Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Testkørsel med 110" V8 3500 med Hho generator (12-03-2011 13:15:14)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Nej Henrik.

En varmepumpe frigiver ikke energi, den flytter varme. Det er ikke det samme. Faktisk bruger pumpen energi, da pumpen jo skal drives af et eller andet. El f.eks. Den energi er rigtig nok "frigivet" men den energi kommer ikke tilbage til pumpen. Faktisk er der et varmetab, da pumpen jo bliver varm. Det er den varme der evt. ville varme et rum op, hvis man som i Hans Martiens eksempel lader pumpen flytte varmen rundt i det samme rum.

Det der forsøges med en brintgenerator er at omdanne vand til ilt og brint. Det er noget helt andet. Det kan lade sig gøre ved at tilføre energi. Men som thermodynamikkens 1. lov (vistnok den korrekte betegnelse) lærer os så koster det ligeså meget energi at spalte vand til ilt og brint, som den energi der udledes af at lade ilt og brind "brænde" sammen til vand igen. Det er jo egentlig logisk nok. Frem og tilbage er lige langt. Problemet opstår ved thermodynamikkens 2. lov der lærer os at der altid er et "henfald" af energi, altså et varmetab. Mængden af energi i universet er konstant, ja, men der vil altid være varme der forsvinder ud i rummet, når man producerer/bruger energi. Jvf. eksemplet med pumpen der bliver varm. En generator bliver jo også varm. Husker et besøg på Fyensværket hvor de store generatore var nedkølet af flydende kvælstof. (Mener jeg det var)

Konklusion: Skal en bilmotor selv frembringe den strøm, der skal til for at generere den brint den skal køre på, så vil den bruge mere energi på at fremstille og forbrænde brint, end som den ville bruge på kun at drive hjulene. Der er nemlig ikke noget "overskudsstrøm" i en bil. Selv at tænde lyset koster brændstof.

For øvrigt er det alt sammen meget teoretisk, for som Mortens udmærkede link beskriver, så ville det kræve en voldsom kraftig generator og nogle meget tykke ledninger og en masse vand hvis det skulle virke i praksis. Og for øvrigt ville vandet sikkert koge væk, inden det blev spaltet.

Og endelig, selv hvis man kan måle en effektforskel på at køre med et sådan hjemmelavet arggragat og ikke, så skyldes effekten at man som i Mortens link er "running lean" altså at man er så "heldig" at få lidt forstøvet vand med i forbrændningen. Det hæver kompressionen, og dermed effekten. Men det er jo som at pisse i bukserne, for motoren kan ikke holde til det.

Og som jeg også før har sagt: Alm. sund fornuft lærer os at hvis man kunne opnå nogen gavnlig effekt af så simpelt et anlæg, så sad det allerede i samtlige biler. Om ikke pga. andet så ved lov!

Nu tror jeg simpelthen ikke jeg kan forklare det nærmere, jeg er teolog, ikke fysiker eller ingenør. Jeg håber der måske er en der kan foklare det mere præcist, men den korte version er: Disse brintgeneratore virker ikke!

Med de venligste hilsener Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "styrekugle"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.