Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hjælp - forslag til at få startet min 2,25D efter udluftning (26-11-2011 22:15:32)
Niels Kristian Petersen #6803, reg. øsj
Hej Henrik (og i andre, der læser med)

Lidt pinligt for mig at Henrik kom mig i forkøbet med en tilbagemelding her på forum - jeg havde planer om at skrive tilbage, når jeg havde haft maskinen oppe og køre regelmæssigt i en lidt længere stund end kun ganske få sekunder. Og det har jeg endnu ikke, men forhåbentlig får jeg det i morgen.

Sagen er den, at jeg har køleren afmonteret, så jeg ville ikke lade den køre længere tid end at jeg kunne nå at forvisse mig om, at den nu rent faktisk også kørte rigtigt på dieselen og ikke bare på startgassen. Så da den sprang i gang i dag, så stoppede jeg den med det samme igen. Så jeg VED endnu ikke om den kan køre i længere tid, men håbet er nu blevet lysegrønt.

Men for at komme til sagen om hvordan jeg fik liv i dyret igen:

Jeg kunne godt starte den og holde den igang med forsigtig pust med startgas (føj for et ildelugtende produkt i øvrigt), men den gik straks i stå igen, og uden røg fra udstødningen. Så min diagnose er, at den ikke fik diesel.

Så fulgte jeg Pauls råd om at putte brændstofslangen ned i en dunk med diesel. Derefter udluftede jeg først grundigt oppe på brændstoffilteret. Dernæst udluftede jeg pumpen (ved at tørne med startmotoren) på den venstre bolt på billedet, samtidigt med at jeg havde løsnet røret oppe ved den forreste dysse (jeg har også tidligere i processen haft udluftet pumpen på den højre blot, men det gjorde jeg ikke da den sprang i gang). Pludseligt gik den fra at have været helt "død" til at begynde at hoste, og der begyndte at komme diesel ud oppe ved det løsnede dysserør. Og da jeg så spændte dysserøret og bolten på pumpen og tørnede den med startmotoren en sidste gang, så sprang den igang, og jeg kunne høre orgel og basuner bruse i hele værkstedet!

Nu får den i morgen en ny køler og monteret kølervinge og kilerem igen, og så får den lov at stå og køre lidt længere til den for alvor har overbevist mig!

Mange tak til alle i tråden og særligt til Henrik, der forlod festen for at kigge forbi. Og tak, Henrik for komplimenten! :-)

vh Niels
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "gaskabel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.