Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Problemknusning efterlyses (11-02-2011 20:25:47)
Morten Dam #6034, reg. nvsj
Tak for rådet Jørgen -
men jeg kan forsikre dig, at hele ”Bolt“-klanen i Vandpumpehuset hos ”Lady Disco“ nu er blevet så grundigt balsameret i kobberglinsende fedtstads, at det vil tangere en verdensrekord, dersom det skulle lykkes bare en af dem at ruste sig til faste holdepunkter, som det var tilfældet med den nu absenterede ”Hr. Bolt“ på ”mezzaninen“ i Vandpumpehuset.
Den rustrøde slambert har midlertidigt fået asyl på fordækket - det hedder vist kardankonsollen - i mit veltjente ørkenskib, mens jeg funderer over, hvad der ellers kan være af skjulte genvordigheder.
Lige nu er ladyens væskebalance under skarp observation, remskiverne er kontrolleret og fundet i fysisk balance, men med svingene temperatur i varmeapparatet er situationen fortsat i rød zone, og mistanken om en uopdaget lækage er står tilbage.
Som om det ikke er nok, har ladyen også tillagt sig en upassende appetit på olie, mæsker sig ligefrem i det, så hun er ikke just under mistanke for åreforkalning, åreladning er der heller ikke tale om, al den stund fruen i efteråret fik udskiftet arsenalet af trykslanger. Lille ”Lady Disco“ savler eller sveder bare, en grim vane som pletter og misklæder hendes ellers ret tilforladelige eksteriør.
Måske er det bare noget hun gør for at sikre sig min stadige opmærksomhed og omsorg.
Jeg er ellers svært tilfreds med det grønne fruentimmer, og giver hende jævnligt et kærligt klap eller to. Især når hun demonstrerer sin sparsommelighed ved oliestandernes pistoler. De tre seneste besøg gav gennemsnit på 11,7, 11,8 og 12.05 km/l. Ganske pænt for en aldrende dame fra det forrige årtusinde, helt præcist 1997.
God weekend Jørgen - og alle I andre. Der er jo lovet sne!

Med vanlige vink og Landyt-dyt
Dr. olieret medikus og Discoteksejer Morten'sen


Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "tandrem"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.