sv: Expeditionsbil (16-03-2011 19:53:04)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl
Hvis de rejsende ikke er af den langbenede jyske vikingertype, er en 110 HCPU et udmærket valg, idet ladet måler 2010 x 1670 mm.
Lægges en plade/pladesystem over ladet i rælingshøjde, får du masser af plads til r-tank, vandtank samt alt habengut, der skal låses væk. Ovenpå kan der så soves under presseningen!
Vil du sikre soveværelset, at du montere et gitter af samme type, som de kendte varerumsadskillelser er lavet af.
Superrejsevognen er naturligvis en 130": god plads i kabinen og masser af stuveplads på ladet. Afdækningen kunne måske forhøjes ca 30 cm. På toppen monteres et tagtelt.
Begge nævnte løsninger har den fordel, at du kan holde dig under 2100 mm totalhøjde med standard undervogn og 750x16 . Det kan betyde billigere færgeoverfart. Et tagtelt på toppen af en 110" giver en totalhøjde på ca. 2470 mm og øger luftmodstanden.
130" kræver større venderadius.
Kan ingen af de ovennævnte typer opfylde dine krav, er 110" HT den model, jeg vil foretrække, idet den kun har tre døre. Det øger sikkerheden.
Igen en sindrig inddelt pladeafdækning i rælingshøjde. Der kan indbygges ekstratanke og udvendige skabe foran og bag ved bagakslen, så du slipper for løse jerrycans og oliedunke etc etc pp. Markiser på begge sider. Sovepladsen vil være på ca 140 x 190 med mulighed for, at stikke fødderne ind over forsæderne.
Beklæd taget udfra med dørplade, så det kan benyttes som udkigsplatform.
Højeste punkt på min OneTen HT er en solcellesdreven marineudluftning, 2050 mm.
Kan du ikke have alt udstyr liggende under afdækningen, har du for meget med!
Hardtoppen er uden sideruder.