Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Hjælp - forslag til at få startet min 2,25D efter udluftning (25-11-2011 19:40:02)
Niels Kristian Petersen #6803, reg. øsj
Hej forum

Jeg prøver - nu efterhånden ret fortvivlet - at få liv i en 2,25D, som jeg har købt brugt for et halvt års tid siden. Jeg var ude og køre i den 109´er, som motoren sad i, inden den blev pillet ud. Og den kørte ganske glimrende - den røg ikke, havde fint træk, kørte blødt i tomgang osv. Så den burde virkelig ikke fejle noget.

Men nu har jeg snart kæmpet længe med at få den igang. Den har fået nye gløderør, nye brændstofslanger, ny sedimentator, nyt filter og nu også ny fødepumpe. Den er blevet udluftet på brændstoffilteret til det kom rene "bløb" af diesel ovenud uden luftbobler, og den er ligeledes udluftet på begge de to skruer på dieselpumpen.

Jeg har også haft løsnet dieselrørene oppe ved dysserne, men jeg synes ikke rigtigt, at den trykker så meget diesel op der. Det kan selvfølgelig så være, at dieselpumpen er i stykker, men den har jo lige kørt glimrende?!? Jeg kan få den til kortvarigt at springe igang på dieselstart, men den går ud igen med det samme.

Kan det eventuelt hjælpe at tørne den med startmotoren med armen drejet på pumpen til fuld gas?

Og er det korrekt, at stop solenoiden (hvis den også hedder sådan, når den ikke er elektrisk) skal være drejet helt MOD uret (den gule pil på billedet)?

Jeg har søgt efter og læst mange gamle indlæg her på forum, og jeg synes, at jeg har prøvet alt, hvad der er blevet foreslået.

Hvis nogen har lyst til at henlægge lørdags- eller søndagsturen til Tved (syd for Rønde på Djursland), så giver jeg gerne både kaffen og en flaske god drue til den, der får liv i den - eller bare finder fejlen.

Vh Niels (med gammelt reg øsj medlemsnummer fra dengang jeg boede i København)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "aksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.