Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Sakset fra ingeniøren (13-10-2011 09:35:22)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hej Stephan

Grundlæggende er jeg ikke uenig. Det springende punkt er om der er et alternativ til gamle dieselbiler. Det synes jeg faktisk der allerede er. Selv min gamle 21 år gamle Golf II til 10.000,- har katalysator, og selv den vil nok ikke på sigt være særlig miljøvenlig at holde liv. Der findes massere af nyere biler der er mere miljøvenlig end den, og som der sagtens kan være både to og tre børn og en barnevogn i. De fleste biler kan faktisk rumme tre personer på bagsædet og en barnevogn i bagagerummet. Det samme gør sig gældende for håndværkere, grønthandlere og andre. Det må være muligt at finde en under 20 år gammel varevogn der er til at betale. Om ikke andet så på sigt. Problemet er at engang fornyede bilparken sig selv, ved det at de fleste gamle biler simpelthen døde. Hvornår har du sidst set en Hanomag f.eks? Altså kunne man nøjes med at kræve at nye biler levede op til strengere miljøkrav. Så løste problemet sig jo selv ad åre. Eller det var vel tanken. Nu lader det så til at der er mange gamle biler fra firserne og før, der bare ikke vil dø. Så kan det være at man må bruge andre metoder til at få dem væk fra gaden. Forudsat altså at vi kan fastlå at de faktisk er så meget mere miljøbelastende som Ingenøren synes at påstå.

Er det så et indgreb i den personlige frihed at man ikke må køre rundt i den indre by i sin 30 år gamle dieselbil, hvad enten det er en Land Rover eller en Mercedes 300D eller Ford Transit? Ja det er det! Er det et nødvendigt indgreb i den personlige frihed? Hvis det ellers betyder en urimielig forhøjet sundhedsrisiko, ja så er det! Men er der et alternativ? Ja, det synes jeg faktisk allerede der er. Og efterhånden som årene går, bliver dette alternativ stadig større, i kraft af at de mere miljvenlige biler bliver ældre og dermed billigere. Og man kan spørge sig selv om det er en borgeret at køre rundt i den indre by i en gammel smog-pump, blot fordi den koster så lidt at selv en hjemløs BZ'er har råd til den.

Og til Verner: Jeg venter lige med at køre mine gamle biler i knuseren, indtil jeg er lidt mere overbevist om sundhedsfaren. Men skulle jeg inden længe være tvunget til at parkere bilen ved en S-togstation og tage toget næste gang jeg skal besøg hovedstaden, ja så ville jeg acceptere det. Jeg kan fortælle at jeg lige nu om lidt skal bisætte en gammel mand der flyttede her til landsbyen for 30 år siden fordi han ikke kunne tåle luften der hvor han boede i Glostrup.

Mvh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "viskerblad"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.