Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 12:39:42)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f
Jeg har nu fået svar fra Rigspolitiets Færdselsafdeling om der skal være fartskriver i danske private busser ved kørsel i udlandet:

>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Til Kenneth Poulsen.
Reglerne om køre-hviletid findes i Europaparlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen) og nr. 3821/85 (kontrolapparatforordningen) samt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007.

Reglerne om køre-hviletid kan findes på www.politi.dk, hvor De ligeledes kan finde ”Forskrifter for brug af kontrolapparater” samt ”Vejledning om undtagelser fra køre-hviletidsforordningen”.

Det fremgår af artikel 2 i køre-hviletidsforordningen, at forordningen gælder følgende former for vejtransport:

a) Godstransport med et køretøj, hvis størst tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3,5 ton

b) Personbefordring med et køretøj, der er konstrueret eller permanent indrettet til at befordre mere end 9 personer, inklusive føreren, og er beregnet til dette formål.

I artikel 3 i køre-hviletidsforordningen og i § 2 i bekendtgørelse nr. 328 er opregnet hvilke køretøjer/hvilke kørsler, der er undtaget fra reglerne om køre-hviletid.

Af § 2, litra i) fremgår at følgende transport er undtaget fra køre- hviletidsbestemmelserne: Køretøjer med mellem 10 og 17 siddepladser (registreret som stor personbil), der udelukkende benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring ( ikke –erhvervsmæssig personbefordring og rent privat kørsel).

Af indledningen til § 2 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen, jf. artikel 13, stk. 1, i køre- og hviletidsforordningen, fremgår, at det er transporten, der udføres med de køretøjer, der er anført i de enkelte undtagelsesbestemmelser, der er undtaget fra køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen.

Undtagelse omfatter kun national kørsel, dvs. kørsel der foregår inden for Danmarks grænser. Såfremt kørslen delvis udføres på en anden medlemsstats område, vil kørslen kun være undtaget, såfremt den anden medlemsstat er indforstået hermed. Der er ikke indgået sådanne aftaler med andre medlemsstater. For så vidt angår oplysninger om, hvilke nationale undtagelser der gælder i andre EU-lande, i Island, Liechtenstein og Norge, samt i Schweiz, henvises til de pågældende landes kompetente myndigheder eller repræsentationer.

Med venlig hilsen Benny Naur, politiassistent.
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Jeg sammenfatter:

I sidste afsnit står der at det er en national undtagelse.

Og, at undtagelsen kun er gældende i andre lande hvis det pågældende land er indforstået med det.

Og, om forholdende i nærliggende ikke - EU lande, henvises der til de respektive landes kompetente myndigheder.

Konklusion:

Der skal benyttes fartskriver i danske private busser ved kørsel i EU lande.

Ved kørsel i ikke EU lande, skal man rette henvendelse til det pågældende lands kompetente myndighed.
Men da de omkringliggende ikke EU lande lægger sig meget tæt op ad EU lovgivning, er det sandsynligt at forholdende er de samme som i EU lande.

Ovenstående svar må meget gerne kopieres i Oasen.

Mvh
Kenneth Poulsen




Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "jerrycan"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.