Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Motor SIII (30-07-2011 14:06:44)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hej Bjarne.

Det er jo det med brugte motorer. Det er ligesom med brugte biler, eller alt mulig andet brugt. Det er en tillidssag. Jeg købte f.eks en gammel GolfII hos en lokal mekanikker. Både bil og sælger så tilforladelige ud. Men jeg blev klogere! Det var så en lærestreg til en 10-15000,-!

Fordelen ved at få en lidt slidt motor hovedrenoveret er netop som Kenneth siger, at så har du en reklamationsret overfor et etableret firma. Det har du ikke overfor en privat klamphugger der ikke har skrubler ved at sælge skrot som det rene guld. Håber sandelig ikke det var en klubkammerat du købte den motor af. Eller at han i det mindste var ligeså uvidende som dig om standen.

Det er muligt at det er lidt dyrere at renovere en diesel end en benziner, og det er naturligvis dyrere hvis en mekanikker skal skrue den sammen. Men da min 2.25 benz stod af, fik jeg et prisoverslag på 10.000,- for honing, nye stempler monteret, topstykke renovering etc. -hvis jeg selv skruede den sammen. Jeg var dog så heldig at finde en hovedrenoveret i Doktor Urbans "jernstak" (Vi fandt ud af at den havde været renoveret, da toppakningen gik mellem 2.og 3. cyl. pga manglende efterspænding. Men det er altsammen en anden historie.)

Alternativt kunne du måske overveje en benziner? Jeg ved at der findes flere benzinere derude. Vores regions reservedelsmand Bo Hansen havde i hvert fald ind til flere til salg sidst jeg tjekkede. De kostede ikke i nærheden af det du har givet for din ødelagte diesel. Benzinere er også nemmere at arbejde med, og hvis du så ender med at koste en 10.000,- i den brugte benziner, så har du den mest silkebløde motor du kan få i din veteranbil.

Et hurtigt tjek på http://turner-engineering.co.uk/html/strippedengines.html siger at prisen på en "service-exchange" dvs "ombytter" dvs de vil ha' din gamle motor i bytte, den er på ca. 2100£ Det er ved gældende dagskurs ca. 18000,- dertil 20% moms OG fragt! BÅDE af den nye og den gamle motor.

For den slags penge kommer man langt herhjemme. (Hvis man sørger for at komme de rigtige steder. ;-) ) Ku' f.eks gi' Bo Hansen et kald. Hans nummer står på reg.Fyns hjemmeside.

Knæk og bræk.

Mvh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bakgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.