på starteren, og det gør du bare, på nær en af dem. Nu kan man skille selve starteren ad og tage relæet af. Der sidder en skrue med kontramøtrik på siden af overgangen mellem starteren og relæet, det er en aksel der holder udtrækkergaflen til tandhjulet. Den lod jeg lige så stille være, da der er en excentrik, som kan justeres på snedig vis - jeg ved ikke hvordan...
Hvis du hiver starteren fra hinanden lidt forsigtigt kan du nemt se hvordan den skal samles senere.
Relæet har to skruer i enden, der holder dækslet over selve kontaktfladerne. Dem piller du ud imens du varmer en loddekolbe op. Når der er varme på kan du smelte de to lodninger i hver side, skiftevis, og vrikke dækslet af. Ved at varme lodningerne op og blæse på dem kan du rense loddetinnet bort så det er nemmere at samle huset igen.
Inden i huset sidder hovederne fra de to terminalskruer og fungere som kontaktflader for relæet plus en plade der slutter kredsen.
Der burde være to dupper i hver ende af pladen, men på min var de helt ædt væk og der var to modsvarende huller i enden af skruerne.
Jeg gjorde det at jeg filede af skruehovederne indtil hullerne var væk på den værste skrue og filede derefter samme mængde af den anden, ved at kontrollere med skydelæren, så de stak lige langt op fra huset. Man kan måle fra kanten og ned på skruerne, når de sidder i.
Dupperne genskabte jeg ved at lave en fordybning i et stykke fladjern med et bor af samme diameter som dupperne, ca. 3-4 mm dyb. Så lagde jeg pladen ned over hullet med en af de afbrændte dupper over hullet og brugte en lille dorn til at banke materiale ned i fordybningen under pladen med. Efter at have fremtryllet fire friske dupper, var det som den gode bog siger, bare at samle huset og den rentgjorde starter i omvendt rækkefølge (husk at huset til relæet kan vende to veje, så mærk det op)...
Pas på at støtteboltene kommer til at passere på den udvendige side af de pap der isolere dem fra kobberlederne inden i starterhuset!
Der er nogen der anbefaler at man smøre grafit på stemplet til relæet, det havde jeg ikke så jeg "overtegnede" stemplet med en tømreblyant jeg til gengæld har. Smøringen af tandhjulet skal være minimal og den senere nyindkøbte starter var feddet meget let på akslen og ikke andet.

Monteringen er ligetil hvis du huskede hvilken vej du tog starteren ud :-)

Nu virkede min starter super duper lige til to dage efter, da den bare sagde klik og ikke ville noget som helst.
Efter jeg fik den ud viste det sig at gaflen mellem relæet og tandhjulet var så slidt at den simpelt hen hoppede af - det var så her jeg valgte at sætte en helt ny på. Og det er så her at der sikkert kommer en skov af protester over at jeg ikke "bare" reparerede gaflen - jo do, på en øde ø måske!

Men det kan altså fint lade sig gøre at skille relæet ad og renovere det selv. Jeg skilte lige det, meget let brugte, relæ ad på den kasserede starter for at se om der var kommet ar eller andet bavl med det, men det så ud til at metoden med at lave nye dupper osv. virker fint.

Mvh
Jens
Index
98586: sv: Høvelte = defekt starter (01-06-2010 20:50:40) (svar på 98538)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 79.142.224.157)
Jeg ved ikke lige hvordan en starter til en 109" diesel er indrettet, men med diverse eksemplarer af 2,5 diesel har jeg flere gange oplevet at høre relæet klikke uden at startmotoren kørte rundt.

Der har det hver gang været noget så simpelt som en kabelsko på en ledning der går frem til startmotoren der var hoppet af eller var løs og sovset ind i snask.

I felten renser man af, klemmer den sammen og sætter den på. Vel hjemme kan man så udskifte til en frisk kabelsko