Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Niddinger og hærværksmænd (29-08-2011 10:40:25)
Børge Schou Rosenberg #7589, reg. øjyl
I lørdags holdt min genbo, byggematadoren fest for arvingen til byggeimperiet. Musikken var høj, hvad man selvfølgelig må tåle, man skal jo have lov til at holde fest. Af samme grund lukkede jeg terassedøren for at kunne sove. Derfor kunne jeg desværre ikke høre, hvad der udspillede sig ud over musikken. Det åbenbarede sig så om morgenen da jeg skulle ned efter avisen.
Min Range Rover var totalt smadret. Forruden, venstre forlygte,en trækrude, begge sidespejle, vinduesviskerne og dørhåndtagene i venstre side var smadrede,bøjede og vredne til ukendelighed.
Værktøjet til udåden lå ved siden af: to golfkøller!
Bemeldte genbo har længe haft et horn i siden på min parkering, da han har lavet et lille bed til sin skraldespand ud for det sted, hvor jeg altid har parkeret.
Parkeringen er fuldt lovlig; men han synes bare ikke at det pynter!
Foreholdt resultatet af nattens udskejelser sagde han, at det måtte han få forsikringen tage sig af, der var også blevet brændt et hul i et gulvtæppe, så ...
En anelse indigneret ver hans kolsindighed, brokkede jeg mig over, at jeg jo også skulle undvære bilen. Hertil replicerede fyren, at sådan var det jo også hvis man var blevet påkørt i trafikken.
Manden sidestiller et trafikuheld med groft overlagt hærværk!
Ja, jeg skulle lige have luft for min harme, det er lige før man bliver selvtægtsmand.

VH Børge Rosenberg
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "automatgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.