sv: Anskaffelse af Land Rover, med træk til 3500 kg (09-11-2003 21:09:47)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjy
En Land-Rover fra 1970 må så blive til en Serie-bil og hvis den ikke har fået lagt en større maskine i end fabrikken har tiltænkt, er en tur på 3.000 km en meget laaaaang tur ! Bevares, det kan lade sig gøre og hvis det kun er en eengangsforestilling, vil jeg råde dig til en benziner, idet den har flere hestekræfter. Skal bilen bagefter kun anvendes til lidt hobby med et årligt km-forbrug på under 5.000 km, vil jeg - der er udpræget dieselmand - stadigvæk tilråde en benzindrevent LR. Om det skal være den kort 88" eller den lange 109" er temperamentssag, men rent kørselsmæssigt er 109" mest komfortabel og kan også laste mere. Benzinmotoren er simpel teknik og robust. Findes også som bus, dvs du skal have stort kørekort for at køre den. Men så har du bare den optimale LR: lav vægtafgift : 810 DKK/årligt og god plads.