Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: Import/hjemkørsel fra UK/regler faste prøveskilte (02-11-2011 11:40:03)
Knud Madsen
Den ordning du der refererer til, Søren, må være det, som tidligere lå i Forsikringens Hus' regi? Det minder i al fald meget om det og er intet mindre end genialt ift. England.

Svagheden ved den er tilsyneladende, at bilen fortsat skal være indregistreret i udførselslandet, for at myndighederne kan følge, hvad det er for en bil, der kører på vejen. Er der ingen nummerplade på bilen, er jeg sikker på, at man vil opleve visse problemer med de forskellige landes politi.

Fra egne oplevelser ved jeg, ligesom det også beskrives i et andet indlæg, at f.eks. hollænderne er meget ømme over deres nummerskilte, ganske som vi er her i DK. Vil vi betro en udlænding at køre til Langbortistan med vores solgte bil med nummerplader på? Hvornår får vi disse nummerplader retur? I ventetiden skal vi ærgerligvis fortsætte med at betale vægtafg. og forsikring.
Min oplevelse i Holland var, at det er kropumuligt for en udlænding at opnå tilladelse til at køre der på grænse/prøveplader, og det oplyst af branchefolk! :-(
Holland er iøvrigt ganske interessant og relevant, idet mange biler, importeret fra f.eks. USA, lander der pga. lempeligere importudgifter.

Jeg har her til formiddag talt med en meget venlig og imødekommende herre ved DFIM.
Kravet om at den udenlandske bil skal være indregistreret i bilens hjemland, kan fraviges, og forsikringen kan tegnes på bilens øvrige data, herunder især stelnummer. Men der er ikke muligheder for spontanitet mht, hvilken bil man vil hjemtage. Pris for en måned er kr. 750,-.
Nummerpladekravet kunne så klares ved at købe de af mig føromtalte tyske grænsenummerplader. Det fordrer dog at myndighederne i f.eks. Holland vil acceptere disse skilte. Men forsikringsmæssigt er man dækket ind ved den danske forsikring fra DFIM og man kan fremvise sit grønne forsikringskort fra DK/FDIM, der som regel kan få gemytterne til at falde til ro. Disse skilte har dog kun en varighed på 5 dage fra udleveringen.

Så Paw, i relation til England vil man være på den grønne gren, ligesom man vil være med f.eks. en amerikansk importeret bil, man vil køre hjem fra Holland, der også bærer nummerplade fra USA og man har sin Title på bilen med stelnr. og reg nr., der viser samhørigheden.
Der er slet ingen tvivl om at bilen skal være i køremæssig forsvarlig stand. Engelske biler skal formentlig stadig være med gyldig MOT for at måtte færdes på engelske veje.

Alternativt kunne man høre hos: http://www.ebbesautotransport.dk/ , hvad en hjemtransport vil koste.

Mvh
Knud
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.