sv: sv: sv: Land Rover slogan - er der noget om detq ? (17-07-2011 21:01:06)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Land Rovers bedste slogan har altid været:
"The best 4x4 by far!" Så vidt vides også fra halvfjerdserne, hvor Land Rover tabte terræn især i Afrika, og især til Toyota Land Cruiser. Land Rover evnede ikke rigtigt at følge med udviklingen i de strejkeramte halvfjerdsere. Det var nok ikke fordi englænderne byggede verdens bedste firehjulstrækker, at de ikke ændrede på det grundlæggende design i 25 år. Heller ikke selv om de forsøgte at bilde køberne noget andet ind. Men slogan'et holdt ved. Og helt løgn er det vel ikke? Altså så længe skidtet kører.
Som der var en der fortalte da han kom hjem fra Sydafrika. Et stort reklameskilt proklamerede: LAND ROVER -Takes you places! Og en vittig hund havde tilføjet nedenunder. "And Toyota brings you back!"
Der er sket meget siden, og efter hvad jeg hører ude i byen kan Land Rover i dag sagtens måle sig med Toyota også kvalitetsmæssigt. Og hvad de gamle angår? jae de fleste BJ-40'ere og lign er vel efterhånden rustet op, mens de gamle seriebiler i Birmabright rasler videre. Så måske verdens bedste bil-slogan ikke var helt ved siden af alligevel?
Mvh Niels