sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 18:38:56)
Morten Dam #6034, reg. nvsj
Gode Monty
At en bil er homologeret betyder blot, at den er standardtypegodkendt, hvad enten den skal bruges til race eller som Disco I fragte hr. Mortensen fra punkt A til B.
Dog er der som PauSe er inde på i sportslig sammenhæng også tale minimumskrav til produktionen, f.eks. at der skal produceres et vist antal ens eksemplarer i 12 på hinanden følgende måneder for at opnå homologering.
Betegnelsen er afledt af ordet homogen, som er det modsatte af heterogen. Homogen betyder ensartet, f.eks. 5.000 biler - eller flere - der har samme sammensætning og egenskaber.
En homologeringsattest indeholder i motorsportssammenhæng alt, hvad der er af krav til bilen, og hvad der er tilladt at ændre. Er noget ikke udtrykkeligt nævnt som tilladt, er det i praksis forbudt.
På samme måde indeholder standardtypegodkendelsen for din Disco specifikationer om tekniske detaljer, f.eks. om bremsesystem og hjulstørrelse. Derfor kan tromlebremser ikke bare udskiftes med skivebremser, og 6x16 fælge kan ikke bare byttes ud med 20-tommer hjul.
Så ja, en Disco I pick-up fra primo 90'erne må være homologeret/typegodkendt.
Servus
Morten