Sakset fra ingeniøren (11-10-2011 14:35:42)
Verner Lundtoft Jensen #4586, reg. øsj
TRANSPORT » 11 OKT 12:42
Forbud mod gamle dieselhakkere bedst til at sikre ren luft i byerne.
De ældste og mest forurenende biler skal ud af byerne, hvis luften skal blive markant renere end i dag.
De gamle biler, hovedsageligt dieselhakkerne, står for en uforholdsmæssig stor del af forureningen med først og fremmest fine partikler og kvælstofdioxid (NO2). Det viser flere rapporter fra National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (tidligere DMU).
I en rapport fra 2009 konkluderede forskerne med seniorforsker Steen Solvang Jensen i spidsen, at skrappe miljøzoner efter tysk forbillede er de mest effektive til at skaffe byboerne af med den luftvejsskadelige kvælstofdioxid.
29 steder i København og 11 steder i Aarhus var grænseværdierne for kvælstofdioxid overskredet sidste år viser beregninger.
Selv om rapporten hovedsageligt handlede om kvælstofudslippet, så er konklusionen den samme for de endnu mere sundhedsskadelige partikler: Forbud mod de ældste biler virker.
Københavns miljøzone reducerer kun partikeludslip med 16 pct.
De tyske miljøzoner gælder i ca. 15 byer. De udelukker blandt andet alle dieselbiler, der er mere end fem-seks år gamle og ikke har partikelfilter, fra at køre i byerne. Benzinbiler uden katalysator er heller ikke tilladt. De danske miljøzoner gælder derimod kun for ældre lastbiler og busser.
»De danske miljøzoner er ret effektive over for de tunge køretøjer. Men de udgør kun en lille del af trafikken. Derfor reducerer de ikke den samlede forurening ret mange procent,« siger Steen Solvang Jensen.
Busser og lastbiler har reduceret deres partikeludslip med hele 60 procent, siden miljøzonen i København blev indført, konkluderede Aarhus Universitet i en evaluering tidligere i år. Men samlet er udslippet af de farligste, fine partikler (PM2.5) kun reduceret med 16 procent.
Regner man baggrundsbelastningen med partikler fra andre kilder end trafikken og fra udlandet med i regnestykket, bliver faldet i partikel-koncentrationen på hovedstadens veje så lavt som halvanden procent.
Gamle varevogne er storsyndere
Ifølge Steen Solvang Jensen skal man ikke lade sig snyde af, at det virker som så lille et fald.
»Fordi der er så klart et forhold mellem, hvor mange partikler vi bliver udsat for, og hvor syge vi bliver, så er miljøzonen alligevel samfundsøkonomisk rentabel,« understreger han.
Aarhus Universitet har ikke regnet på, om det er rentabelt for samfundsøkonomien at udelukke de hakkende dieselvarebiler og personvogne fra de store byer. Men potentialet til at skaffe ren luft er større.
Et eksempel er varebilerne. Hvis hver tiende bil er en varevogn, udleder de en fjerdedel af partiklerne. De allerældste varevogne på diesel udleder ti procent af partiklerne i København, selv om de kun udgør én procent af trafikken.
Kombination af betalingsring og miljøzone mest effektiv
Den største forureningskilde er dog personbiler på diesel, som der er langt flere af. De udleder omkring 60 procent af alle partiklerne.
»Hvis vi vil reducere luftforureningen mest muligt, er det mest effektivt at gå teknologivejen og skærpe miljøzonerne som i Tyskland,« siger Steen Solvang Jensen.
Det er umiddelbart mindre effektivt med en betalingsring. Forskeren understreger dog i lighed med Københavns Kommune, at der er mulighed for at kombinere betalingsringen med miljøkrav, så de gamle dieselhakkere skal betale mere for at køre ind i byen end nye, miljørigtige biler. Regeringen har indtil videre ikke lagt op til at benytte den mulighed.